Automatisk nummerpladescanning er ikke noget nyt. I USA har systemerne været i brug i flere år, og i Danmark fortalte Politiet i 2014 Computerworld, at man i løbet af 2015 håber at have et system parat til at installere i de danske patruljevogne.
Men i USA, hvor både overvågning og adgangen til indsigten til offentlige databaser er lidt mere intens, har det skabt den interessante situation, at it-mediet Ars Technica har fået udleveret en database med 4,6 millioner nummerplade-registreringer fra politiet i den californiske by Oakland.
Databasen rummer politiets registreringer, som indeholder nummerpladen, tidspunktet for scanningen og GPS-koordinatet - og med de oplysninger var det muligt for Ars Technica at danne et ret præcist billede af den enkelte bils - og førers - bevægelser rundt i byen.
På den ene side er en databasen, som den Oaklands politi har opbygget, et værdifuldt værktøj, som i Danmark, i form af en massiv landsdækkende database, ville kunne forbinde registrerede indbrud i et område med bestemte bilers bevægelsesmønstre.
Er der for eksempel en stribe indbrud i udkanten af Fredericia og en anden stribe i Vejle 3 måneder senere, ville en bil, som dukker op begge steder i tidsrummet, være et naturligt sted at starte for enhver efterforsker.
For slet ikke at tale om alle de biler på vejene, som burde have været til syn, hvis ejer har mistet kortet eller blot har nok tidligere domme for spritkørsel til at retfærdiggøre et hurtigt lille rutinetjek.
Datamængden udvikler hurtigt - og hvem har adgang?
På den anden side, så viser Oaklands eksempel også, hvordan noget, som starter som en oplagt kriminalpræventiv ide, kan udvikle sig.
Først og fremmest fordi mængden af data i overvågningssystemer hurtigt vokser. I Oakland, hvor der er blevet brugt 33 kameraer, har man skannet 1,1 million unikke nummerplader.
Det er i og for sig fint.
Men udfordringen er, at man har gemt de data. Og kombinerer man de unikke plader med både lokations-info fra GPS-koordinater og gemmer data over tid, så kommer pludselig 4,6 millioner skanninger - og dermed helt andre muligheder for visualisering og analyse af biler og føreres bevægelsesmønstre.
Ifølge Ars Technica er den allerstørste udfordring dog, at hverken politi eller politikere i Oakland har taget stilling til, hvor længe data skal opbevares, og hvem der reelt har adgang.
Så med offentlighedsloven i hånden fik Ars Technica samtlige data udleveret og visualiseret helt ned på den enkelte unikke nummerplades færden.
I Danmark håber politiet, at lignende systemer kommer i drift i løbet af 2015. Og mens den danske database højest sandsynligt ikke bliver offentligt tilgængelig, så viser Oakland-sagen, hvor meget og hvor detaljeret data om vores fysiske (bil-)færden, der hurtigt kan hobe sig op.
Og hvorfor debatten om, hvem der har adgang - og hvornår data forældes - er vigtig.
Læs også: Sådan overvåger dansk politi din nummerplade helt automatisk
