HTC lukker stort sikkerhedshul: Alle apps kunne få fat i dit fingeraftryk

Sikkerhedsbrister i opbevaringen af fingeraftryk på flere smartphones er blevet lukket. Inden lukningen kunne apps ellers få fat i dit fingeraftryk og starte en sikkerhedslavine af identitetstyveri.

Artikel top billede

Den taiwanesiske mobiltelefonproducent HTC har efter længere tid endelig fået lukket et giftigt sikkerhedshul på sin HTC One Max-telefon.

Sikkerhedsbristen kommer fra den omkring to år gamle telefonens fingeraftryk-aflæser, som gemmer de aflæste fingeraftryk i en ukrypteret fil i højtopløselig kvalitet, som kan tilgås af blandt andet apps.

Det betyder, at hvis indehaveren af HTC One Max-telefon uforvarende har hentet og installeret en skummel app, kan denne app tilgå fingeraftrykket og starte en sikkerhedslavine, der blandt andet inkluderer identitetstyveri.

Det skriver The Verge.

Hullet er lukket

Sikkerhedsfirmaet FireEye opdagede i sin undersøgelse af HTC One Max-telefonen, at fingeraftrykkene blev gemt i en specialiseret bitmap-fil, som sikkerhedsselskabet kunne rekonstruere fra en scanning af de gemte fingeraftryk.

Senere har FireEye advaret HTC, som nu bekendtgør, at fingeraftrykshullet er lukket i alle regioner - det vil sige også i Danmark.

HTC understreger, at bristen i opbevaringen af fingeraftryk begrænser sig til One Max-telefonen. 

Læs også: Test: Samsung Galaxy Note 3 mod HTC One Max i giganternes kamp

Flere telefoner i søgelyset

FireEyes sikkerhedsrapport indikerer dog, at der kan være flere telefoner ude i lommerne på folk, som har tilsvarende sikkerhedsproblemer med fingeraftrykslæsere.

Blandt andet nævnes Samsung Galaxy S5 som en telefon, der ikke har gemt sine fingeraftryk forsvarligt for farlige apps, som potentielt har kunnet læse med, når indehaveren har scannet sine gulerødder.

Alle fabrikanter bag de udsatte telefoner er blevet advaret og har rettet op på miseren, skriver The Verge, som dog også nævner, at det endnu er uvist, om svaghederne i fingeraftryksaflæserne er blevet misbrugt.

Fingeraftryk med trælim

Galaxy S5 har desuden tidligere været udsat for fingeraftryksudfordringer.

Det skete kort efter lanceringen, da det lykkedes tyske sikkerhedsfolk at snyde flagskibstelefonen med fup-fingeraftryk bygget af blandt andet trælim.

Det kan du læse mere om her: Sådan snydes Samsung Galaxy S5 med fup-fingeraftryk.

Også Apples iPhone har været i søgelyset for svaghed over for falske fingeraftryk, som du kan læse mere om her. 

Du kan også dykke ned i sikkerhedsrapporten fra FireEye, hvor du kan læse nærmere om (u)sikkerhed og fingeraftryk på smartphones.  

Læs også:
Helt nye login-muligheder i Windows 10: Lås din mail op med fingeraftryk

Ingen kan gemme sig: Programmørers skrivestil kan afkodes så nøjagtigt som fingeraftryk

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network