Dansk top-CIO efter nedbrud: Vores outsourcing er stadig et hit

Dansk top-CIO hos Mecom roser it-leverandøren HCL til skyerne på trods talrige Berlingske-nedbrud i løbet af få døgn. Læs hvorfor.

Artikel top billede

Torben Lundberg.

Læs også:
Nedbruds-hattrick knockouter en stribe danske nyhedssider

Berlingske skal udvikle fremtidens avis-it

Derfor skifter Berlingske fra Microsoft til Google

Mediekæmpen Mecom, der ejer Berlingske Media, har ikke andre steder i koncernen mærket noget til den serie af it-driftsproblemer, som siden torsdag har ramt det danske datterselskab Berlingske Media i form af netaviser, som gik i sort og medarbejdere, der ikke kunne benytte netværket.

Det fortæller Torben Lundberg, der er Group CIO hos Mecom, som har outsourcet it-service og drift til den indiske it-gigant HCL.

"Det er ikke noget, som har påvirket det øvrige," siger Torben Lundberg om blandt andet de DNS-problemer, som fredag sendte adskillige af Berlingske Medias online-aviser i sort.

Han fortæller, at han så sent som tirsdag har gennemgået koncernens SLA'er (Service Level Agreement) med HCL forud for et styregruppemøde med HCL i dag onsdag.

Har outsourcet alt

Torben Lundberg, der før den internationale toppost hos Mecom var it-direktør hos Berlingske Officin, outsourcede tilbage i 2007 koncernens it til CSC.

Et par år efter skrottede han Microsofts kontorpakke og skiftede som nogen af de første herhjemme til Google Apps, der blev en integreret del af medarbejdernes hverdag, hvor licenstunge servere i oversvømmelsestruede kældre blev skiftet ud med arbejdsredskaber i skyen.

Mecom skrev i sommeren 2011 kontrakt med indiske HCL på al it og forlod dermed CSC Danmark som leverandør.

Overleveringen mellem den nye leverandør var gennemført året efter, hvor Torban Lundberg også skiftede it-direktør posten hos Berlingske ud med topposten som Group CIO hos i Mecom.

Derfor er en lang række CIO'er med lignende udfordringer interesseret i hans erfaringer med outsourcing

Service er "klasser bedre"

"SLA-overholdelsen er excellent. Den er ganske enkelt fremragende. De leverer simpelthen en service, som spiller," siger han.

Torben Lundberg fortæller, at overholdelsen af serviceaftalerne bliver målt på alle parametre.

"Det er klart, at der altid vil være enkelte problemer på enkelte områder. Men når man aggregerer det hele, og sammenligner med, dels hvilken service man kan få hos andre leverandører, og dels hvilken service vi har haft tidligere, både inhouse og hos andre leverandører, så er det her simpelthen klasser bedre," siger Torben Lundberg.

Sparer 112 millioner kroner om året

Når servicen er så god, så skyldes det ifølge Torben Lundberg nogle meget strenge krav til leverandøren i SLA'erne, som giver incitamenter til at undgå fejl. Men der er også en anden årsag, mener han.

"Det er grundlæggende en god leverandør og en god teknisk løsning, de har etableret. Hele setup'et med deres datacentre i Holland og driften fra deres OMC (Operations and Management Center) i Chennai fungerer rigtigt godt," siger Torben Lundberg.

Han fortæller, at både hardware og overvågning er skruet sammen på en måde, så det bare virker.

"Jeg havde ikke gjort mig nogen forhåbning om, at vi kunne have den driftsstabilitet og den oppetid, som vi har," siger Torben Lundberg.

Du har talt varmt for det her lige siden starten. Det er ikke sådan, at du får returkommission for at generere ekstra kunder hos leverandøren?

"Nej, desværre ikke," siger Torben Lundberg.

Han fortæller, at Mecom har sparet over 15 millioner euro om året, som direkte kan tilskrives outsourcingen til HCL. Det svarer til næsten 112 millioner kroner.

"Dét, kombineret med, at vi rent faktisk får en bedre service, det er jo altså en succeshistorie, som man ikke bare kan lukke øjnene for, hvis man selv driver it, og har de problemer," siger Torben Lundberg.

Læs også: Nedbruds-hattrick knockouter en stribe danske nyhedssider

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job