"Rygterne om kobbers død er stærkt overdrevne..."
Digital Subscriber Line eller DSL er en paraplybetegnelse for teknologier som transmitterer data over telefonledninger. Ledninger!
De unge læsere måber, men det er søreme rigtigt! I gamle dage før mobilen overhovedet var en våd drøm foregik telefoni igennem kabler, der blev gravet ned i jorden.
Det lyder enormt støvet og gammeldags, ikke sandt? "Sådan levede vi i oldtiden: Arkæologisk udgravning afslører fire potteskår, et billedrørs TV og et telefonkabel..."
Hvis jeg nu tager "kundebrillerne" på, så er jeg interesseret i en internetforbindelse og fremføringsmetoden er mig inderligt ligegyldig, så længe jeg får den ønskede hastighed, stabilitet og latenstid til en pris, jeg vil betale.
Men nu er jeg ikke bare kunde, men i allerhøjeste grad også nørd, og jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle om, hvorfor jeg med "nørdbrillerne" synes at DSL familien er en helt fantastisk fræk teknologi.
Tænk på, at med VDSL2 som, det yngste medlem af DSL familien, kan vi faktisk i dag overføre over 100 Mbps gennem et kobberkabel, der blev gravet ned i jorden på et tidspunkt da både Alan Turing og Claude Shannon allerhøjest var en kløe i deres respektive fædres underbukser.
I må da give mig ret i, at det er imponerende!
I en kommende serie af klummeartikler vil jeg give jer muligheden for et grundigt kig op under skørterne af den 'dame', som blev født for næsten 20 år siden med publiceringen af ANSI T1.413, samt et kig i krystalkuglen om hvor vi er på vej hen.
Kobberkablerne har været dømt døde i efterhånden en del år, men som I vil se, så er rygterne om kobberets død stærkt overdrevne. Der foregår stadig en rivende udvikling - og vi har slet ikke ramt loftet med 100 Mbps.
Hvis jeg skulle beskrive mit (internet-mæssige) utopia, vil jeg ikke tøve et sekund: FTTH! (Fiber To-The-Home). Den eneste bedre teknologi jeg kan komme i tanke om er en trådløs teknologi, der vil give samme hastighed, stabilitet og ikke mindst latenstid som fiber, men der er vi vist længere ude på overdrevet end både julemand og fred på jord, så den parkerer jeg hermed. Jeg håber, fremtiden vil vise at jeg tog fejl i alle tre tilfælde.
Så der har I det - Fiber er fremtiden, selv for en DSL nørd.
Jamen hvis fiber er fremtiden, hvorfor så spilde tid og penge på at rode rundt med teknologier til brug på oldnordiske kabler? Fordi kablerne er der!
Det kan sikkert regnes ud på mange forskellige måder, men et tal jeg har hørt fra Holland er, at ca. 80% af omkostningerne ved etableringen af en fiber slutbruger udgøres af udgifterne til gravning. Dette varierer selvfølgelig voldsomt med de geografiske omstændigheder (fiber under mark versus fiber under rådhuspladsen). Med en løsning på kobber slipper man for (en del af) den omkostning.
En økonomisk simulering af en 100% udrulning af 300 Mbps+ i Amsterdam (Kilde: R.f.d.Brinck, TNO) viser, at det koster cirka en trediedel at udrulle nyeste DSL teknologi, G.Fast (mere om dette i en kommende artikel) i forhold til en ren FTTH udrulning. Så det er altså kedelig økonomi, der er lyseslukkeren - og dette gælder i langt de fleste lande i Verden.
Hvor økonomi er fiberens problem, er teknikken DSL's problem, for det er dæleme ikke en simpel opgave at få det til at virke stabilt og konsistent, som I vil komme til at høre meget mere om i den kommende klummeserie.
Hvis Raket-Madsens Laboratorium eller Copenhagen Suborbitals skulle få så stor succes, at vi koloniserer Månen, vil vi skulle etablere bredbånd et sted uden nogen eksisterende infrastruktur. Her vil det være en helt anden situation - hvis man alligevel skal grave, så er det naturligvis billigst og bedst at lægge fiber ned.
Kobber og fiber skal derfor ses som komplementerende teknologier. Nogle steder rulles fiber direkte til slutbrugerne og andre steder penetreres fiberen trinvist dybere og dybere ud i accessnetværket, og dermed kontinuerligt forkorter kobberstrækningen.
Dette foregår i faser, som gør at omkostningen kan spredes ud over en længere periode. Herved holdes etableringsomkostningen per kunde på et acceptabelt niveau.
Vi startede med "byer eller bydele" (centraler, FTTco) med ADSL over 0-6 km kobber (Vi er i gang med "kvarterer" (fremskudte skabe, FTTcab) med VDSL over 0-1,5 km kobber.
Næste skridt er måske "veje" (distributionspunkter, FTTdp) med G.fast over 0-250 m kobber.
Hermed er banen kridtet op for de kommende artikler, hvor jeg vil komme ind på den udfordring som xDSL skal løse. I 'krigen' om at få presset dine bits hurtigst muligt igennem en degraderet og fejlbehæftet transmissionskanal, uden at introducere for mange fejl gælder Sun Tzu's gamle paradigme stadig: Kend din Fjende!
Derfor kommer den næste artikel i serien til at handle om selve kobberkablerne - Karakteristikker og fejlkilder. Jeg håber, at jeg har tændt din nysgerrighed!
Læs også: Dine kobberkabler lever endnu: Sådan får du bedre internet
