Opsang til it-branchen: Drukner vi folk i unødvendig teknologi?

Klumme: Teknologi er smart. Ny teknologi er ofte ekstra smart, men er den altid nødvendig? Meget ofte har brugerne nogle helt andre behov end dem, vi som teknologifikserede har så travlt med at introducere. Hvad skal sygeplejersker for eksempel med smartphones?

Artikel top billede

Forstå mig ret. Jeg er selv en gadget-freak, der elsker at lege med ny teknologi.

Jeg er storforbruger, og mit hjem er stærkt præget af det, men jeg lever jo også af at sælge det.

Alligevel vil jeg gerne opfordre til et teknologisk pusterum.

For der går jo stort set ikke en dag, uden et nyt teknologisk vidunder.

Som techie bliver man selvfølgelig fascineret af de nye muligheder, men jeg synes, vi nogle gange skal komme ud af osteklokken og kigge på alt det nye med brugernes øjne.

Tag nu min egen verden - sundhedssektoren.

Her er der tårnhøje krav til både effektiviseringer og mere nærhed til patienterne.

Understøttende teknologi er uundværlig for, at ligningen kan gå op, men it alene løser jo ikke udfordringerne.

Det er brugerne - sygeplejerskerne, lægerne, portørerne osv. - der er kardinalpunktet.

Redskaberne skal passe ind i deres arbejdsdag, ellers udebliver effekten, og investeringen - skatteborgernes penge - er spildt

Smartphones kan alt for meget

Et eksempel: På papiret er smartphonen et smart alternativ til de gode gamle personsøgere, som kun kan bippe, men ikke fortælle hvorfor de bipper.

Med smartphones kan man for eksempel differentiere patientkald og alarmer med lyd, vibration og beskedindhold.

Det kan spare personalet for rigtigt mange unødvendige skridt, fordi patient- og alarminformation sendes direkte til kittellommen.

Og så er det jo en device, mange er vant til at bruge i forvejen.

Der kan således sættes flueben ud for mange valgkriterier, og rundt om på hospitalerne er der derfor også stor interesse for at indføre smartphones, så hvorfor tøve?

Fordi smartphonen kan for meget, og trods sin store brugervenlighed er den ikke særlig anvendelig for personalet på gulvet.

Gængse smartphones har masser af features, menupunkter og apps, som ikke er direkte koblet til personalets største fokus: Patientplejen.

Hvad skal sygeplejersker for eksempel med mailadgang og kalenderfunktion? Og hvad med Facebook eller muligheden for at downloade spil og andre ikke-arbejdsrelaterede apps?

Er det for eksempel ok, at natsygeplejersken spiller Angry Birds, når hun er på vagt? Eller at portøren kommer til at poste en besked, når han har kørt en kendis til fødegangen?

Det kræver en synlig politik og mere kontrol fra it-afdelingens side, end mange i dag er bevidste om.

Hvad ønsker brugerne sig egentlig?

Men allerførst må man spørge, om personalet overhovedet har et ønske om at følge den teknologiske udvikling i samme tempo som vi andre?

I den feedback, vi får i Ascom, hører vi ofte fra brugerne, at it-afdelingen mangler indblik i deres hverdag.

For eksempel er sygeplejerskerne forbeholdne over for den gængse SmartPhone, fordi den ikke er dedikeret til patientplejen.

Sygeplejerskerne har ét fokus, og det er patienterne.

De falder ikke nødvendigvis i svime over at få en ny multifunktionel device.

De har ikke tid til at forholde sig til et hav af nye muligheder, selvom de indføres i bedste mening. Og de er heller ikke interesserede! Hvilket vel nok er det, der for it-folk er sværest at håndtere.

Vi begriber det i virkeligheden ikke.

Mit ærinde er ikke at bremse al progression i sundhedssektoren. Ting kan bestemt gøres smidigere og mere effektivt, og it er en afgørende medspiller.

Men vi skal huske at tage temperaturen hos brugerne.

Jeg tror, der er en stor forskel på teoretiske behov og det, brugerne kan kapere.

Som it-folk er vi derfor nødt til at forstå både brugernes arbejdsgange og deres teknologiske parathed.

Måske har de brug for et frikvarter?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Comm2ig

    Er vanens magt den største trussel for cirkulær transformation i IT-branchen?

    IT-branchen står for 4% af CO2-udledningen, men vi udskifter vores udstyr langt oftere, end behovet retfærdiggør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland