I mange år har jeg haft min egen, lille, dårlige vittighed kørende:
Når nogen nævner ordet "økologisk" i en vilkårlig sætning, har jeg altid sagt "Økologisk - det er når de ikke har fået kød under opvæksten, ikke?" eller "Økologisk - det er, når de ikke har gødet med kød på markerne, ikke?".
Der er aldrig nogen, der har grinet af det. Aldrig.
Så jeg fortsætter naturligvis, indtil folk fatter genialiteten i det. Eller indtil de rejser en økologisk gravsten over mig.
/Amok: Jeg hader virkelig begrebet økologi, også selvom Thisted Bryghus har en fantastisk økologisk pilsner uden kød i. Der er ingen fordele ved det ernæringsmæssigt (stor NHS-undersøgelse i UK for et par år siden), ingen påviselige smagsforskelle - og det sænker udbyttet per arealenhed i en tid, hvor vi har brug for mere mad til verden. Madens svar på Steinerskolerne. Mage til hippie-68-Jorden-bliver-forgiftet-og-vi-dør-alle-pjat skal man lede længe efter. /SlutAmok
Man behøver måske ikke lede så længe. I vores lille IT-verden har vi grøn IT, grønne serverrum, alternativ energi, varmegenindvinding, dedikerede vindmøller, LED-belysning og non-stop CO2-besparelser af hensyn til isbjørnene.
Sameksisterende med et stadigt stigende energiforbrug til IT.
Det handler ganske banalt om politisk korrekte feelgood-faktorer, så vi har det bedre med at betale mere for mindre: bæredygtig, energibesparende (selve ordet er nonsens), CO2-reducerende (ditto), effektiv, grøn, osv.
Alle sammen ord, der gør os lidt gladere, selv om vi måske inderst inde godt kan se serverfarmen og diskarealet vokse.
"Tænk, hvis vi kunne holde op med at købe kul i Rusland!"
Industri er noget slemmer noget
Der skete noget unikt i Danmark i forbindelse med 68-oprøret.
Som det eneste land slugte vi råt en poppet, amerikansk bog af det sædvanlige tilsnit, hvor der blev argumenteret FOR et vidensamfund og IMOD et industrisamfund.
Vi lærte alle i børnehaverne og skolerne at pege på en skorsten og råbe: "Forræning" (jeg voksede op i Albertslum på Vestegnen).
Vi lærte, at industri var noget slemmer noget, og at vi skulle tilbage til naturen og indtage vores rå grøntsager i et kollektiv, gerne siddende i en hestevogn med afmonterede hjul i storkøkkenet, mens vi byttede sokker for at etablere gensidig tillid.
Derfor har Danmark - som det eneste OECD-land - ikke en industripolitik, mens alle andre lande naturligvis fattede, at industri er lig med fremstilling, og der kan være mange, også miljømæssige, gode grunde til at fremstille ting lokalt.
En af disse grunde er den beskæftigelse, det skaber, til både ingeniører, smede og rigtige mennesker.
Jeg elsker outsourcing og frihandel generelt, fordi det er den eneste rigtige og virksomme ulandshjælp (i modsætning til, når Løkke og UM- og DANIDA-halunker fiser milliarder af på latterlige rejser rundt om i verden, som kunne være klaret med et Skype-opkald eller en mail).
IT-branchen har været bedre til dette end alle andre.
Men ligefrem at jage arbejdspladser ud af landet, fordi Ritt Bjerregaard, Svend Auken og Politiken ikke kunne lide larm og støj og røg i 70'erne, er vel også at tage skridtet lige lovligt langt ud over kanten?
Kan vi ikke kompromisse lidt uden at beskylde hinanden for at ville ødelægge hele verden for isbjørne (primært) og vore børn (sekundært)?
Gør som finnerne
Hvad har det med IT at gøre? IT er da videnstungt om noget?
Ja, men vi kunne også godt skabe/fastholde lidt flere arbejdspladser for almindelige mennesker uden en CBS-baggrund, hvis vi steg ned fra den høje hest.
Ikke kun rene IT-arbejdspladser, men arbejdspladser generelt, der kræver IT (don't they all?).
Finland har for eksempel vedtaget, at serverrum er lig med industri. Det vil sige, at de får billig energi.
Energi i Danmark er den dyreste i hele verden, og staten er superjunkieafhængig af de mange afgiftskroner.
Men alligevel: Hvis vi er så stabilt et samfund med så homogene arbejdere og så høj en arbejdsmoral med videre, så burde vi kunne lokke mange flere arbejdspladser til (og fastholde en hel del af de eksisterende) med billig energi.
Det er i samspillet mellem ingeniøren og smeden, at der sker innovation og skabes arbejdspladser, ikke ved at en flok unge mødes en weekend på Christiansborg.
Lige nu adskiller vi ingeniøren og smeden med ca. 10.000 km, hvilket forhindrer innovation. De to skal bringes sammen igen.
Skal det så være i Kina eller i Kalundborg?
USA giver den gas med fracking-teknologier og har sænket deres energiudgifter med to trediedele de seneste 10 år. Det giver nogle nye arbejdspladser, og det fastholder med sikkerhed en masse arbejdspladser for rigtige mennesker. Og: Tænk, hvis vi kunne holde op med at købe kul i Rusland!
"Som det ser ud nu, kan jeg kun anbefale folk at flytte deres serverrum op i en amerikansk sky"
For at sige det rent ud: Grønne afgifter er rødblå skatter, der finansierer en masse offentligt ansatte og en del kunstige, private bikse, der er totalt afhængige af det offentlige. Og de gør det dyrt for alle.
Mit forslag er derfor: Drop energiafgifterne, lad fracking komme til i Nordsøen, byg et par atomkraftværker, og lad os få gang i nogle rigtige eksperimenter, der skiller os ud fra mængden.
Og please: Lad os omsider få en industripolitik, der kan sikre jobs for rigtige mennesker og for smede og for DJØF'ere.
Som det ser ud nu, kan jeg kun anbefale folk at flytte deres serverrum op i en amerikansk sky. Så er det jo heller ikke vores CO2-udslip, men deres.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Fair & Square.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
