Politiet har fået massiv ros for brugen af sociale medier på en praktisk - og ofte jovial - facon.
Men politiet får ikke udelt ros for sit engagement på sociale medier.
Kritikken kommer fra en af Politikens chefredaktører, som beskylder politiet for at jagte forbrydere via Facebook, som enerådige sheriffer i western-film jagter forbrydere - uden etiske overvejelser.
Ifølge Politiken-chefredaktør Anne Mette Svane er Facebook den ultimative offentlige gabestok, og ifølge hende har politiet glemt sine etiske overvejelser, når der i en aktuel sag lægges billeder ud af fire unge personer, som er formodede gerningsmænd til et groft overfald.
"De fire mistænkte var teenagere på henholdsvis 15, 15, 16 og 18 år. De blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold mod studenten. De nægtede sig skyldige, og der blev nedlagt navneforbud i sagen. Det betyder, at det er strafbart for medier at offentliggøre oplysninger, der kan identificere de sigtede i sagen," skriver Anne Mette Svane.
Politiet: Facebook beskytter uskyldige personer
Men betjentene bryder sig ikke om at have ry for at lege McCloud på Facebook.
Derfor forklarer Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen, at Facebook intet har ændret ved politiets arbejdsmetoder.
"Politiet vælger altid efterlysning via medierne og egne platforme som en absolut sidste udvej og kun efter, at vi har appelleret til de formodede gerningsmænd om at melde sig selv. Sådan har det altid været. Det eneste nye er, at politiet følger med tiden og derfor nu også bruger sociale medier som Facebook," forklarer Jens Gregersen.
Læs hele kommunikationschefens forsvar for at bruge Facebook i efterforskningen.
Han afviser, at politiet skulle være begyndt at lægge billeder frem, fordi det er blevet nemmere. Offentliggørelsen sker ifølge ham stadig med udgangspunkt i retsplejeloven (se faktaboks).
Hvis en efterlyst persons billede først ligger på Facebook, har politiet været med til at mistænkeliggøre ham i lang tid, lyder kritikken fra Politiken-redaktøren.
Men det er helt omvendt, mener politichefen.
Han forklarer, at efterlysningsbillederne stort set forsvinder fra Facebook, når politiet vælger at slette dem - så længe billedet er blevet delt med den indbyggede del-funktion. På den måde mener han, at Facebook faktisk kan være mere hensigtsmæssig at efterlyse personer på. Lægges billederne hos webaviser og enkelte hjemmesider, oprettes der enkeltvise kopier, som vil være sværere at slette igen, mener han.
LÆS OGSÅ:
