Guide: Sådan slipper du af med fjolserne online

Det er nemt at få nye kontakter på Facebook og LinkedIn, og de fleste har nok prøvet at acceptere en anmodning for sidenhen at fortryde det. Men hvordan smider du vedkommende på døren? Få opskriften her.

Artikel top billede

Sådan slipper du af med fjolserne online

Det sociale netværk Facebook og den professionelle netværksside LinkedIn er begge hamrende populære, og mange har i dag "venner" - for nu at benytte Facebook-terminologien - i hundredvis.

Typisk kræver det blot et klik på musen, før en person, du måske har mødt en enkelt gang eller blot er stødt på online, er indlemmet i dit netværk.

Men hvad gør du, hvis personen opfører sig tåbeligt og spammer dig med statusopdateringer om farverne på hans eller hendes morgenmadsdrys - og måske endda drister sig til at efterlade tarvelige billedkommentarer? Kort fortalt: Hvordan slipper du af med fjolset, som måske i første omgang slet ikke burde være havnet i dit netværk?

Facebook og LinkedIn har meget til fælles, og de to netværkssider deler tilsyneladende begge opfattelsen af, at det er skidt at luge ud i netværket. Funktionen er derfor ikke særligt logisk placeret i menuerne eller nem at støve op for nybegyndere.

Det er vi imidlertid bedøvendes ligeglade med, for alle kan få brug for at slette en kontakt. Og det gode er heldigvis, at vedkommende ikke bliver gjort opmærksom på, at han eller hun er strøget fra din liste.

Den store vennebog

På Facebook skal du klikke på fanebladet 'Konto' i øverste højre hjørne og vælge menupunktet 'Rediger venner'. Nu dukker en oversigt med de venner, du sidst har interageret med, op. For at gøre processen lidt nemmere skal du klikke på den store knap 'Interageret med for nylig' og skifte til 'Alle venner'.

Du kan nu gennemgå din venneliste i alfabetisk rækkefølge og blot klikke på krydset i højre side, hvor du én gang for alle kan tilkendegive, at du vil slette en ven fra netværket.

Det er ikke altid, at en trods alt rimeligt tilforladelig sletning er nok. Personen kan stadig sende dig anmodninger om et venskab på netværket, så det vil også være en fordel at kunne blokere for, at vedkommende retter kontakt til dig i fremtiden.

For at blokere en kontakt, skal du igen klikke på fanebladet 'Konto', men i stedet vælge menupunktet 'Privatindstillinger'.  I bunden findes funktionen 'Blokeringslister', hvor du i det øverste felt kan søge på en kontakt og blokere vedkommende.

På samme side har du også mulighed for at blokere for indkommende applikationsinvitationer, hvis en kontakt har for vane at spørge dig flere gange ugentligt, om du ikke vil deltage i endnu en quiz af begrænset nytteværdi...

LinkedIn - LinkedOut..

Måske har du skiftet arbejdsplads og foretrækker ikke længere at være i tæt kontakt med din gamle chef på karrierenetværket LinkedIn, eller også føler du, at en headhunter udnytter dig lige lovligt groft til at finde nye kandidater.

Der kan naturligvis også blot være tale om, at en gammel kontakt lige så godt kan blive fjernet fra netværket, da vedkommende måske ikke længere benytter LinkedIn aktivt.

Uanset hvad kan det blive nødvendigt at fjerne en eller flere kontakter, og det gør du således:

Log ind på din LinkedIn-konto, klik på fanebladet 'Contacts' og vælg menupunktet 'My connections'. Du skal til sidst klikke på funktionen 'Remove connections' i højre side. Vupti: du kan nu rydde op i dit netværk og slette de kontakter, du ikke længere vil have helt tæt på din professionelle profil.

Når du anmoder om at slette en kontakt, skal du bekræfte handlingen en sidste gang, så der er plads til fortrydelse, hvis du klikker forkert.

LinkedIn tager hensyn til dine relationers værdi og tilføjer den slettede person til din kontaktliste, så du nemt kan tilføje vedkommende på et senere tidspunkt. Netværket gør naturligvis heller ikke personen opmærksom på, at han eller hun er fjernet fra dit netværk.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,