Det er i år og næste år, at kommunikationen mellem borger og det offentlige bliver fuldt digitaliseret. Det faktum er blevet problematiseret af en række medier - ofte baseret på enkelte eksempler.
Således også af Berlingske 15. januar med følgende udsagn: "Min oldefar kunne hverken læse eller skrive. Jeg føler, jeg er kommet i samme situation som ham."
Historien er baseret på erfaringer fra undervisning af især ældre borgere i netsøgning, tilmelding til NemID, brug af digital postkasse og så videre. Andre historier hæfter sig ved, at de offentlige selvbetjeningsløsninger kan være svære at anvende.
Masser af eksempler
Der findes uden tvivl eksempler på svære selvbetjeningsløsninger. For eksempel er Sundhed.dk/Apoteket.dk sådan cirka en labyrint kombineret med en forhindringsbane. Men det gælder ikke kun det offentlige - der er mindst lige så mange eksempler på dårlige private hjemmesider.
Det er også korrekt, at det ikke er alle danskere, der har NemID - det har kun 92 procent af befolkningen ifølge NemID.nu. Det er heller ikke alle, der har adgang til internettet - det er kun 94 procent af befolkningen, der har adgang til internettet fra hjemmet i følge Danmarks Statistik. Og disse tal er i øvrigt støt stigende.
Det er med andre ord korrekt, at man kan finde tusindvis af borgere i Danmark, der ikke bruger NemID og ikke har adgang til internettet - og som måske vil have svært ved det.
"At påstå, at man ikke sparer penge med digital selvbetjening, fordi fru Olsen på 85 nu må ud og købe en pc, er direkte komisk"
Debatten drukner fakta
Det er det så heller ikke meningen, at de skal. I hele debatten drukner det faktum, at Digitaliseringsstyrelsen har en målsætning om 80 procents dækning med digital selvbetjening.
Det er jeg sikker på kan opnås - og sikkert også 90 procent. Men 100 procent er der ingen, der tror på. Det er derfor næppe nogen overraskelse, at der er borgere i Danmark, som ikke kommer i gang med digital selvbetjening.
Ikke desto mindre skaber det overskrifter. Berlingske kunne den 14. januar fortælle, at hvert andet forsøg på brug af selvbetjening mislykkes. Det er dog ikke helt situationen. Hvis man regner på tallene fra borger.dk, viser det sig, at det er i 34 procent af forsøgene, at borgerne har haft problemer.
Selvbetjeningsløsningerne er udmærkede
Dansk IT's analyse "IT i Praksis" har dokumenteret, at selvbetjeningsløsningerne ikke er helt så dårlige endda. Tallene her viser, at 84 procent af de borgere, der valgte at bruge en selvbetjeningsløsning, fik løst deres problemer.
Faktisk viser analysen også, at dette er den mest effektive kanal. Kun 65 procent ved brevhenvendelse og 79 procent ved personlig henvendelse fandt, at de fik løst alle opgaver i situationen.
Det skal gøres bedre
Der er ingen tvivl om, at de offentlige selvbetjeningsløsninger skal gøres bedre og nemmere at anvende. Der er heller ingen tvivl om, at vi skal anvende ressourcer på at få flere uddannet til at anvende digitale løsninger (i det hele taget).
Men at det skal føre til, at man problematiserer en hel strategi, der har en 80 procents målsætning om digital selvbetjening, strider mod bedre vidende.
At påstå, som det fremgår af Berlingske 15. januar, at man ikke sparer penge med digital selvbetjening, fordi fru Olsen på 85 nu må ud og købe en pc, er direkte komisk.
For 20 år siden var der en lignende diskussion - dengang om et A-hold, der kunne anvende de "nye" pc'er, og et B-hold, der ikke kunne. Tænk, hvis vi dengang havde forkastet teknologien og konkluderet, at så kunne man ikke basere et samfund på det.
I stedet valgte man at hjælpe digitaliseringen på vej, blandt andet med hjemme-pc-ordninger med skattefradrag. Den samme fremadskuende holdning skal vi have i dag.
Per Andersen er direktør i Dansk IT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger.
