Test: Microsoft og HP har samarbejdet om en computer - og resultatet er glimrende

Spectre x360 er en slank Windows-pc. Skabt af HP i tæt samarbejde med Microsoft - og samarbejdet har sat sine tydelige spor.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

På Mobile World Congres i år lancerede HP en ny bærbar Windows-computer.

Det var en computer i den dyre ende, men mere specielt var, at den var udviklet i tæt samarbejde med Microsoft selv.

Ingeniører fra Microsoft har været inde over alt fra blæserens lyd til skærmens kontrastmængde. Spectre x360 er nok det nærmeste, vi indtil videre er kommet en egentlig bærbar fra Microsoft - selvom "HP" er indgraveret på fronten.

Jo, en Surface Pro 3 er egentlig en bærbar, men x360 er en bærbar computer med tablet-egenskaber - og ikke en tablet med bærbar-funktion som Surface Pro 3.

På sin vis kan Spectre x360 sammenlignes med en Nexus-telefon på Android-platformen, som udarbejdes af en mobilproducent, men i tæt samarbejde med Google for at vise Android fra sin bedste side.  

Det er i hvert fald en computer, hvor der ikke er sparet på noget. En flot 1.920 x 1.080 pixels touch-skærm, en i5-5500U-processor i Intels nyeste generation og et metallisk design på niveau med Macbook'ens unibody.

Ikke god som tablet
Spectre x360's hardware er omkranset af et metallisk ydre, som kun rivaliseres af Macbook'ens sølvskinnende design. Overfladen er mat, mens flade, lidt skarpere kanter har et mere skinnende udseende. Det giver en flot kontrast, og mixet mellem skarpe kanter og bløde buer gør Spectre x360 til en af de flotteste computere på markedet.

Skærmen er monteret på computeren med to hængsler, som kan vende computeren på vrangen på samme måde som på Lenovos Yoga-computere.

Det betyder, at du i princippet kan bruge Spectre x360 som en tablet. Men overfrakken i metal - og den store 13,3-tommers skærm - gør, at den er alt for tung til tablet-brug. Halvandet kilo er tungt at stå med, så hvis du agter at bruge din computer som Windows-tablet, skal du nok i stedet vælge en Surface. Vi har i hvert fald kun kunnet benytte tablet-funktionen henslængt i en sofa

Skærmen er der til gengæld ikke meget skidt at sige om. Det er en 13,3-tommer LCD-skærm med 1.920 x 1.080 pixels, som har en flot farvegengivelse og fin mængde baggrundsbelysning.

Skærmen er touch, hvilket fungerer, som det skal, og den eneste kritik, som her skal lyde, er, at de sorte kanter omkring skærmen er for tykke. Det er virkeligt en bagatel, men efter at have testet Dells XPS 13 (2015), så forekommer alle andre skærmes kanter for tykke.  

Spectre x360 findes også i en 2.560 x 1.440 pixels-model sammen med en i7-processor, men så stiger prisen til 12.500 kroner. Den testede model, Spectre x360 (13t-4000), er en amerikansk model, men den danske pendant koster omkring de 9.000 kroner.

Stærkt batteri og solid ydeevne
Spectre x360 er en ultrabook i den forstand, at den tilbyder god ydeevne, men med lang batterilevetid og mobilt design.

På alle tre punkter præsterer Spectre x360 til et UG.

Specielt på batteritiden klarer computeren sig godt. HP taler selv om en levetid på op imod 12,5 timer, og selvom vi endnu ikke har holdt batteriet i gang til 12 timer, imens denne video kører, så kan Spectre x360 med en i5-5200U-processor sagtens klare 9-10 timer på strømindstillingen "strømbesparende". Vi kunne knap nok mærke, at computeren kørte "strømbesparende". Ja, altså bortset fra at vi fik tre timers ekstra juice.

Er ydeevnen sat på normale indstillinger, kan du sagtens presse 6-7 timer ud af computeren, og du vil aldrig opleve ydeevnefald eller lignende, når computeren nærmer sig 10 procent strøm. I modsætning til Lenovos Yoga Pro 3, og det var ikke noget at råbe hurra for.

Skal computeren yde noget, er den straks klar. Der er indbygget Intel Graphic 5500, hvilket er nok til at køre Civilization V og spil som League of Legends uden kvaler, ligesom Photoshop, Office-pakken og andre programmer kører som smurt.

Selv da vi prøvede Bioshock Infinite, et forholdsvist grafisk krævende spil, på medium grafisk kvalitet, kørte det nogenlunde, og computerens kølesystem var på intet tidspunkt larmende.

Super tastatur - trackpad med softwareproblemer
Tastaturet på Spectre x360 er et metallisk tastatur, som matcher resten af computeren. Tasterne er tilpas høje til, at tastaturet er behageligt at bruge og helt på niveau med med Lenovos eller Apples tastaturer.

Trackpad'en på Spectre er stor og fylder meget under tastaturet. Det er en fornøjelse at lade fingeren glide hen over den glatte glasflade, men nogen vil måske synes, at friktionen mod glasset er lige stor nok, men det er smag og behag.

Desværre er der visse softwareproblemer, som gør, at der ikke altid bliver registreret, når man højreklikker. Jeg kalder det en softwarefejl, fordi det mekaniske klik fungerer hver gang, imens "berøringsklikket" fejler fra tid til anden. Formodentligt noget der bliver rettet.

Konklusion
Hvad end Microsoft har bidraget med i forbindelse i udviklingen af Spectre x360, skal virksomheden have ros for det. Det skal HP også, for Spectre x360 er en flot og god computer, og der er langt til de tidligere Pavillion-computere, som kan have afholdt mange fra at bruge HP's maskiner..

Spectre x360 er en af de bedste ultrabooks på markedet - ingen tvivl om det. Der er dog stadig visse fejl og mangler, men de kan tælles på én hånd. Blandt andet er computeren meget tung, hvilket gør hybrid-funktionen med skærmen, der kan vendes, lidt ligegyldig.

Dertil kommer den formodede softwarefejl, som holder en ellers god trackpad tilbage.

Hvis fejlene rettes, og du ikke har tænkt dig at bruge computeren som en tablet - ja, så kunne Spectre x360 sagtens være en computer for dig.

Læs også: Jeg har 3.500 kroner - hvilken bærbar computer skal jeg købe?

Læs også: Test: Dells nye XPS-model er som et glimt ind i fremtiden

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Statens IT

Migration Manager til SIT Cloud

Københavnsområdet

Kalundborg Refinery A/S

Applikationsspecialist til Kalundborg Refinery

Region Sjælland

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,