Artikel top billede

Test: Sådan fungerer Lumigons danske smartphone

Mobile World Congress: Computerworld har haft fingrene i Lumigons T2-smartphone, der er udviklet i Danmark. Læs om de første indtryk her.

Læs også:

Galleri: Se de allernyeste mobil-gadgets

Omsider: Her er Lumigons danske luksus-telefon

Barcelona: Nu kommer den!

Budskabet har lydt flere gange fra danske Lumigon omkring virksomhedens første smartphone.

På dette års Mobile World Congress i Barcelona blev beskeden gentaget. Men det er ikke længere bare drømme, man taler om, for nu eksisterer produktet rent faktisk.

T2, som telefonen nu er kommet til at hedde, er ganske vist endnu kun en prototype, men Computerworld tilbragte en lille halv time med den på mobilkongressen, og overordnet set er produktet noget nær et færdigt produkt.

Her tænker vi både på det indre og det ydre og selve styresystemet og brugergrænsefladen.

Grundlæggende fungerer telefonen, som en telefon skal. Den reagerer, på brugerens ønsker hurtigt og uden at hakke eller andet - og det vil formentlig være afgørende, hvis de potentielle samarbejdspartnere, Lumigons mødtes med i Barcelona, skal bakke op om idéen.

Den udfordring vender vi tilbage til - først et kig på selve telefonen.

Design, design, design

Det er en skandinavisk design-telefon, lyder budskabet igen og igen fra Lumigon.

Vi køber påstanden, for Lumigon T2 er i de ydre linjer lækker og elegant, og det børstede, rustfrie stål på siderne, de minimaliste knapper, Lumigon-ikonet og materiale-valget i det hele taget virker gennemtænkt og i overensstemmelse med Lumigons design-budskab.

Virksomheden har uden tvivl ladet sig inspirere af Apples fornemmelse for helheds-design, der ikke bare gælder selve smartphonen, men også kassen, den leveres i.

Vi fik også stukket den officielle brochure i hånden. Selv den er lavet i designer-materialer, og illustrationerne henvender sig til den kræsne - og formentlig lidt ældre og modne - forbruger.

Alt sammen tjener til Lumigons fordel i det videre arbejde med T2-projektet, men hvordan fungerer så T2?

Android 4.0 og egne apps

Læs også:

Galleri: Se de allernyeste mobil-gadgets

Omsider: Her er Lumigons danske luksus-telefon

Lumigon har valgt en pragmatisk tilgang til brugergrænsefladen. T2 kører Anddroid 4.0, og danskerne fortalte til Computerworld, at man ikke har ønsket at forsøge at lægge sit eget interface oven på Googles, som en del andre Android-produkter har.

Det giver rigtig god mening at vælge den letteste - men dog effektfulde - løsning på den front og så i stedet koncentrere sin indsats om enkeltstårende applikationer, som Lumigon har gjort.

Virksomheden har nemlig selv designet startskærmen, musik-interfacet og fjernbetjenings-interfacet.

Her har man valgt et design, der lægger sig tættere op ad Lumigons design-filosofi, og umiddelbart ser det fornuftigt ud.

Hardwaren

Den indre hardware har flere gange givet problemer for Lumigon, mens man har arbejdet på telefonen.

Med den oprindelige T1, der blev præsenteret i 2010, satsede Lumigon på en Freescale-processor, men blev siden tvunget til at starte forfra med en Qualcomm-processor.

Lumigon T2 kommer således med en dual core Qualcomm Snapdragon processor på 1,4 Ghz. Det er en helt tidssvarende processor, så på den front er Lumigon med på beatet.

Kameraet er på otte megapixels, umiddelbart fornuftigt, ligesom understøttelse af MicroSD på op til 32 GB heller ikke er helt galt.

Skærmen er på 3,8 tommer med en opløsning på 480 x 800 pixels. Vi sad uden for, da vi havde T2 i hånden, og skærmen så skarp og klar ud - men var umiddelbart ikke så lysstærk som skærmen på en iPhone 4G.

B&O-lyd og fjernbetjening

Læs også:

Galleri: Se de allernyeste mobil-gadgets

Omsider: Her er Lumigons danske luksus-telefon

Men de vigtigste hardware-valg er ikke de ovenstående - det er de valg, Lumigon har truffet for at differentiere telefonen fra de vildt mange andre Anfroid-produkter.

Her tænker vi naturligvis på, at telefonen anvender Bang & Olufsens Icepower lydteknologi, der skal give en mere "naturlig, rig og kraftfuld lyd."

Vi har ikke testet dette, og kan derfor ikke konkludere, om det rent faktisk passer - men rent salgsmæssigt er B&O ikke det værste at kunne slå sig op på.

Samtidig har Lumigon via infrarød teknologi gjort det muligt, at man kan bruge T2 som fjernbetjening.

Der er mulighed for at lave alle de fjernbetjenings-profiler, man ønsker, så man både kan styre fjernsynet, stereoanlægget og DVD-afspilleren med T2.

Det er naturligvis ikke mindst kontrollen med B&O-udstyr, der kan blive Lumigons styrke.

Hvorvidt dette er en funktion, der kan tiltrække kunder, er vi lidt tvivlende over for. Det er en anderledes funktion, ja, men er anderledes et argument i sig selv?

Endelig skal det nævnes, at T2 på forsiden har både en traditionel hjem-knap og knap, der kan kodes efter behov - for eksempel til et hurtig-opkald. Det er godt tænkt.

Her er dommen


Prisen bliver 500 euro plus moms, hvilket bliver til omkring 4.400 kroner.

Det er et fornuftigt prisniveau for en moderne, veldesignet smartphone.

Men - for det er her, det kæmpe men kommer ind i bedømmelsen - Lumigon og T2's allerstørste udfordring bliver slet ikke telefonen.

Det bliver distributionen.

På Mobile World Congress bliver der hvert år introduceret flere smartphones, end selv den største gadget-freak kan magte.

Det vælter ud med Android-produkter - og rigtig mange af dem ser rigtig fornuftige ud, samtidig med at det er kæmpeselskaber med velkendte brands, der står bag.

Lumigons helt store udfordring er derfor at få indgået aftaler med teleoperatører og forhandlere.

Det er derfor, Lumigon er med i Barcelona, men hvad der kommer ud af det, når alt kommet til alt - det ved kun Lumigon selv.

T2 skal hverken slå Apple eller Samsung af pinden, men i stedet forsøge at få fodfæste på markedet og finde sin egen niche. Selv det kan dog være svært på det konkurrenceprægede smartphone-marked.

Lumigon har allerede meldt ud, at T2 bliver "lanceret på udvalgte markeder i Europa og Asien i første halvår 2012."

Hvor helt præcist - og i hvilket omfang - vil vi få svaret på inden for få måneder.

Læs også:

Galleri: Se de allernyeste mobil-gadgets

Omsider: Her er Lumigons danske luksus-telefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere