Hvad vil det danske politi på Facebook og Twitter?

Nu kan du "synes godt om" de danske betjente.

I udlandet har de danske panserbassers kolleger allerede opdaget og taget både Twitter og Facebook i brug. Men først i dag har det danske politi fået sin egen Facebook-side. 

Siden skal bruges aktivt i kontakten med danskerne.

Dagens første opdatering forklarer formålet:

"Dansk politi er på Facebook, fordi vi gerne vil møde dig, der hvor du er - også på nettet. På vores profil kan du læse om politiets dagligdag, blive klogere på, hvordan vores efterforskere arbejder og blive informeret om fx nye bødetakster, ændret lovgivning mv. Du kan naturligvis kommentere på vores indlæg, og vi ser frem til en livlig dialog på vores side."

Politiet bruger allerede aktivt Facebook i efterforskningen af sager; til at afsløre ansigter og mistænktes omgangskredse.

Vi tager ikke mod anmeldelser

Kommunikationschef Jens Gregersen uddyber på Kommunikationsforum, at Facebook-siden ikke kan tage imod anmeldelser. Hvis man får stjålet sin cykel eller har indbrud, skal man bruge de normale kanaler: sin nærmeste politistation, Politi.dk eller 114.

Spørgsmålet er så, om den besked er nok til at holde vildfarne anmeldelser om tyveri væk fra Facebooksiden.
Tidligere på måneden skrev vi, at en gruppe forvirrede danskere ukritisk anmelder forbrydelser på Google, fordi de tror, at Googles mulighed for at anmelde restauranter, betyder at de kan anmelde kriminalitet til politiet.

Facebook-siden er foreløbig et forsøg med en begrænset periode.

"Vi går i gang med i alt tre pilotprojekter over de nærmeste to til tre måneder. Ud over politiets facebookside, som Rigspolitiet er ansvarlig for, vil Nordsjællands Politi inden for den nærmeste måneds tid præsentere en Facebookside i tilknytning til projektet "TRYK Politi", og Københavns Politi vil introducere en twitterprofil," siger kommunikationschef Jens Gregersen.

Politiet vil i løbet af foråret vurdere, om det er værd at fortsætte en tilstedeværelse på de sociale medier. Noget SKAT allerede har stor succes med. 

JHH facebookvelkomst from Rigspolitiet on Vimeo.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,