Dødskamp på smartphone-markedet: Kun plads til to OS'er

Smartphone-markedet vokser og vokser, men alligevel er der måske kun plads til to større styresystemer. Spørgsmålet er nu, hvem der bliver de helt store tabere?

Artikel top billede

ComputerViews: Smartphone-markedet har i efterhånden en del år været præget af vækstrater i den helt gyldne størrelsesorden.

I den seneste opgørelse fra IDC kan man se, at markedet fra andet kvartal 2012 til andet kvartal i år er vokset med 51 procent, når man ser på, hvor mange smartphones producenterne sender afsted mod butikkerne.

Det er imidlertid interessant, at det ikke nødvendigvis gør livet let for alle de forskellige smartphone-platforme, der er en del af markedet. Tværtimod faktisk.

Situationen er nemlig den, at kunderne i stigende grad vælger nogle bestemte platforme. Det ses blandt andet ved Androids aktuelle markedsandel på 79,3 procent. Når iOS samtidig ligger på 13,2 procent, er 92,5 procent af markedet i dag ædt af de to platforme.

Tilbage er så 7,5 procent, som en stribe producenter kappes om - med Windows Phone som den største spiller med en markedsandel på 3,7 procent.

"Der er en stigende tendens til, at kunderne går efter en bestemt platform, når de skal investere i en ny smartphone"

Derfor har de små spillere en udfordring
Situationen er problematisk for alle andre end Android og iOS. Der er en stigende tendens til, at kunderne går efter en bestemt platform, når de skal investere i en ny smartphone.

De mest attraktive platforme er i høj grad dem, der har det mest fuldendte app-udbud. De platforme, som udviklerne er mest interesserede i at lave apps til, er de platforme, der har en betydelig markedsandel og dermed mange potentielle kunder.

Dermed bider situationen sig selv i halen, og de mindre platforme risikerer at havne i en form for dødsspiral - hvilket er grunden til, at de i stigende grad kappes om udviklernes opmærksomhed.

Samtidig er platforms-succesen afhængig af, at telefon-producenter vil bakke op. Men producenterne vælger også i stigende grad de mest udbredte platforme, hvilket primært kommer Android til gavn.

Ikke sikkert nummer tre kan overleve

I en ny udtalelse fra ABI Research lyder det:

"Når du tager i betragtning, at selv iOS-økosystemet har tabt markedsandele tre kvartaler i træk, er det svært at se et tredje økosystem nå en kritisk masse, ikke mindst når støtten fra producenterne er ringe."

ABI Research hæfter sig blandt andet ved, at Windows Phone-platformen har øget markedsandelen med hele 77 procent fra andet kvartal sidste år til nu - men at selv den vækst ikke nødvendigvis er nok.

"Til trods for væksten på 77 procent for Windows Phone, er det tydeligt, at Nokias overmenneskelige indsats for at gøre Windows Phone til det tredjestørste økosystem i Q2 2013 kan vise sig at være en Pyrrhussejr. Det samme kan siges om BlackBerrys indsats nu, hvor virksomheden overvejer strategiske alternativer," lyder det fra ABI Research.

Disse platforme er i risikozonen

Det næste offer i platforms-krigen kan meget vel blive BlackBerry. I hvert fald har selskabet efter et ihærdigt comeback-forsøg over det seneste år nu meddelt, at ledelsen er gået i gang med at undersøge "strategiske alternativer."

Selv om selskabet forklarer, at disse alternativer blandt andet kan inkludere et salg af virksomheden, så er det spørgsmålet, hvor mange der vil være interesseret i en sådan handel.

"Det er meget tydeligt, at BlackBerry 10 ikke er en succes, når alt kommer til alt, og at det ikke vil redde virksomheden. Det har BlackBerry i det mindste erkendt, før virksomheden er løbet helt tør for penge, hvilket giver den noget tid til at undersøge mulighederne," har IDC-analytiker Francisco Jeronimo udtalt til CIO.com.

Windows Phone er den anden platform, der har det svært i skyggen af Android og iOS - men dog tegner til at blive den tredje platform på markedet, hvis der ellers er plads til en sådan på sigt.

Efter års krise er Nokia helt afhængig af Windows Phone's succes, og selvom det går fremad for Microsofts platform, fylder den fortsat ikke meget i forhold til de to store drenge i klassen, Android og iOS.

Det er formentlig også en af grundene til, at Nokia satser ganske meget på de lidt billigere smartphones og mobiltelefoner, hvor der er udsigt til en betydelig vækst i de kommende år.

Samsungs Tizen og Firefox OS

Mens platforme som Windows Phone og Blackberry kæmper hårdt for at opnå en betydelig markedsandel, er helt nye spillere også ind på markedet, hvilket blot øger konkurrencen.

Det drejer sig først og fremmest om Tizen, som blandt andre Samsung og Intel står bag.

Tizen bygger lidt på samme koncept som Android, idet platformen er åben for andre producenter.
Det samme gælder det nye Firefox OS, et open source styresystem, som virksomheden Mozilla er den primære drivkraft bag.

Smartphone-markedet er en kage, der vokser sig større og større år for år. Samtidig spiser Android et stadig større stykke af kagen - og spørgsmålet er, om der på sigt er nok kage tilbage til at mætte andre end Apples iOS?

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Dette Samsung-styresystem kan true Google og Apple

Her er alt du skal vide om Firefox OS til smartphones

Blackberry må give op: Forsøger at redde stumperne

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S