Stor "Redstone"-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Build 2016: Microsoft har på Build-konferencen løftet sløret for nyhederne i den kommende opdatering til Windows 10. Læs om dem her.

Artikel top billede

San Francisco: Microsofts årlige konference for udviklere, Build, blev onsdag aften dansk tid skudt i gang.

Microsoft benyttede sig af anledningen til at fremvise de nye funktioner, som vil følge med den kommende sommer-opdatering af Windows 10.

Opdateringen vil være den første, store opdatering til Windows 10 siden november, og  den vil blive gratis for alle Windows 10-brugere.

Opdateringen gik tidligere under navnet "Redstone", hvilket ikke blev nævnt på noget tidspunkt under eventet, .

Der vil formodentligt blive tale om en tvungen opgradering på Home-computere.

Windows Hello spreder sig ud

I den kommende sommer-opdatering spredes adgangskontrollen "Microsoft Hello" ud til andre områder i Windows 10.

I dag bruges Windows Hello kun til at logge på computeren uden adgangskode -  for eksempel med ansigtsgenkendelse på Microsofts egen Surface Book,

Men på samme måde som iPhonens fingeraftryksscanner også kan implementeres i andre apps skal Hello anvendes i andre Windows-programmer. 

For eksempel vil hjemmesider via Microsofts Edge-browser kunne anvende Windows Hellos ansigtsgenkendelse på en Surface Pro 4, så du ikke skal taste din adgangskode.

Stylus bliver forbedret
Microsofts satser stort på en forbedret stylus-brug i den kommende opdatering.

En ny app fungerer på samme måde som et minuature whiteboard, som blandt andet kan åbnes fra log-in skærmen.

Sticky Notes får også en opgradering, så hvis du skriver et tidspunkt i en sticky note med din håndskrift, kan Cortana omdanne din tekst til et aftale i din kalender. Noget lignende findes allerede i Samsungs Note 5-telefon.

Microsoft frigiver også nye API'er til udviklere, så den udvidede stylus-support lettere kan udbredes til andre programmer.

Selv forbedrer Microsoft selskabets Maps-app, så du kan tegne direkte ruter direkte ind på et kort, hvorefter Maps fortæller afstand og rejsetider, mens dine håndskrevne noter svæver over kortet. 

Cortana-forbedringer
Microsoft forbedrer også den digitale assistent, Cortana, som endnu ikke er frigivet på dansk.

Cortana vil kunne tilbyde at bestille bord ved en foreslået restaturant, hvis du har oprettet en frokostaftale i din kalender i en bestemt by.

Cortana får også flere muligheder for at styre Windows 10 direkte, så du med en kommando for eksempel kan bede Cortana om at slukke computeren.

Så gad vide hvad der sker, når man efter sommer-opgraderingen råber "Cortana: Turn of the computer", ned igennem kontorlandskabet?

Læs også: It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice

ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S