Her er Microsofts første tablet-pc i eget navn: 'The Surface'

Microsoft præsenterede mandag aften sin første tablet-pc i eget navn. Maskinen bliver en direkte udfordrer til iPad. Se her, hvordan den bliver.

Artikel top billede

Læs også:

Se flotte billeder af den nye Surface-tablet.

Derfor gør Microsoft klogt i at bygge egen tablet.

Rygte: Microsoft klar med egen tablet-pc på mandag.

Microsoft kaster sig ind på markedet for tablet-computere med sin helt nye tablet-computer, 'The Surface,' som selskabets præsenterede sent mandag aften dansk tid.

Den nye tablet-computer er udviklet med henblik på at udfordre Apples iPad, der i dag er den uden sammenligning førende tablet-computer.

Surface-computeren vil blive leveret i to versioner: En kommer til at køre på styresystemet Windows 8 Pro, mens den anden vil komme til at køre på Windows RT.

Windows RT er et helt nyt styresystem, som Microsoft har udviklet særligt til ARM-processorerne, der er udbredte i tablet-markedet.

"Det er noget nyt, noget anderledes. Det er en helt ny familie af enheder fra Microsoft," lød det under præsentationen fra Microsofts topchef, Steve Ballmer.

Cover er tastatur

Surface har 10,6 tommer bredformat-skærm og bliver leveret med et tre millimeter tykt berøringsfølsomt cover, der samtidig fungerer som tastatur.

Windows RT-versionen, der kommer med enten 32 gb eller 64 gb, står i skrivende stund til at blive en smule tyndere, men lidt tungere, end Apples seneste iPad.

Windows 8 Pro-versionen, 64 gb eller 128 gb, bliver både tykkere og tungere end iPad og er ikke mindst udviklet til at konkurrere med notebook-computerne.

Microsoft understreger dog, at Surface-computerens vægt og størrelse stadig kan ændre sig, inden maskinen sættes i masseproduktion

Microsoft kaster sig med lanceringen ud i en ny verden, i det selskabet nu med sin egen hardware kommer til at konkurrere med selskaber som Asus, Lenovo og Samsung, som ellers er blandt Microsofts store og loyale partnere.

Det er i år 12 år siden, at Microsoft-stifter Bill Gates første gang præsenterede ideen om en tablet-computer. Det skete på Comdex-messen i 2000, hvor Bill Gates fremviste en prototype på en tablet-pc.

Læs også:

Se flotte billeder af den nye Surface-tablet.

Derfor gør Microsoft klogt i at bygge egen tablet.

Rygte: Microsoft klar med egen tablet-pc på mandag.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S