Tre klare konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark

ComputerViews: iPhone og iPad fylder voldsomt meget hos de danske forbrugere. Her er tre konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark.

Artikel top billede

ComputerViews: Da Apple for nogle uger siden måtte melde offentligt ud, at selskabet har solgt en bestemt type oplader til iPad og Mac-computerne, der kan give stød, blev det vurderet, at der er flere hundrede tusinde eksemplarer af den defekte model i spil i danske hjem.

Det er et konkret eksempel på den enorme udbredelse, Apples produkter efterhånden har fået i Danmark - og så har vi slet ikke medtaget det største salgshit af dem alle: iPhone.

For uden at overdramatisere, kan man roligt sige, at iPhone og iPad har indtaget de danske hjem.

Som vi skrev tidligere på ugen, viser nye tal, at iOS-platformen står bag over 75 procent af de mobile besøg på danske websider. Læs mere her.

Ser man på både smartphone-, tablet- og desktopstyresystemerne, ligger Apples iOS og Mac OS X nu på en samlet markedsandel på 48,57 procent.

Det er et pænt stykke foran Windows og Windows Phone, der kan samlet kan klare 36 procent. Android står for 14,39 procent af besøgene på de danske websider ifølge Gemius-opgørelsen.

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Tallene er ikke bare interessante, fordi de dokumenterer, hvor hurtigt tingenes tilstand kan ændre sig i it-branchen (iPhone blev lanceret i Danmark i 2008, iPad i 2010), men også fordi den markante markedsandel har og fortsat vil have en række konsekvenser her i Danmark.

Her er tre af de mest afgørende konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark:

1: Det er Apples produkter først, derefter de andres

Vi ser det, når bankerne laver netbank-apps, når medier lancerer mobil-apps, og når alle mulige andre virksomheder lancerer nye mobile løsninger.

De fokuserer typisk på først at komme med en løsning til iOS, derefter til Android og så (måske) til Windows Phone.

Den prioritering kan man mene mange ting om, men skåret helt ind til benet bunder den sådan set bare i, at man prioriterer den største bruger-gruppe først.

Men her stopper 'Apple-first'-tankegangen ikke. Når danske skoler indkøber tablets til eleverne, er det (i hvert fald indtil nu) oftest iPad, der vælges.

Få har også valgt Android og Windows, men vi tør godt vove påstanden, at Apple endnu har langt bedst fat i dette marked - og så kan man så spekulere over, hvad konsekvensen bliver, når skoleeleverne selv bliver store nok til at købe smartphones og tablets.

2) Det er en hel Apple-industri

Når snakken falder på Apples enorme succes med iPhone og iPad, glemmer man ofte, at der ikke bare er tale om de to produkter.

En konsekvens af den enorme udbredelse er, at der er blevet skabt en hel industri omkring Apples produkter - fra dem, der udvikler apps, til dem, der laver og sælger covere, skærmbeskyttere, mobilabonnementer og alt muligt andet. 

Læs også: Disse styresystemer er de mest populære blandt Computerworlds læsere

Det er naturligvis ikke unikt for Apples produkter, for det samme kunne man eksempelvis sige om Android.

Men her i Danmark findes der efterhånden et hav af små bikse, der kan fikse ødelagte iPhones og iPads, ligesom salget af nye iPhones og iPads direkte kan aflæses i regnskaberne fra teleoperatører og elektronikforhandlere.

Apples fremmarch i Danmark er big business - og ikke bare for Apple selv.

3) iPhone og iPad i virksomhederne

Hvis man i 2007-08 havde sagt til en dansk it-chef, at Apples iPhone skulle være den primære mobile platform i virksomheden, havde man nok fået en spydig kommentar med på vejen.

Dengang ville udgangspunktet snarere have været noget med Windows Mobile og Symbian.

Sådan er det bestemt ikke længere. Langt de fleste virksomheder, der har medarbejdere med smartphones og tablets, har også mange (og ofte flest) iOS-enheder.

Et konkret eksempel er DSB, der har omkring 7.000 iPhones og iPads i brug hos medarbejderne.

Forklaringen er, at Apples succes hos de private forbrugere har smittet af på det it-udstyr, der accepteres i virksomheden.

Og så selvfølgelig, at Apples iPhone og iPad med årene også er blevet langt mere erhvervsvenlige.

Vi siger ikke, at ovenstående nødvendigvis er positive konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark - og vi siger heller ikke det modsatte.

Men det nogle af de mest afgørende konsekvenser.

Måske du ser andre konsekvenser af de mange iPhones og iPads i Danmark. Føj meget gerne til i debatten.

Læs også:

iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Disse styresystemer er de mest populære blandt Computerworlds læsere

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

Flere hundrede tusinde farlige Apple-opladere i danske hjem: 2.000 stik er allerede blevet byttet

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S