It-branchen om statens CSC-opgør: "De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften"

Danmarks tre største it-brancheforeninger peger alle tomlen i vejret for statens planer om at modernisere sine it-systemer. Her kan du læse it-organisationernes gode tips til staten for, hvordan vi kommer videre.

Teknologi. Forandring. Organisation.

Det er ifølge direktør Birgitte Hass fra it-brancheforeningen ITB de tre nøglebegreber i statens opgave med at få udskiftet sine it-legacysystemer til nye teknologiplatforme i den kommende tid.

Hun vurderer, at overgangsfasen fra nyt til gammelt vil tage i størrelsesordenen fem års tid baseret på en koncentreret indsats, men det forudsætter ifølge ITB-direktøren, at staten rækker ud og taler med de danske it-leverandører - både dem på legacysystemerne og de nye spillere i udbudsrunderne.

"Kunde og leverandører skal tale meget bedre sammen, end de gør det i dag. Hvis nogen tror, at leverandørerne på de gamle systemer sidder og klamrer sig til deres viden, er dette en misforståelse," siger Birgitte Hass og fortsætter:

"Overgangen fra gammelt til nyt kan kun lykkes, hvis staten rækker ud til alle leverandørerne og inviterer dem til dialog. Tiden og teknologien er med staten, for alle er interesseret i at få udskiftet de legacy-systemer, der har tjent Danmark så godt i 25 år eller mere."

Gode råd til staten
Birigtte Hass fremhæver foruden den altafgørende dialog med leverandørerne en række punkter, som staten bør skrive sig bag øret.

"De skal jo skifte motorer på en jumbojet i luften, så staten må erkende, at den kommer til at betale for sameksistens af flere systemer i en længere overgangsperiode," siger hun.

Læs også: Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

Næste punkt på statens to-do-liste bør ifølge Birgitte Hass være, at skære ned på altomfattende kravspecifikationer, der nærmest er forældede, når man har færdiglæst alle tusindvis af sider.

Yderligere et punkt til planen er at have færre it-projekter af bibelske dimensioner og i stedet få brudt it-opgaverne ned i mindre bidder, så hverken staten eller it-leverandørerne kløjes i dem.

"Staten bør også udarbejde en overordnet plan, hvor første halvdel er detaljeret og møntet på konkrete it-projekter, der skal udarbejdes. Resten af planen omfatter de store perspektiver, altså hvad leverandørerne kan forvente, at staten efterspørger om fem til 10 år, så de kan forberede eksempelvis snitfladerne," forklarer Birgitte Hass.

Kan lære hos private virksomheder
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT skorter det heller ikke på gode råde til staten i arbejdet med legacy-kontrakterne, der er ledet af Digitaliseringsstyrelsen, som Computerworld tidligere har berettet om.

Læs mere om det her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Direktør i Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, mener, at det er helt fundamentalt for staten, at have styr på sin systemportefølje.

Derefter kan den tage ved lære af legacy-udskiftningen i flere private virksomheder, da staten ikke står alene med legacy-udfordringen. 

"Hvis du løbende har undladt at opgradere, så melder problemerne sig jo på et tidspunkt. I staten har man skudt legacy-problemstillingerne foran sig længe nok, og så man jo oparbejdet en del it-gæld," lyder det fra Rikke Hvilshøj, som tiltrådte som direktør i Dansk IT den 1. december.

Hun pointerer i lighed med Birgitte Hass fra ITB, at staten står foran store organisatoriske udfordringer, når den skal til at spille en mere aktiv rolle i takt med, at legacy-systemerne skal udskiftes et for et i den kommende tid.

Ingen af de to kan se de store perspektiver i, at staten selv begynder at udvikle det hele selv fra bunden af.

"Jeg kan derimod sagtens forestille mig et OPP (offentligt-privat partnerskab, red), hvor staten ejer 51 procent og de private ejer 49 procent, så der hele tiden kan komme nyt blod ind i projekterne," forklarer Rikke Hvilshøj

Og i lighed med sin direktørkollega i ITB, peger Rikke Hvilshøj på, at staten må grave i statskassen i en uundværlig overgangsperiode fra de gamle til de nye systemer.

"CSC sidder jo med en del viden om systemerne, og vi skal gøre det klart, at der er en omkostning ved at vedligeholde den viden," formulerer hun det.

Nej tak til Datacentralen II
Tankerne i hovedet hos direktør Adam Lebech fra Dansk Industris digitale organisation, DI Digital, er helt på bølgelængde med direktørerne i de to andre it-organisationer.

"Selvfølgelig kan staten få gjort op med legacy-systemerne. Det er kommunerne og it-selskaber som EG, NNIT og Netcompany jo levende beviser på. Det har dog ikke været nemt ude i kommunerne, så selvfølgelig skal staten tage opgaven uhyre seriøst," siger Adam Lebech til Computerworld.

Han fraråder også, at staten med Skat og Rigspolitiet i spidsen som de største it-myndigheder bygger det, som han kalder for "Datacentralen II", da flere af DI's egne opgørelser viser, at det mest effektive og innovative miljø kommer, hvis staten konkurrenceudsætter sine it-projekter.

"ATP med Udbetaling Danmark er et andet eksempel på, at vi kan gøre op med den gængse måde at drive offentlige myndigheder på," siger Adam Lebech og henviser til den populært benævnte "99. kommune", som årligt udbetaler 140 milliarder kroner til danskerne.

Læs også: Sådan udbetaler ATP 140 milliarder til danskerne

Han opfordrer alle politikere og embedsmænd til at tage statens livgreb med legacykontrakterne meget seriøst, da de dermed er med til at brolægge fremtidens offentlige myndigheder med informationsteknologien som den konstant snurrende medhjælper.

"Embedsmændene kommer jo fra en nul-fejls-kultur, og de er nervøse for at blive hængt ud, mens udskiftningsarbejdet står på. Men hvis vi ikke tager nogle risici, så vil vi jo aldrig udvikle os som samfund," understreger Adam Lebech, som selv er tidligere embedsmand hos forskellige statslige myndigheder.

Læs også: 
Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om





mest debatterede artikler

Premium
Lars Engbork klar til at komme i gang som ny topchef for Visma E-conomic: "Vi har allerede lagt en plan for fremtiden"
Interview: Den nye direktør for Visma e-conomic havde for få måneder siden ikke regnet med, at han skulle overtage posten som CEO efter Mads Rebsdorf, der efter 10 år hos Visma er skiftet til en toppost hos norske Kahoot.
Computerworld
TDC ruller gratis fiber ud til 5.100 danske husstande - se adresserne her
TDC går i gang med at udruller fiber til tusindvis af danske husstande i Odens, Nordsjælland og Storkøbenhavn. Se hvor TDC’s gravemaskiner kommer forbi med tilbud om gratis fiber-opkobling.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Sådan sikrer du hovednøglen til jeres data
80% af alle ransomwareangreb skyldes misbrug af privilegerede brugeradgange. Ved at begrænse og overvåge adfærden på de privilegerede konti samt kontrollere mængden af tildelte rettigheder kan du mindske skaden ved hackerangreb mod din virksomhed og i visse tilfælde helt blokere dem. Internt kan du bruge kontrollen med brugeradgange til at dokumentere, hvem der bevæger sig i hvilke systemer, og hvad der foregår derinde. Privilegeret brugerstyring har de seneste to år stået øverst på Gartners Top10-liste over it-sikkerhedsprojekter, der bør få højeste prioritet. Alligevel er teknologien kun så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Det kan viden om åbenlyse gevinster, relativ kort implementeringstid og yderst rimeligt budget være med til at ændre på. I dette whitepaper folder vi temaet privilegeret brugerstyring ud og placerer teknologien i det væld af prioriteringer, som CISO’en hver dag skal foretage.