Snart kan du shoppe løs med MobilePay

Nu sætter Danske Bank turbo under butiks-betalingerne med den super-populære app MobilePay.

Artikel top billede

Sidste år lancerede Dansk Bank en forsøgsordning, hvor det blev muligt at betale med den populære MobilePay-app i udvalgte butikker.

Men nu sætter Dansk Bank for alvor turbo under butiksudbredelsen.

Det sker med lanceringen af en ny erhvervsløsning samt en opdateret udgave af app'en, der gør det betydeligt lettere at foretage betalinger, når du træder ind i en butik, der tager imod MobilePay-betalinger.

Den opdaterede udgave af app'en har fået tilføjet en geolokations-funktioner, hvor app'en via telefonens gps gør dig opmærksom på, at du i øjeblikket befinder dig i nærheden af en butik, der tager imod MobilePay-betalinger.

Hidtil har du skullet holde øje med, om butikken har et MobilePay-klistermærke hængende i butikken, og du har ligeledes kun kunnet betale ved manuelt at indtaste butikkens telefonnummer i din app. Akkurat som når du laver en MobilePay-overførsel til en af dine venner.

Erhvervsløsning er gratis

Alle butikker kan nu tilmelde sig Danske Banks MobilePay Business-løsning, hvor det frem til 1. oktober i år vil være gratis for butikker at tage imod MobilePay-betalinger.

Herefter koster det 1.000 kroner i oprettelse samt et gebyr på 1 procent af overførelsen. Dog højst 5 kroner per transaktion. Gebyret er noget mindre end, hvad andre mobilbetalingsløsninger tager. Eksempelvis tager svenske iZettle, der også er aktive i Danmark, et gebyr på 2,75 procent per transaktion.

Danske Bank forventer, at løsningen vil være en fordel for især mindre virksomheder, der vil kunne reducere deres kassebeholdning, fortæller Klavs Hjort, salgschef for erhverv i Danske Bank, til Børsen.

"Vi ser en trend væk fra sedler og mønter. MobilePay Business vil sætte yderligere fart i den udvikling, fordi virksomhederne kan reducere deres kontanthåndtering, mens kunderne ikke længere er afhængige af at have husket tegnebogen," siger han til avisen.

Han oplyser desuden, at Danske Bank også arbejder på en løsning, der skal gøre det muligt at betale med MobilePay ved nethandel. 

Kan ændre butiksindretning

Tidligere har Danske Banks chef for forretningsudvikling Jesper Nielsen ligeledes fremhævet muligheden for, at mobilbetalinger giver butikkerne muligheder for at indrette sig anderledes, fordi kunderne nu ikke længere skal betjenes ved kassen.

"Når man kigger på, hvordan man ude i butikkerne gerne vil interagere i fremtiden, tror jeg, at det i mindre grad bliver bag en kasse og mere ude i butikken, hvor ekspedienten kan stå "person to person" med kunden og modtage betaling. Lidt som vi kender det fra Apple Stores i udlandet," sagde Jesper Nielsen tidligere på året til Computerworld.

MobilePay er indtil videre blevet downloadet af mere end én millioner danskere, og Danske Bank sidder dermed ret solidt på markedet for mobilbetalinger i Danmark. De andre danske banker er gået sammen om løsningen Swipp, der dog endnu ikke har opnået samme popularitet.

Desuden er de danske teleselskaber gået sammen i konsortiet 4T, der ligeledes er på vej med en mobilbetalings-løsning.

Læs også:
Nu kan du købe hotdogs, kaffe og taxature med MobilePay

Her er de mobile betalings-løsninger, der skal erstatte din pung

NemID-bagmænd og teleselskaber klar til vild kamp om mobilbetalinger

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS