Myndighederne i England skal fremover arbejde efter en cloud-first strategi, der betyder, at de "skal have overvejet og evalueret potentielle cloud-løsninger, før de overvejer andre muligheder."
Her i Danmark er det fortsat op til den enkelte, offentlige it-chef at vurdere, hvad der giver mest mening, forklarer Cecile Christensen, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.
"Det er vores holdning, at det ikke er den rigtige vej at gå at sige cloud-first. Vi mener ikke, at man skal fremme én teknologi frem for andre, ligesom vi heller ikke har en open source-strategi," siger Cecile Christensen fra kontoret for it- standardisering og sikkerhed.
"Cloud er et væsentligt element af sourcing, og vi vil gerne lave en sourcing-strategi, hvor man har cloud som et af flere alternativer."
"Det skal ikke være cloud for enhver pris. Man skal bruge cloud der, hvor det giver værdi, og der er nogle steder, hvor det ud fra en risikobetragtning ikke vil give mening at bruge cloud."
Cloud i Danmark
Cecile Christensen forklarer dog, at der er flere centrale initiativer i gang i Danmark.
"For eksempel er det et initiativ i digitaliseringsstrategien, at man forsøger at fjerne de juridiske barrierer for at bruge cloud computing, for herhjemme har der været ret meget fokus på, hvad man må og ikke må."
"Justitsministeriet er på trapperne med en ny sikkerhedsbekendtgørelse, som er et af de steder, hvor der er nogle barrierer, der gør det lidt svært at bruge cloud computing. Vi har også lavet juridiske vejledninger for generelt at gøre det nemmere at bruge cloud."
I England arbejder myndighederne efter det, der hedder G-Cloud. Det består blandt andet af et katalog med 368 leverandører, der kan anvendes i den offentlige sektor.
Samtidig har man altså nu vedtaget en cloud-first strategi, blandt andet begrundet med mulighederne for at opnå besparelser.
Flere undersøgelser viser, at de potentielle besparelser er reelle nok.
Handler ikke kun om penge
Ifølge EU kan man ved at satse på cloud i det offentlige og private skabe en nettovækst på 2,5 millioner nye job i EU og løfte det europæiske BNP med mere end 1.200 milliarder kroner (omkring en procent) årligt frem til 2020.
EU peger på, at 80 procent af de organisationer, der indfører brug af cloud computing, opnår besparelser på mindst 10-20 procent.
Den nu hedengangne IT- og Telestyrelsen konkluderede på et tidspunkt også, at kommunerne alene på e-mail kan spare en halv milliard kroner om året ved at benytte Googles cloud-løsning.
Handler ikke kun om penge
Cecile Christensen og Digitaliseringsstyrelsen mener dog ikke, at besparelserne er det eneste, man skal forholde sig til.
"I mange løsninger vil det give god mening at bruge cloud computing. Vi bruger også cloud computing til eksempelvis Nemhandel, der er hostet i en cloud, og det har vi en rigtig god business case på."
"Det er dog en forudsætning, at man med løsningen og de data, den indeholder, lever op til reguleringen på området."
"Det kan godt være, at vi gerne vil have det billigt, men vi vil også gerne have det sikkert, og du kan ikke gå på kompromis med borgernes sikkerhed," lyder det fra Cecile Christensen.
I 2012 kom der et afgørende gennembrud for brugen af cloud i Danmark, da Datatilsynet sagde OK til IT-Universitetets ønske om at anvende Office 365 til 3.000 it-brugere - en afgørelse som andre offentlige institutioner vil kunne læne sig op ad.
Også flere kommuner har allerede taget cloud-løsninger i brug.
Et eksempel er Svendborg Kommune, der dropper Lotus Notes-mail fra IBM til fordel for Microsofts Office 365 med Exchange, Sharepoint og Lync op på den måde opnår betydelige besparelser.
Arbejder på at gøre det nemmere
Cecile Christensen peger på, at Digitaliseringsstyrelsen har været i kontakt med blandt andre Google og Amazon for at forsøge at gøre det lettere at lave den såkaldte databehandleraftale.
Den aftale er det allerede blevet lettere at indgå med Microsoft efter IT-Universitetets prøvesag med Office 365.
Læs også:
