Et program som Skype er fint til en snak med familie og venner. Men ikke til at spille musik over. Det mener den danske forsker, Jan Østergaard, fra Aalborg Universitet, som har stået i spidsen for udviklingen af et program, som gør det muligt for musikere at øve sammen eller optræde sammen, selv om de er adskilt af tusindvis af kilometer.
"Skype er lavet til tale, ikke musik. Vi har valgt at lave vores program, så det kan bruges til alt lyd over en variabel båndbredde. Hvis musikerne eksempelvis spiller musik med nogle høje overtoner, så kommer de også med, hvorimod Skype skærer toppen af frekvensspektrummet, så kun den lave del af spektret, der er brug for til tale, kommer med. Skype er jo heller ikke helt real time. Det er lavet så mennesker kan tale sammen og ikke til at musikere kan spille sammen," forklarer Jan Østergaard.
Målsætningen er, at programmet gratis skal ligges ud på nettet, men i første omgang vil Jan Østergaard torsdag demonstrere programmet under Spil Dansk Dagen i København, hvor musikere vil sidde i henholdsvis Huset i Magstræde og i kunstgalleriet Nikolajkirken og spille sammen takket være programmet.
Teknologien har også kommerciel værdi, vurderer Jan Østergaard.
"Ja, det tror jeg. Det er andet end koncerter i kirker. Det kan også bruges til folk, som vil øve sammen online. Det kunne også bruges til Guitarhero, hvor man kan spille med nogen over nettet. Helt tredje model er, at det kan være en konkurrent til skype og telekonference," siger Jan Østergaard.
Programmet transmitterer ved hjælp af en open source client-server-teknologi, som er udviklet af forskere fra Stanford University. Udfordringerne minder om de problemer, som kan opstå ved en videotransmission, men er alligevel anderledes:
"Øret er meget mere følsomt, end øjet er. Hvis et billede fryser, tænker man ikke så meget over det, men hvis lyden hakker, så bliver vi meget mere irriteret over det," hævder Jan Østergaard.
Programmet, som Jan Østergaard har udviklet, komprimerer lyden i små pakker og sender den afsted til en modtager, som så pakker det ud igen.
Resultatet skal gerne være flydende musik. Men nogle gange kan datapakker forsvinde i nettet.
"Hvis vi ingenting gjorde, ville der komme et hul. Hvis man sammenligner med mobiltale, så kan brugerne nogle gange opleve hul i lyden - eller endnu værre nogle artifakter, hiccups, som vi kalder dem. Det kan være noget kradsen eller en transient i lyden," siger Jan Østergaard.
Det fik Jan Østergaard og hans kolleger til at stille spørgsmålet:
"Skal vi lave et hul? Vente på næste pakke? Spørge efter gensendelse af den tabte pakke?," forklarer han.
Svaret blev et helt andet.
"Der har vi valgt at reparere hullet ved at lave vores pakker, så de har en anelse redundans i sig. Når vi sender en pakke, så indeholder den også noget information fra den næste pakke. De pakker vi sender overlapper nærmest hinanden lidt i tid," siger han.
I sagens natur betyder det, at lyden er en anelse forsinket, eftersom programmet venter med at sende lyden, til de har et lidt længere lydstykke, som de kan komprimere hen over flere pakker. Men forsinkelsen er minimal.
"Programmet giver en oplevelse, så publikum hører det uden forsinkelser, men musikerne selv vil muligvis opfatte forsinkelserne. Musikere er gode til at opleve de mindste forsinkelser, men til gengæld er de også gode til at korrigere for det," forklarer Jan Østergaard.
Programmet er i dag indstillet, så man kan ændre på kvaliteten og hastighed. Brugerne kan med vilje sænke svartiden, altså forsinke lyden, for at opnå en bedre komprimering og altså bedre lydkvalitet ved samme bitrate. Omvendt, hvis man kræver en lille forsinkelse i lyden, bliver lydkvaliteten dårligere ved samme bitrate.
"Hvis du skruer ned for latency, så koster det i bitraten," forklarer Jan Østergaard.
Forskelllige netværkstyper kan spille ind på, hvor god oplevelsen bliver. Jo bedre netværk, jo bedre lydoplevelse. De bedste netværk er bygget med optiske fibre, mens trådløse netværk er de værste.
Det er dog lykkedes for forskerne at få to grupper af musikere til at spille sammen ved at bruge 3G-teknologien UMTS.
"De sagde, at de kunne opleve forsinkelsen, men de kunne sagtens korrigere for det. De kunne sagtens spille i takt," forklarer Jan Østergaard, som dermed havde nået sit mål.
