Artikel top billede

Gratis dansk cloud-vejledning: Sådan undgår du kritiske cloud-problemer

Danske virksomheder og organisationer tager cloud-løsninger i brug i stor stil. Her er guiden til de juridiske overvejelser, man ikke må glemme.

Danske virksomheder har for alvor fået øjnene op for at satse på cloud-løsninger. Der er masser af vækst i markedet, og nye løsninger og leverandører popper konstant frem som fristelser. 

Men hvordan er det nu lige, man får styr på juraen og kontrakterne?

For at kunne hjælpe med svar på det frigiver Danske IT-Advokater og Dansk IT i dag en omfattende "vejledning om juridiske, kommercielle og tekniske forhold i aftaler om cloud computing."

Mange it-chefer har dog nok oplevet at få at vide af netop cloud-leverandører, at det er standardkontrakter, man opererer med - så lader det sig overhovedet gøre at tilpasse kontrakterne til den konkrete danske virksomhed?

"Det er en lidt anderledes situation, når man normalt er vant til, at man godt kan påvirke indholdet på forskellige parametre. Det er ofte en udfordring her, at det kan man ikke," forklarer Niels Chr. Ellegaard, it-advokat og partner hos Plesner, til Computerworld.

"Derfor må man se på, om man kan leve med det, som det er. Man skal foretage en risikovurdering, hvor man skal være skarp på sine egne krav og behov."

Tjek din leverandør grundigt

Niels Chr. Ellegaard er forfatter til vejledningen sammen med Per Andersen, direktør i Dansk IT, Steen Andersen it-direktør hos Nilfisk-Advance og Steen Hermansen, digitaliseringschef hos Danske Advokater.

"Selv hvis du ikke kan ændre noget, er der nogle ting, du kan gøre. Du kan få undersøgt, hvad historikken på produktets opfyldelse af SLA er, og du kan spørge leverandøren, om der er referencer på virksomheder, der har været der og er kommet ud af det igen," lyder et par eksempler fra Niels Chr. Ellegaard.

"Og så skal man selvfølgelig finde ud af, hvad det er for en leverandør, man har med at gøre. Der er den sjove mekanisme, at hvis der rent faktisk er mulighed for at forhandle, kan det godt skyldes, at leverandøren er på vej over i ny leverance-form og derfor heller ikke er helt skarp på, hvad der skal leveres eller har skarpe kontrakter."

Store eller små leverandører?

Er der grund til at være mere på vagt over for mindre kendte og nyere spillere end de globale cloud-giganter?

"Man kan sige, at større spillere vil have en større track record, og dermed vil du kunne få en bedre dokumentation for, at det virker."

"På den måde skal du være mere påpasselig med nye spillere, men omvendt kan det måske netop være dem, der kan være mere fleksible i forhold til at imødekomme nogle af dine behov."

"Problemstillingen er så, hvis de gerne vil være større, for hvad gør de så med en stor mængde kunder, der har fået nogle særlige løsninger, som de simpelthen ikke kan tage med op på et højere niveau?"

"Selv om man måske kan komme igennem med noget, skal man tænke over, hvor langtidsholdbart det i virkeligheden er," lyder rådet fra it-advokat Niels Chr-Ellegaard.

Han peger samtidig på, at der er et helt grundlæggende behov for, at der bliver en højere grad af tillid til, at man kan skifte fra én cloud-leverandør til en anden, hvis man ikke er tilfreds med det, man får leveret.

"Hvis det her skal fungere, skal vi i virkeligheden væk fra, at det er den juridiske beskyttelse, der dækker dig. Juraen i det er i stedet at afklare, hvad det er, du får, og at tænke det ordentligt igennem i forhold til implementeringen, for det kan være en stor omkostning."

Her er nogle af anbefalingerne

Vejledningen fra Danske IT-Advokater og Dansk IT udkommer i dag, og Computerworld har set nærmere på den.

Vejledningen kommer omkring både cloud som koncept, sikkerheden, datahåndteringen, økonomien og selve kontrakterne.

Nogle af de grundlæggende økonomiske overvejelser, man bør have ved valg af cloud, er ifølge vejledningen:

- Hvad er økonomien på kort, mellemlang og lang sigt ved at tage en traditionel løsning i brug sammenlignet med omkostningerne ved køb af cloud-løsningen (vil det kunne svare sig at købe løsningen som en cloud-løsning, eller bliver de umiddelbare fordele "spist op" af de løbende omkostninger ved cloud-løsningen)?

- Er der væsentlige implementeringsomkostninger forbundet med at tage cloud-løsningen i anvendelse, herunder i forhold til integration med anden software og forandring af forretningsprocesser?

Kan du komme væk igen?

Det anbefales også, at man undersøger exit-mulighederne, før man indgår en kontrakt med cloud-leverandøren. Et par af anbefalingerne i den forbindelse lyder:

- Er der bindinger, der skaber lock-in?
- Har kunden behov for særlige rettigheder til software efter ophør af kontrakten?

Det fremhæves også, at man skal være opmærksom på, at man ved en cloud-løsning kun lejer sig til software, og at man, når kontrakten ophører, ikke har yderligere ret til at bruge
den underliggende software, som anvendes til at levere ydelserne.

"Som led i implementering af cloud-løsningen kan der være udviklet særlig funktionalitet til kunden, herunder til brug for grænseflader til andre systemer (API'er). Kunden
bør i kontrakten sikre sig, at kunden får adgang til sådan specialudviklet software," står der blandt andet i vejledningen. 

Du kan finde hele vejledningen hos Dansk IT og hos 
Danske IT-Advokater.

Læs også:

Stil større krav til dine it-leverandører- ellers kan de ikke bruges

Cloud vil ændre den måde alle arbejder på - også i Microsoft

Danske virksomheder klar til cloud: Dette vælger de

Dyrt at holde liv i din egen software: Så meget betaler du




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Er der en vej uden om usikker, kostbar og kompleks clouddrift?

Få indsigt i konklusionerne fra en nylig, storstilet undersøgelse fra Computerworld og Veritas med svar fra mere end 100 danske IT-topchefer i detaljer om deres erfaringer med de seneste års bevægelse mod cloudbaserede platforme og services. Derudover får du bud på, hvordan man som virksomhed både høster fordelene ved øget clouddrift og et stigende antal leverandører. Vel at mærke samtidig med, at man får det overblik, som gør det muligt at drive infrastrukturen sikkert og effektivt.

05. oktober 2023 | Læs mere


OT-sikkerhed i produktionsmiljøer - hvor kommer truslerne fra og hvordan opnår I optimal modstandsdygtighed overfor cyberangreb?

Til trods for den intense fokus på cybersikkerhed og NIS2 er mange produktionsvirksomheder og organisationer stadig usikre på, hvad de konkret skal gøre for at sikre, at de lever op til direktivets nye skærpede krav, når det gælder risikostyring, dokumentation og indberetning samt kravene om at garantere sikkerheden igennem hele forsyningskæden – og det ansvar, der følger med.

10. oktober 2023 | Læs mere


Øg virksomhedens agilitet med modulære og fleksible forretningssystemer

Hvordan kan kravet til øget fleksibilitet og agilitet afspejles i din virksomheds valg af forretningssystemer? Med udgangspunkt i Microsoft Dynamics 365-platformen giver vi i webinaret inspiration til, hvordan du bliver i stand til at reagere hurtigt på skiftende markedsvilkår, begivenheder og kriser, der kan udfordre din forretning.

11. oktober 2023 | Læs mere