Artikel top billede

Guide: Sådan får du bedre trådløst net

En ny router kan give dig bedre ydelse, rækkevidde og sikkerhed. Men en ny router er ikke altid den bedste løsning.

1. Guide: Sådan får du bedre trådløst net

At det trådløse netværk fungerer optimalt bliver vigtigere og vigtigere.

For nogle år siden var det for mange blot almindelig net-surfing og e-mail, som var den primære brug af ens trådløse net. I dag er antallet af enheder, som skal operere i netværket, øget - og dækningen bliver vigtigere, fordi ikke alle mobiler og tablet-pc'er har lige så gode antenner og sendere som i bærbare pc'er.

Desuden har brugen ændret sig, blandt andet med mere videostreaming, brug af fildelingsnetværk, netværkslagring, parallel brug fra flere brugere og et ønske om at kunne fange netværket, uanset hvor man er i kontorlokalet eller hjemmet.

Accesspoint

Vi skelner ofte mellem wlan-router og accesspoints. En wlan-router er strengt taget en router med integreret accesspoint - et accesspoint kan generelt siges at være hvilken som helst enhed, som giver trådløs adgang til netværket.

Desuden benyttes betegnelsen basestationer. En basestation kan være synonymt med et accesspoint eller for så vidt også en wlan-router. Mange benytter imidlertid basestationsbetegnelsen i trådløse netværk sat op med en kablet løsning, hvor flere basestationer skal give bedre dækning.

Der er et godt udvalg af rene accesspoints, og for mange kan det være et godt alternativ til at vælge en wlan-router. 

Det gælder eksempelvis, hvis du allerede har en router fra din bredbåndsleverandør. Brug af en router koblet til en anden router kan føre komplikationer med sig, og det kan betyde en del ekstra konfiguration.

Ved at bruge et accesspoint opnås en ren trådløs tilkobling til den eksisterende netværkskonfiguration.

Mange wlan-routere kan ganske enkelt sættes op som et rent accesspoint. Såkaldt "AP-mode" er ofte et valg i opsætningen af routeren. Routere er i øvrigt ofte billigere end dedikerede accesspoints.

Modem eller router?

I dag benytter rigtig mange et modem med integreret wlan-router - ofte leveret af internetleverandøren. Dette kan være praktisk, da der dermed blot er en enkelt enhed at forholde sig til, og det fylder naturligvis mindre, og der er færre kabler at bokse med.

Konfigurationen kan også være enklere.

Ulempen er ofte, at det, internetleverandøren leverer, ikke er specielt godt, hvis man stiller lidt høje krav til ydelse, rækkevidde og funktionalitet.

Det kan også være, at internetleverandøren tager sig ekstra betalt for at levere et modem med wlan-understøttelse, samt at der kræves et månedligt gebyr for at benytte udstyret.

Flere producenter sælger imidlertid enheder, som kombinerer xDSL-modem og wlan-router. Disse vil man i teorien kunne benytte.

Det hele er lidt op til internetleverandøren, og om virksomheden stiller information til rådighed, der gør det muligt at koble sig til dens netværk med ens eget udstyr.

Man skal være opmærksom på, at man ikke kan forvente at få samme grad af support fra internetleverandøren, hvis man oplever problemer og ikke benytter virksomhedens udstyr.

Switchen vigtig?

De fleste wlan-routere har en integreret switch med normalt fire porte. Switchen benyttes, når computere eller andre enheder skal kobles til nettet via kabel.

Fornuftige routere er udstyret med 100 Mbps-switche, mens de dyrere modeller også understøtter Gigabit Ethernet. For mange vil det være ligegyldigt, men for dem, som benytter eksempelvis netværksharddiske med store datamængder/filer, kan det have stor betydning, om overførelseshastigheden er op til cirka 12 MB/sek eller over 100 MB/sek.

2. Hvor avanceret skal det være?

Mere avanceret?

Hvad skiller ellers de simple routere fra de mere avancerede? I mange tilfælde handler det om processorkraft og softwarefunktionalitet.

Hurtigere processor og software kan blandt andet påvirke ydelsen i nogle situationer - blandt andet ved brug af fildelingsnetværk som giver mange samtidige forbindelser, tjenesteprioritering, ydelse for NAS-funktionalitet for enheder med USB-port for tilkobling af harddisk med mere.

Efterhånden er der ganske mange routere, som har USB-port, der kan benyttes til at dele en ekstern harddisk.

Funktionaliteten på dette område er begrænset i forhold til en NAS, men kan for nogen være en enkel løsning for at gemme via netværket.

Enkelte modeller, blandt andet fra Netgear, understøtter også Time Machine-sikkerhedskopiering for Mac'er til en ekstern tilkoblet harddisk.

En anden funktionalitet, vi begynder at se i større grad, er mulighed for at tilgå netværket via internet gennem brug af VPN, mere avancerede løsninger for filtrering af tjenester og trafik - for eksempel for at stoppe pornografi og ulovlige downloads - og separat gæstenetværk, hvor brugerne ikke har kontakt til andre enheder koblet til netværket.

Bygge en bro

Mange accesspoints og en del trådløse routere har mulighed for at blive sat op i såkaldt Bridge-mode.

Det kan eksempelvis være i en situation, hvor man et sted har flere enheder stående, som skal kobles til et kablet netværk, men man har brug for at trække et kabel for at få forbindelse med resten af netværket i lokalet eller huset.

For eksempel kan en Bridge her give internetforbindelse til hjemmekontoret, hvor pc, NAS og printer er koblet til kablet netværk.

Et andet aktuelt sted i huset kunne være ved fladskærmen, hvor man har flere enheder, som skal kobles til netværket, og det kan være, at de ikke understøtter trådløst netværk.

3. Interne eller eksterne antenner

802.11n

I dag er det 802.11n-standarden, som er aktuel for wlan. Routere, som understøtter den standard, har været på markedet i omkring fem år, og standarden er bagud-kompatibel med 802.11b og 802.11g, som tidligere var mere aktuel.

300 og 450 Mbps er de mest almindelige specificerede teoretiske hastigheder for standarden. Man kan imidlertid ofte opleve lavere hastigheder, og mange produkter understøtter kun op til (teoretisk) 150 Mbps.

For 300 Mbps kan man have udstyr med såkaldt 2x2, 2x3 eller 3x3-antennedesign. Det henviser til antallet af antenner til at sende og modtage med.

Hvor god udnyttelse, man får af det, vil også være afhængigt af wlan-produktet, og hvor mange antenner det har. Med 3x3-antenneløsningen i både router og pc vil man kunne have flere parallelle datastrømme, hvilket giver bedre ydelse.

De fleste routere i dag har interne antenner. I teorien kan man sige, at eksterne antenner er bedre - og jo større og kraftigere, jo bedre.

I praksis ser vi imidlertid, at en del af de bedste routere på markedet har interne antenner.

En fordel med en router med eksterne antenner kan være muligheden for at udskifte antennerne eller have en løsning, hvor antennerne kan flyttes uafhængigt af routeren.

Med en ældre standard som 802.11g kunne man på papiret få 54 Mbps. I praksis skulle man være godt tilfreds, hvis man fik halvdelen, selv over korte afstande.

Sådan er det også for 802.11n. I praksis ser vi, at man med en god router normalt kan få 70-100 Mbps i et mindre kontorlokale eller privat hjem.

Men der er mange faktorer, som påvirker, og der er stor kvalitetsforskel mellem produkterne. I tests har vi set, at to forskellige wlan-routere, som på papiret har samme specifikationer, kan levere eksempelvis 40 Mbps og 140 Mbps med samme pc og samme placering.

Den såkaldte kanalbredde kan have stor betydning for ydelsen. Standard kanalbredde er 20 MHz, men det er nogle gange muligt at skifte indstillingen til Auto eller 20/40 MHz, så enheder, der støtter det, kan anvende et større frekvensområde.

For eksempel vil en router med 2x2 antennekonfiguration have en maksimal teoretisk hastighed på 144 Mbps ved brug af 20 MHz, mens det er 300 Mbps ved 40 MHz. Indstillingen foretages i routerens konfiguration, men er normalt ikke aktiveret.

I et område med mange andre netværk vil det imidlertid ikke give nogen speciel forbedring. I nogle tilfælde kan det også give reduceret ydelse.

4. Forskellige netværk

2,4 og 5 GHz

Trådløse netværk opererer normalt på 2,4 GHz-frekvensbåndet.

Med 802.11n blev det fra 2007 også normalt at kunne bruge 5 GHz-båndet. Mange bærbare pc'er understøtter det i dag - men langtfra alle.

Tidligere kunne kun de dyreste routere anvende 5 GHz-båndet, men i dag finder man det også på en del af de billige routere. 5 GHz har den ulempe, at rækkevidden kan være en del kortere - det er i hvert fald en teoretisk ulempe ved højere frekvensbånd.

Fordelen er, at man normalt undgår forstyrrelser fra andre trådløse netværk - og meget andet, som også forstyrrer på 2,4 GHz-båndet; eksempelvis trådløse telefoner, mikrobølgeovne og en række andre ting.

Vores test viser, at 5 GHz i miljøer, hvor der er mange andre trådløse netværk i nærheden, kan give en langt bedre ydelse end 2,4 GHz.

Det giver også muligheden for at fordele netværkstrafikken over to frekvensbånd - for eksempel at nogle pc'er og enheder bruger 2,4 GHz og andre 5 GHz. Eller at man eksempelvis bruger 5 GHz til streaming.

Undgå sammenblanding
Mange sidder fortsat med pc'er og andre enheder, som benytter ældre 802.11-standarder end 802.11n, som er den aktuelle for nye produkter.

Når enheder, som støtter 802.11b eller 802.11g, benyttes, vil hastigheden i netværket kunne falde en del. Specielt 802.11b-produkter ville vi holde os fra.

Rækkevidde
Selv med den bedste router på markedet kan rækkevidde hurtigt blive en udfordring.

En del kan løses ved bedre placering af routeren, men i nogle tilfælde er man nødt til at bruge en rækkevidde-forlænger eller et kablet setup.

For virksomheder med større lokaler findes der en række muligheder, og det kommer vi ikke ind på i denne artikel.

Vi har testet to rækkeviddeforlængere - såkaldte Range Extendere - fra Cisco Linksys og Netgear, og det er rimelige og enkle løsninger. Mange routere støtter også Wireless Distribution System (WDS), som giver noget af den samme funktionalitet gennem brug af normale wlan-routere til firmabrug.

Ydelsesmæssigt er den bedste løsning imidlertid at benytte et eller flere ekstra accesspoints, som bliver kablet.

Er det vanskeligt at få lagt kabler, kan Homeplug-adaptere, som bruger strømnettet, være et alternativ. Accesspoint eller wlan-router kan kobles til dem, men man kan også koble en bærbar pc med kabel direkte til Homeplug.

5. Ny standard på vej

802.11ac på vej

De første routere med standarden 802.11ac er allerede på markedet.

Der er dog ikke mange produkter, som støtter standarden, men 802.11ac kan være aktuel, hvis man skal købe ny router i dag, da de er bagudkompatible med 802.11n.

De første lancerede 802.11ac-routere opgives at have en hastighed på 1,3 Gbps. Altså omtrent tre gange så høj hastighed som de bedste 802.11n-løsninger.

Indledende tests har vist, at vi i praksis kan opnå en fordobling af ydelse mellem accesspoint og én enkelt enhed. En af styrkerne ved 802.11ac skal imidlertid være øget skalering af ydelse, når flere enheder i netværket er aktive samtidig.

802.11ac benytter 5 GHz-båndet, og man vil dermed ikke få så mange forstyrrelser fra andre trådløse netværk.  I hvert fald ikke før om en del år, når flere er gået over til standarden.

Den forbedrede ydelse kommer ved at bruge kanalbredde - hvilket vil sige, at man bruger et større frekvensområde.

Med 802.11n benyttes normalt 20 MHz-kanalbredde med mulighed for 40 MHz på en del produkter.

Det er imidlertid en løsning, som ikke er i overensstemmelse med Wi-Fi-alliancens specifikationer.

Med 802.11ac øges kanalbredden til 80 MHz som standard - med mulighed for 160 MHz i en del udstyr.

Andre antennetyper er også centralt for at opnå forbedret ydelse med 802.11ac. Blandt andet kan der anvendes "smarte antenner", som er retningsorienterede og sender signalet i retning af den enhed, som accesspointet kommunikerer med.

Det er en teknologi, som vi har set implementeret på enkelte 802.11n-løsninger, uden at vi har været direkte imponerede, men det kan handle om udstyret.

Flere antenner med 802.11ac skulle kunne give dobbelt så mange parallelle kommunikationsstrømme sammenlignet med de bedste 802.11n-løsninger.

802.11ac benytter også en teknik, kaldet Beam-foaming, som gør det muligt at udnytte, at signaler reflekteres fra vægge, tag og gulv.

Hvilke antenneløsninger vi vil se, vil kunne variere mellem producenterne.

6. Tip til dine indstillinger

Prioriter trafikken: Sløver brugen af fildelingsnetværk hele dit netværk? Mange wlan-routere understøtter trafikprioritering (Quality of Service - QoS), som betyder, at man kan angive, at eksempelvis IP-telefoni eller websurf skal have højere prioritet.

Automatisk konfiguration: UPnP i netværkssammenhæng handler om, at applikationer kan bede om at få konfigurationsændringer automatisk fra routeren. Det drejer sig om de porte, som applikationer kan benytte. Aktivering af dette i routeren kan betyde mindre tid på konfiguration, og det kan få nogle spil og tjenester til at fungere bedre. I teorien kan UPnP imidlertid være en sikkerhedsrisiko, da virus/trojanere og lignende også kan udnytte dette.

Sikkerhed: Brug WPA/WPA2 når det gælder det trådløse netværk. Kodeordet til netværket kan i teorien hackes, hvis det er dårligt. Brug et godt kodeord på mindst 12 tegn - og helst mere.

Opgradér: Softwaren til wlan-routere og accesspoints kan ofte opgraderes via konfigurationsmenuen. Opgradering kan give bedre kapabilitet, stabilitet og ydelse. Besøg producentens webside for at se, om der er kommet opgraderinger, og hvordan de installeres.
 
Skift kanal: Nyere routere skal normalt selv vælge kanal, men det er ikke altid, at der vælges det, som i praksis fungerer bedst. Som udgangspunkt anbefaler vi, at man benytter kanal 1, 6 eller 11. 

Tjek placeringen: Har du mulighed for at flytte et accesspoint? Nogle gange kan det have stor betydning, hvis accesspointet flyttes fra gulvet og hænges på en væg. 

Skift wlan-kort: Mange oplever store forbedringer efter at have skiftet det interne wlan-kort i den bærbare pc. Eksterne USB-dongler til wlan kan i del tilfælde give et endnu bedre resultat.

Ældre 802.11: Har du nogle computere, som benytter gammel wlan-standard - for eksempel 802.11g? De kan være til at trække hastigheden ned, når de er i brug. Nyt wlan-kort eller en USB-wlan-adapter kan være løsningen.

Tjek indstillingerne: Tjek at router/accespoint ikke står indstillet til eksempelvis USA. I USA benyttes 11 kanaler i 2,4 GHz-frekvensbåndet, mens der i Europa benyttes 13.

Slå kanaler sammen: En lidt kryptisk indstilling i mange routere giver mulighed for at vælge mellem 20 og 40 Mhz kanalbredde. 40 MHz kan for mange give bedre ydelse.

5 GHz: Har du en nyere router, som understøtter 5 GHz-frekvensbåndet? Undersøg om din computer også understøtter og se, om det giver et bedre resultat. 5 GHz kan være særlig praktisk i områder med mange andre netværk, der forstyrrer.

Ny wlan-router/accesspoint: Har du wlan via modemmet fra din internetleverandør? Ofte er dette løsningen, hvor pris har været vigtigere end kvalitet. At koble sig til et moderne accesspoint kan betyde en stor forskel. Men husk da at deaktivere det trådløse netværk i modemmet. Bruger du et rent accesspoint i stedet for en wlan-router, man du på nogle områder undgå lidt komplikationer i forhold til, når modemmet har egen integreret router.

Byt adapter? Bedre wlan-ydelse handler både om wlan-accesspointet, man har, og wlan-implementeringen i computeren.

Ved at bruge en USB-adapter kan det i nogle tilfælde give bedre ydelse. De små adaptere, som bare stikker nogle millimeter ud af USB-portene, har små antenner, som giver begrænset rækkevidde og ydelse.

De store adaptere kan være upraktiske, når de stikker flere centimeter ud af pc'en og må tages ud, hver gang computeren skal ned i en taske. En mulighed kan være at bytte wlan-kortet i pc'en. Sådan et kort koster cirka 200-300 kroner.

Hvor vanskeligt, det er at opgradere, varierer. I almindelige computere ser vi ofte, at operationen kan overstås på et par minutter. En del bærbare kan imidlertid være vanskelige at åbne.

Nogle pc-producenter, for eksempel Lenovo og HP, har på en del maskiner begrænsninger for, hvilke wlan-kort som kan benyttes.

Undersøg signalstyrken: Ønsker man at gå lidt mere grundigt til værks for at finde en optimal placering af accesspoint/wlan-router og eventuelle rækkeviddeforlængere, kan en måling af signalstyrken være en løsning.

På computeren kan programmet InSSIDer (www.metageek.net) være nyttig. Her får man listet alle trådløse netværk i området, og man kan se både aktuel og tidligere signalstyrke.

Til Mac kan programmet Wi-Fi Scanner eller Airradar bruges - begge er tilgængelige i Mac AppStore.

Til Android er Wi-Fi Analyser et udmærket gratis værktøj. Så vidt vi kan se, findes der ikke lignende værktøj til iPhone, medmindre man har jailbreaket sin iPhone.

Flere værktøjer har tidligere været tilgængelige, men er - lidt uforståeligt - blevet fjernet af Apple fra App Store.

Via disse programmer kan man undersøge signalstyrke enkelt forskellige steder og dermed finder optimale placeringer samt eventuelle døde zoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere


Microsoft 365: Gør klar til store prisstigninger

For første gang i mange år hæver Microsoft til foråret priserne på enterprise-udgaverne af Microsoft 365, som er meget udbredte i danske organisationer. Hør om mulighederne i Microsoft 365-pakkerne. Og hør, hvordan du med god license management har mulighed for at trimme dit setup, inden prisstigningerne på op til 25 procent træder i kraft 1. marts 2022.

19. november 2021 | Læs mere