Her er mine 10 favoritgenveje

Med tastaturgenveje arbejder du hurtigere, og risikoen for at ende med en vissen musearm minimeres. Her er 10 genveje, der er værd at lære.

Her er mine 10 favoritgenveje - del 1

Jeg sidder meget foran computeren.

Ja, faktisk så meget, at jeg næsten er groet sammen med mit skrivebord, og tastaturet er blevet min forlængede arm, der rækker ind i onlineverdenen.

Det bliver til tusindvis af tastetryk i løbet af en arbejdsdag, og når jeg har fri, bruges tiden ikke foran fladskærmen i stuen, men i stedet foran computeren.

Derfor er genvejstaster særlig vigtige for mig, da jeg kan arbejde hurtigere og i nogle tilfælde lade musen holde parkeret i længere tid på musemåtten.

På den måde minimeres risikoen for at ende med en vissen musearm, som kun en kiropraktor kan kurere.  

Jeg har samlet 10 af mine favoritgenveje, som jeg bruger rigtig meget.

Der er en lille håndfuld klassikere imellem, som du formentlig kender. Men måske finder du alligevel et par overraskelser, som du kan overveje selv at gøre brug af.

Windows-tast+d (hurtig genvej til skrivebordet)
Indrømmet. Jeg er et rodehoved, og jeg har altid massevis af browservinduer og programmer åbne samtidig. For mig er der orden i kaos, men for andre ligner det begyndelsen til Tredje Verdenskrig.

Når jeg har mange programmer åbne, kan det være svært at finde ud på skrivebordet. I Windows 7 er der en genvej i nederste højre hjørne, så du slipper for at skulle minimere alle åbne vinduer manuelt med musen.

Jeg foretrækker dog at trykke Windows-tast+d, der giver direkte adgang til skrivebordet, hvor mine senest downloadede filer altid placeres. Dermed kan jeg hurtigt arbejde med dem. Hvis der trykkes Windows-tast+d igen, hoppes der tilbage til det program eller browservindue, som man kom fra.

Ctrl-s (gem fil)
Der skal normalt meget til, før jeg eksploderer i et raserianfald, der vil gøre en aktiv vulkan misundelig. Men at miste filer og især dokumenter er noget, som kan gøre mig fuldkommen vanvittig.

Jeg bruger derfor genvejen Ctrl+s til løbende at gemme mit arbejde i en lang række programmer, især i Word og Photoshop.

Det er naturligvis muligt at indstille eksempelvis Word til automatisk at gemme meget ofte, men det lader sig ikke gøre i alle programmer. Derfor bruger jeg altid genvejen, og jeg er sikker på at have gemt mit arbejde, hvis programmet pludselig holder op med at svare, eller pc'en rammes af strømsvigt.

Ctrl+scrollhjul på musen (zoom ind og ud)

Jeg sidder normalt foran store skærme på 24 og 27 tommer, og derfor kan tekst i eksempelvis Word se meget lille ud. I stedet for at knibe øjnene sammen er det nemt at trykke Ctrl ned og bruges musens scrollhjul til at zoome ind og ud. Finten virker også i din browser, hvis du støder på tekst, som er svær at læse, eller billeder, du vil have forstørret en smule.

Her er mine 10 favoritgenveje - del 2

Ctrl-a (markér alt)

Det her er en klassiker, og det er de efterfølgende tre genvejstaster også. De bruges i en ekstrem effektiv kombination. Med Ctrl-a markerer du alt i eksempelvis et dokument eller en mail, og med...

Ctrl-c (kopiér)

...kopierer du det markerede indhold. Du har også muligheden... 

Ctrl-x (klip)

...som kan være smart, da den klipper og dermed fjerner det, som du har markeret. 

Ctrl-v (sæt ind)

Til sidst bruger du Ctrl+v til at sætte det kopierede eller klippede indhold ind et nyt sted. Når de simple genveje først sidder i fingrene, vil du have svært ved at forstå, hvorfor du ikke har lært at bruge denne kombination for lang tid siden. 

Alt-F4 (luk program)

Svarer et program ikke mere, eller er det bare tid til at lukke det? Så er Alt+F4 genialt. Tastaturgenvejen dræber programmet hurtigt, og hvis du ikke har gemt dit arbejde i eksempelvis Word, får du mulighed for at gøre det. Hvis du har brugt den tidligere finte Ctrl+s (gem), vil programmet lukke med det samme. 

Ctrl+p (Print)

Det er ikke særlig tit, at der skal printes, men når der skal, så er det måske fra en webmail eller et program, der ikke bruges så tit. I stedet for at lede efter printer-ikonet er det hurtigt at hamre Ctrl+p i bund. Dermed slipper du for at bruge tid på at lede efter det "rigtige" sted at printe ud.

Ctrl-Alt-Delete

Lad os slutte med en klassiker: Ctrl+Alt+Delete. Det er en finte, som du bare skal lære, hvis du ikke allerede kender den.

Med genvejen får du en lang række muligheder, blandt andet at låse computeren, logge af og adgang til Joblisten.

Netop Joblisten er ekstrem brugbar, hvis et program pludselig ikke svarer. Fra Joblisten kan du nemlig dræbe programmet. Du får også et overblik over alle åbne programmer, og du kan se hvilke processer, som er aktive.

På især ældre computere er det genialt, da du kan finde ud af, hvilke programmer der suger livet ud af din pc, så den virker langsom. Det er naturligvis muligt at lukke de ressourcekrævende processer med det samme.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI Specialist i PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S