Klumme: Foregangsland. Smag på ordet.
Det lugter af 2000-tallets friværdifinansierede samtalekøkkener, firehjulstrækkere og forældrekøb. Nu er vi knap så kæphøje og holder duknakket Dankortet i lommen, mens vi håber, at det kan dryppe lidt på os, når det regner i Kina.
Men sjovt nok ikke på miljøområdet, hvor vi fortsat prøver at redde hele verden gennem adfærdsregulerende grønne afgifter, belærende topmøder, cyklende ministre, skyhøje bilafgifter og velmenende oplysningskampagner.
Og der er ingen, som er i tvivl om, at det officielle Danmark vil gå forrest og fortælle USA, Kina og resten af verden, hvordan de burde opfører sig.
Stolte danske politikere har snart i en menneskealder kort sagt belært andre om, hvad de bør gøre.
"Når det kommer til databeskyttelse af borgerne og virksomheder, stoler vi på vores allierede. Sjovt, for vi stoler ikke helt på vores allierede, når det kommer til at nedbringe CO2 i atmosfæren."
Men når det kommer til databeskyttelse af borgerne og virksomheder, stoler vi på vores allierede. Sjovt, for vi stoler ikke helt på vores allierede, når det kommer til at nedbringe CO2 i atmosfæren.
Sjovt nok kan den lyst ligge på et meget lille sted, når snakken falder på digitale borgerrettigheder. Så bliver blikket flakkende.
Det er ellers enkelt - enkelt på den måde, at de rettigheder til privatlivets fred, der normalt gælder, også bør gælde på nettet.
Men ud over Enhedslisten er det yderst begrænset, hvilke politikere som har reageret med noget, der bare ligner forargelse over den systematiske overvågning, landets borgere udsættes for.
Det er på sin vis forståeligt nok. Moderne politikere er tomme kar, som forventer, at fagkundskaben udstyrer dem med en position - en vinkel, en mulighed for at gøre noget.
Hvor er lobbyisterne?
Så vi savner en ordentlig lobbyindsats her. Myndighederne har deres i kraft af et embedsværk, som med henvisning til rigets sikkerhed kan mørklægge alt fra logning til samarbejde med fremmede magter - og sågar en afskedsreception eller to. Men borgerne og virksomhederne? Ikke rigtigt, vel.
Se bare på skoleområdet, hvor Danmarks Lærerforening kan mobilisere både sympati i pressen og guitarspillende lærere på Youtube for at lægge maksimalt pres på modparten.
Eller landbruget hvor Landbrug & Fødevarer på den ene side og Danmarks Naturfredning på den anden side mandsopdækker hver eneste politiker, som bare overvejer at opstille en vindmølle eller tænker at ændre på miljøreguleringen.
Nogen burde tage udfordringen op og minde politikerne om, at udfordringen er, at privatlivets fred ikke er noget, som er givet.
Det er en hårdt tilkæmpet rettighed at have et liv, der ikke overvåges eller angribes af et stats magthavere. Og det er en rettighed, som der skal kæmpes for.
Det har vi en fin tradition for. Det er derfor, vores postbud ikke rutinemæssigt nedskriver, hvem der sender os post og scanner, hvad indholdet er - og det er derfor, vores nabo heller ikke registrerer, hvem vi taler med. Men det sker på nettet. Hver dag.
Hvem tør tage den udfordring op?
