Ny retning for Nokia: Lægger mobiltelefonerne bag sig - her er det nye selskab

ComputerViews: Nokia lægger mobiltelefon-eventyret bag sig og omstrukturerer til et helt nyt selskab. Se her, hvad Nokia fremover vil arbejde med (og dem kommer vi næppe til at høre meget til fremover).

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

ComputerViews: Det har ligget i kortene i lang tid, at Nokia skal være noget andet end det Nokia, som vi kender.

Nu er tiden kommet.

Efter Microsofts køb af størstedelen af Nokia skal den resterende del bygges helt om på vejen væk fra det ellers mangeårige fokus på at bygge og sælge mobiltelefoner.

Læs også: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Fremtiden for Nokia hedder netværk - og ikke mobiltelefoner.

Det giver derfor god mening, at Nokia nu udnævner Rajeev Suri som ny topchef for selskabet, hvor han afløser Risto Siilasmaa.

Læs mere om det her: Ny topchef til Nokia - erfaren topchef overtager ledelsen af selskabet

Egentlig skal Rajeev Suri bare fortsætte med det arbejde, som han hidtil har haft.

Rajeev Suri har nemlig siden 2009 været administrerende direktør for netværksselskabet Nokia Solutions and Networks (NSN), som Nokia indtil sidste sommer havde som joint venture med Siemens under navnet Nokia Siemens Networks med danskeren Jesper Ovesen som bestyrelsesformand.

Læs mere om købet her: Nokia køber Siemens ud: Betaler 12,5 milliarder.

Netværk og patenter

Efter Microsoft har overtaget selve mobil-forretningen, kommer det nye (eller 'gamle', om man vil) Nokia til at fokusere på tre hoveddele, nemlig netværksforretningen (som kommer til at udgøre 90 procent af forretningen), kort-teknologien Here samt en division med fokus på teknologi-udvikling.

Dermed bliver Nokia nu konkurrent med den svenske netværksgigant Ericsson, der engang også var blandt de førende på mobilmarkedet.

Siden indgik Ericsson - der fortsat er gigantisk på netværks-området - joint venture med Sony i den fælles mobilproducent Sony Ericsson.

Ericsson blev i oktober 2011 købt ud af Sony Ericsson af Sony, der overtog det hele.

Det kan du læse mere om her: Sony køber Ericsson ud af Sony Ericsson

Skal vendes

Det bliver nu Rajeev Suris opgave at få vendt skuden og få etableret Nokia som et troværdigt og fremtidssikret selskab.

Netværks-forretningens udvikling bliver afgørende for Nokias fremtid, men Nokia ser store muligheder.

Det skyldes, at mange netværks-operatører for alvor er begyndt at tage cloud-baseret infrastruktur og -teknologier til sig, hvilket deres netværk skal indrettes efter.

Patenter skal få pengene til at strømme

Samtidig vil Nokia forsøge at få størst muligt udbytte af den store patent-portefølje.

Det betyder kort og godt, at Nokia vil skrue på licens-håndtagene og forsøge at kratte solide beløb ind fra selskaber, der anvender Nokia-patenteret teknologi.

Det er med andre ord et noget andet Nokia end det, som vi kender.

Grunden er selvfølgelig, at selskabets nye ejer, Microsoft (som formelt overtog Nokia forleden), selv vil stå for at udvikle og bygge mobiltelefoner, der passer ind i de øvrige strategier og som kan udnytte Microsoft-varemærket.

Nokia Devices and Services skifter derfor navn til Microsoft Mobile Oy, mens den tidligere Nokia-topchef Stephen Elop bliver chef for Microsoft Device Group med ansvar for blandt andet mobiltelefoner, Xbox og Surface.

En æra er slut

Efter engang at have været verdens ubetinget største og mest indflydelsesrige mobilselskab missede Nokia smartphone-æraens begyndelse, da Apple i 2007 lancerede den første iPhone.

Siden har den finske stolthed kæmpet for at finde fodfæste igen og komme på omgangshøjde med ikke mindst Apple og en række asiatiske producenter, der var hurtigt ude af starthullerne og som i dag dominerer smartphone-markedet.

Rajeev Suri er ikke en hr-hvem-som-helst, og han har blandt andet gennemført en meget omfattende restrukturering af Nokia Siemens Network. Noget lignende kan vi meget vel komme til at se med det nye (eller 'gamle') Nokia.

På den anden side er Rajeev Suri en helt anden type end de tidligere mere flamboyante, højtråbende og eksponerede topchefer for Nokia.

Som altid afspejler topchefens facon selskabets mål og værdier.

Og her drosler Nokia nu væsentligt ned for lydniveauet.

Konklusionen er klar: Nokia kommer vi ikke til at høre meget til i fremtiden.

Nu er det amerikanske Microsoft, der bærer det store finske mobil-cirkus videre ud i fremtiden.

Læs også:

Ny topchef til Nokia - erfaren topchef overtager ledelsen af selskabet

Nokia styrtbløder - salget falder voldsomt

Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Her er de seks vigtigste opgaver for Microsofts nye topchef

Nu bliver Nokia til Microsoft

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job