Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer - vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Du får det svært i fremtiden, hvis du har en gennemsnitlig uddannelse og et gennemsnitligt job med en gennemsnitlig løn.

I stenalderen byggede vi vores civilisation med sten, herefter kom jernet og i årene efter 2. verdenskrig var plastik det dominerende materiale. 

Men i de næste årtier kommer vi til at leve i en digital verden. En verden, der er skabt med kode. Her bliver det toneangivende materiale ikke et fysisk materiale, men "det digitale materiale". 

Sådan lyder analysen fra danske Carsten Sørensen, der er professor ved London School of Economics.

I sit arbejde beskæftiger han sig med den digitale transformation. Den digitale transformation er det skifte, der finder sted, når vi begynder at bygge vores verden med kode.

"Pointen med digitalisering er, at den får nogle virksomheder til at forsvinde helt fra jordens overflade, mens den kan få andre virksomheder til at vokse sig enormt store, og denne transformation kan ske meget, meget hurtigt. Det er kort sagt slut med stabilitet over lang tid, " siger han.

Men ifølge Carsten Sørensen vil transformation ikke blot forandre livet på direktionsgangene rundt omkring i erhvervslivet.

Det vil også få drastiske konsekvenser for vores arbejdsmarked, der vil kommer til at gennemgå en voldsom forandring, når jern og plastik bliver erstattet med kode.

Han frygter, at mange job, der tidligere blev betragtet som sikre og stabile, vil blive overflødiggjort i fremtiden. "De mest avancerede former for teknologi, der allerede i dag bliver anvendt af almindelige forbrugere, er kendetegnet ved, at det er teknologi, der gør det muligt for folk på egen hånd at udføre arbejdsopgaver, som andre tidligere var ansat til at udføre," siger Carsten Sørensen.

Eksempelvis har Carsten Sørensen næsten altid muligheden for vælge en særlig selvbetjeningskø, når han handler ind i dagligvarebutikkerne i England, hvor han arbejder.

Her kan forbrugeren selv udføre kasseassistentens job og betale med sin smartphone. 

"Hvilken effekt får denne slags forandringer på arbejdet i sig selv, og hvad betyder det for antallet af mennesker, som vi i fremtiden vil kunne finde beskæftigelse til? De to spørgsmål er min største bekymring," siger han og fortsætter:

"Jeg er sådan set optimistisk nok for de unge. Jeg er sikker på, at de næste generationer nok skal finde en måde at klare sig på. Men på det mellemlange sigt ser jeg et problem, fordi der er en masse folk, der bliver arbejdsløse, når deres arbejdsopgaver i fremtiden kan blive løst på helt nye måder," siger han.

Så det, du mener, er, at vi har en generation af mennesker, der får problemer med at omstille sig til den nye økonomi? 

"Ja, sådan kan man vælge at se på det. Men vælger du at anskue problemet på den måde, så siger du også til folk, at det er dem, der er problemet, fordi de ikke kan omstille sig. Men spørgsmålet er jo, om der er et reelt alternativ, som folk kan omstille sig til. Det kan jeg godt tvivle på, og derfor mener jeg, at vi skal se det som et strukturelt problem," siger han.

Deleøkonomien byder på nye udfordringer
Carsten Sørensens bekymring får blandt andet næring af de mange nye forretningsmodeller, der udspringer af deleøkonomien.

Denne type tjenester fungerer ofte som en digital markedsplads, hvor brugerne kan købe ydelser af hinanden.

"Forretningsmodeller som disse har det til fælles, at de består af en tjeneste, som bliver lagt ud på nettet til fri afbenyttelse, og pointen er så, at brugerne herefter selv skal finde ud af få arbejdet udført," siger Carsten Sørensen.

Tjenesterne bryder ofte med den måde, som vores arbejdsmarked i dag er indrettet på.

Her er de fleste vant til at være fastansatte, hvor eksempelvis en butiksansat får udbetalt en fast timeløn, uanset om der er kunder i butikken eller ej.

Situationen er dog anderledes, hvis du udfører arbejde for en af de nye on-demand-tjenester. Her bliver der kun udbetalt løn, når du har udført en konkret konkret arbejdsopgave.

"Dem, der udfører arbejdet, udgør ikke en nogen risiko for virksomheden bag, fordi de kun får løn, når de udfører et stykke arbejde. De får eksempelvis ikke løn under sygdom eller i perioder, hvor der ikke er nogen arbejdsopgaver til dem. Det er en model, der er fuldstændig fleksibel. På mange måder minder det om den elastik-model, som vi kender fra mange cloud services," siger han.

Middelklassen forsvinder
Denne udvikling kan dog få meget store konksevenser for middelklassen. 

I industrisamfundet havde middelklassen sin storhedstid, men i takt med, at vi træder ind i informations- og videnssamfundet vil middelklassen få stadig dårligere kår, frygter Carsten Sørensen. 

Tidligere kunne du ifølge Carsten Sørensen komme ind i en virksomhed som elev eller svend og langsomt arbejde dig op i graderne, hvis du ellers havde evnerne.

Det gav folk med korte uddannelser gode muligheder for at skabe sig et godt liv med økonomisk tryghed.

"I et industrisamfund havde du forhåbningen om, at hvis du ellers var gennemsnitlig dygtig og intelligent og havde en gennemsnitlig uddannelse, så kunne du få et gennemsnitligt job med en fin løn, der gav dig råd til hus, sommerhus, to biler og mulighed for at sende dine børn på universitetet," siger Carsten Sørensen. 

Men de samme muligheder kan vi ikke forvente i dagens informations- og videnssamfund.

"Tag en virksomhed som Google, der får millioner af ansøgninger hvert år. Her bliver der stort set kun ansat folk med en universitetsuddannelse. De eneste folk, der ikke har universitetsuddannelser hos Google, er de folk, der skanner bøger ind til Googles bogskanningsprojekt, og de er ikke engang ansat hos Google, men er ansat via en underleverandør. De kan ikke forvente, at de nogensinde kommer til at stige i graderne og få sig et velbetalt job hos Google. Der er ganske enkelt en glasvæg, som de aldrig kan hoppe over," siger han.

Carsten Sørensens tese er, at den digitale transformation skaber en polarisering på arbejdsmarkedet, der betyder, at nogle job bliver ekstremt værdifulde, fordi de ikke kan automatiseres.

De resterende job mister derimod værdi, fordi de enten kan automatiseres eller fordi teknologien gør det muligt at få dem udført billigt af mennesker over hele kloden. Iværksættere er de nye boksere
Ifølge Carsten Sørensen vil du i fremtiden kun have én mulighed for at stige til tops, hvis du ikke kan indløse adgangsbillet til den attraktive del af arbejdsmarkedet. 

"I det 21. århundredes informations- og kundskabssamfund kan den sociale mobilitet næsten kun komme ved, at du starter dit eget firma," siger han.

Ifølge Carsten Sørensen er situationen at sammenligne med den, der fandtes i den klassiske amerikanske ghetto, hvor det var folks race, som var afgørende for, om de fik succes i livet. 

"Dengang var det boksning og andre sportsgrene, der var adgangsbilleten til et liv uden for ghettoen. I fremtiden kræver det også, at du er din egen lykkes smed. I dag har 'startups' bare erstattet boksningens rolle," siger han. 

Ifølge Carsten Sørensen skyldes det blandt andet, at det aldrig har været lettere og billigere at starte din egen virksomhed.  

Det kræver stort set ikke andet end en computer, en telefon og en internetforbindelse. Udstyr som de fleste mennesker har i forvejen. 

Samtidig vil der i fremtiden være et enormt behov for kreative iværksættere, der netop forstår at bruge deres opfindsomhed til at finde på nye måde at tjene penge på.

Programmører kan på egen hånd lave en ny app, forfatterspirer kan udgive deres egne e-bøger og musikere har bedre mulighederne end nogensinde før for at lave deres egen musik.

"I dag koster det ingenting i investeringer at blive musiker og få udgivet sin musik. Til gengæld betyder det også, at der er en enorm konkurrence, fordi der er i dag er millioner af musikere. Derfor er det også meget sværere for musikerne at blive kendt," siger Carsten Sørensen.

Læs også:
Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø 

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Bill Gates advarer: Robotter vil dræbe job i massevis





Premium
For 20 år siden blev Netcompany stiftet som modsvar til de etablerede it-leverandører: Her er de tre principper bag Netcompanys milliardsucces
Interview Siden 1999, hvor Netcompany blev etableret, har det danske it-selskab haft tre principper for at drive en succesfuld it-virksomhed. "Vi mente i al beskedenhed, at det måtte kunne gøres bedre ved at modernisere måden at bygge it-systemer på," siger Netcompanys direktør André Rogaczewski, der her udlægger den succesformel, der stort set har været den samme i de seneste 20 år.
Computerworld
Kinesiske TikTok lukker ned i Hong Kong efter indførelse af censur-lov
TikToks kinesiske moderselskab Bytedance lukker for adgang til den populære app i Hong Kong. Til gengæld vil en kinesisk version af appen fortsat være tilgængelig i Hong Kong
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Sådan: Giv medarbejderne frit valg og øg arbejdsglæden
Mange virksomheder udleverer stadig samme smartphone, laptop eller tablet til alle medarbejderne. Det kan koste dyrt på produktivitet, effektivitet, arbejdsglæde – og reelt også medføre ressourcespild, massivt øget administration og øgede sikkerhedsrisici. Men det behøver slet ikke at koste ekstra, hvis du giver medarbejderne indflydelse på, hvilke enheder de skal arbejde på. Tværtimod kan du med en gennemtænkt choose-your-own-device-aftale stille præcis det udvalg af enheder og tilbehør til rådighed, som både lever op til medarbejdernes forventninger og virksomhedens sikkerhedskrav.