Skatteminister Thor Møger Pedersen (SF) mener, at det er rimeligt at pålægge danske teleselskaber dagbøder, hvis de nægter at udlevere kunders teleoplysninger til Skat, sådan som myndigheden i flere tilfælde har gjort.
Og med den melding er ministeren med til at understrege pointen fra den borgerlige tænktetank Cepos' nylige notat om, at Skat bryder menneske-rettighedskonventionens beskyttelse af virksomheder og borgeres ret til privatliv.
Notatet munder ud i et forlag om at modernisere Skattekontrolloven, fordi den ikke beskytter borgernes kommunikations-oplysninger godt nok i praksis.
Skat har efterfølgende afvist kritikken med henvisning til, at den pågældende lov har været revideret løbende, senest i 1994, og at Skat ikke med et tvangsindgreb, men med en oplysningspligt i hånden kræver teleoplysningerne udleveret fra teleselskaberne.
Men chefjurist i Cepos Jacob Mchangama mener ikke, at en revision fra 1994, hvor kun få havde mobiltelefon og endnu færre internetforbindelse, gør skattekontrolloven moderne nok.
"De svarer jo slet ikke på spørgsmålet om retten til privatlivets fred. De adresserer det alene som et spørgsmål om tvangsindgreb i henhold til retssikkerhedsloven," siger han om Skats argumenter.
Imødegå skattesnyd
Han mener desuden, at Skats argumentation for, at der er tale om en oplysningspligt og ikke et tvangsindgreb kan diskuteres. Men selv hvis Skat har ret, kodificerer retssikkerhedsloven et almindeligt proportionalitetsprincip, mener han.
"Der skal være et hensyn til, at man kan imødegå skattesnyd. Men det at bede om så intime oplysninger i en sag, hvor man ikke må have nogen konkret mistanke, og hvor PET skal have retskendelse, det virker meget uproportionelt," siger Jacob Mchangama.
Udfordrer også dansk ret
Derfor mener chefjuristen ikke blot, at Skat undlader at forholde sig til hans kritik i forhold til menneskerettighederne.
"Selv under dansk ret i forhold til forvaltningsretlige principper om proportionalitet, mener jeg, at de har en dårlig sag," siger han.
Dermed går Cepos' argument om, at Skat overtræder menneskerettighedskonventionens artikel otte ved at udgøre et indgreb i retten til privatliv, simpelthen ind ad det ene øre og ud ad det andet, mener Jacob Mchangama.
Han anfører, at Skats argument om, at Skat kun kræver teleoplysningerne udleveret ved hjælp af Skattekontrollovens oplysningspligt, og ikke som et tvangsindgreb, er ligegyldig i forhold til bruddet på konventionen.
"Når loven forpligter én til at udlevere sensitiv information, og det endda er sanktioneret med bøde, er der ingen tvivl om, at det udgør et indgreb," siger Jacob Mchangama.
Han peger desuden på, at skatteminister Thor Møger Pedersen i en række svar til Folketingets Skatteudvalg om sagen har oplyst, at der i flere tilfælde har været tale om masteoplysninger.
Kan være kommet i tvivl
Selvom Skatteministeren i et svar til Folketingets Skatteudvalg har sagt god for anvendelsen af tvangsbøder, har Skat endnu ikke delt bøder ud til de danske teleselskaber, som nægter at efterkomme kravet.
"Det kan jo godt indikere, at de er på usikker grund, og eftersom at teleselskaberne har slået sig i tøjret, så kan det være, at de selv er kommet i tvivl om, hvorvidt de er gået for langt," siger Jacob Mchangama.
"Det synes jeg er interessant i forhold til artikel otte. For så er der jo en sanktion, hvis man ikke efterkommer oplysningspligten. Og det peger også på, at det er et alvorligt indgreb, som er beskyttet af retten til privatliv," siger han.
