Pludselig stod det klart for mig: Jeg er er ved at blive en gammel mand.
Det ved man, når man er helt overbevist om, at alle unge mennesker (personer under 30) opfører sig fuldstændig tåbeligt, og at de vil blive meget, meget klogere og på et tidspunkt indse, at de skulle have passet meget bedre på deres billeder og deres private data.
De vil grædende indse, at de ikke bare skulle have overdraget det hele til Google og Apple og Facebook, der på den ene side kan tjene milliarder på dem, og som desuden nok skal sørge for, at billederne af ungersvendes sejlende brandert, kun iført guldfarvede Speedos med et romerlys mellem ballerne, også vil være tilgængelige for alle potentielle arbejdsgivere i al fremtid.
Så vil de nok forstå, at de voksne havde ret. At det var en rigtig dårlig idé. Eller vil de?
De gør det jo helt omvendt
Vi står og ser på, hvordan en hel generation gør tingene nogenlunde 180 grader modsat af deres forældre. Vi (de gamle) er meget nøjeregnende med vores privatliv og beskyttelse af vore personlige data.
De digitalt indfødte har det så lige omvendt.
Nu er det jo ret beset ikke første gang, at en generation gør tingene anderledes end deres forældre. Tværtimod, egentlig.
68'erne (der er oldgamle i dag) gjorde oprør mod et antikveret undervisningssystem og røg hash på Kulturministeriets trappe.
Deres børn bekendte sig til amerikansk fastfood, voldelige computerspil og købte mobiltelefoner - også til deres egne børn, selv om 68'erne mente, at dette måtte være begyndelsen til enden.
Nu er det altså uhæmmet udstilling af data og billeder, og lad os så lige prøve at spole tiden frem. Til det tidspunkt, hvor de vil indse, at VI havde ret, og de vil fortryde.
Men alle deres jævnaldrende har også lagt billeder ud af tåbelige situationer. Så spørgsmålet er, om det egentlig vil være et problem?
"Pinlige billeder fra din fortid vil være den nye normal"
Den potentielle arbejdsgiver vil stå med 10 ansøgere og 10 billedserier med hver 10.000 billeder - heraf de fleste pinligt selviscenesatte - og nogle med masser af hud og høj brandert.
Vil man gå dem igennem? Næppe - det vil der nok ikke være tid til, og på det tidspunkt vil det formentlig være mere bemærkelsesværdigt, hvis der IKKE er pinlige billeder.
Pinlige billeder fra din fortid vil være den nye normal.
Vi kunne tjene milliarder på de data
Så måske skulle jeg revurdere mit ønske om at beskytte privatlivets fred.
Måske skulle man vende bøtten på hovedet og sige: Alle de data, jeg afleverer, skal bringes i spil for at gavne fællesskabet.
Hvis alle data kommer frem, ændrer det jo spillet fuldstændig.
Tag nu alle de data, jeg har afgivet om mit medicinforbrug og forskellige lidelser gennem tiden. Eller data om indkomst og skat. Eller data om energiforbruget i min bolig.
Alle disse data beskyttes nidkært, men måske kunne vi opnå noget større, hvis vi satte dem i spil.
Måske er disse data den nye nordsøolie i et land, hvor vi har flere data om personer og virksomheder end nogen andre.
"Måske er disse data den nye nordsøolie"
Den danske stat kunne tjene milliarder på at sælge medicinske data til medicinalvirksomhederne, der på den måde kunne finde sammenhænge mellem for eksempel kombinationer af medicin, der virker særligt godt eller særligt skidt, bivirkninger, der kun optræder i særlige situationer, og så videre.
Jeg siger ikke, at vi bare skal overdrage informationer om alle personers medicinforbrug til hvem som helst - men vi kan sælge analyser eller adgange, hvor man ikke kan identificere den enkelte person.
Tænk muligheder!
Bare del ud
Data om vores indkomstforhold, gæld, skat etc. er interessante for mange - både i aggregeret form til brug for analyser og statistik og data om den enkelte person.
For min skyld kan disse data sagtens overføres til virksomheder (banker, realkreditinstitutter med flere), jeg på forhånd har godkendt for at gøre transaktionerne enklere og sikrere.
Ja, jeg kender ulemperne, men som med de gyldne Speedos skal man forestille sig en fremtid, hvor dette er normen.
Vi skal efter min mening regulere disse virksomheder på en anden måde.
For eksempel kunne vi jo med rimelighed straffe dem for at låne penge til personer, der ikke kan betale tilbage (se Luksusfælden for en skræmmende række eksempler), når vi nu på forhånd havde givet dem alle de relevante informationer.
Så nu siger den gamle mand: " Del bare ud af mine data", og straks føler jeg mig meget yngre.
Jeg skal også se at få købt mig en af de dér cykler uden gear. Og en smart hue. Og nogle nye briller...
Henrik Zangenberg er direktør i Zangenberg & Company ApS.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
