26. april kommer de første seks sager mod Uber-chauffører for retten i København. Det sker knap 16 måneder efter, at Trafikstyrelsen i november 2014 meldte Uber-tjenesten til politiet for ulovlig taxakørsel.
Det er en længe ventet dag for de mange taxachauffører, som har oplevet kombinationen af Ubers uregulerede kørsel og smarte teknologi true deres levebrød.
Den første del har de ret i. For, som Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet har udtalt, så skal der være "...ensartede konkurrencevilkår, der respekterer løn- og arbejdsforhold, miljøforhold, skattelovgivning og alt mulig andet."
Absurd nok de samme udtalelser, som har fået en række fagforeningsfolk til at kræve repressalier over for S-politikeren. Måske mest fordi Henrik Sass Larsen, da han var minister i den tidligere regering, samtidig fremhævede fordelene ved Ubers teknologi.
Uber-sagen deler partierne og har skabt så sære aliancer som SF, Enhedslisten, den mere venstreorienterede del af fagbevægelsen og Dansk Folkeparti.
Men måske er det på tide at fortælle dem - behovet for fair konkurrence og anklagemyndighedernes alt for langsommelige arbejde ufortalt - så er uberficeringen kun lige startet.
Og tingene kan ikke blive som før.
Den høje vækst, som 00'erne bød på - delvist finansieret af dereguleringen af bolig- og finansmarkedet - kommer ikke igen. Ikke inden for de næste par år og måske slet ikke.
Der kommer ikke nye penge. Til gengæld kommer der en øget konkurrence om de eksisterende penge.
En kamp, hvor teknologi spiller en lige så stor rolle, som da 1800-tallets vævere så deres livsgrundlag udfordret og ultimativt udkonkurreret af dampdrevne maskiner.
Taxabranchen kan spørge typograferne og syerskerne om, hvordan det gik. Forskellen er blot, at jobbet ikke er flyttet til Polen eller Bangladesh, men udføres lige nu og her på andre vilkår.
Det samme er i øvrigt sket i it-branchen, hvor mange trygge udviklerjob allerede i dag bliver udført i Ukraine eller Indien.
Det er en udfordring for et samfund, hvor ambitionen har været, at næsten ethvert job skal give økonomisk adgang til den attraktive middelklasse.
Det er en god ambition, for alternativet er en working poor-model, som vi kender fra flere andre vestlige samfund. Men det er også en ambition, som kun kan efterleves i et effektivt samfund, hvor nye modeller og nye teknologier får lov til at udfordre fastlåste strukturer.
Og ja, det er modsætningsfyldt, at vi både på den ene side skal værne om arbejdsforhold og på den anden side sikre konkurrencedygtighed. Men det er nu engang vilkårene.
Alternativet er at skabe flere sektorer som landbruget, som kræver massiv offentlig støtte og lobbyindsats for at holde hovedet oven vandet.
Love skal holdes, men love kan også ændres. Det bliver taxaloven før eller siden - og det bliver ikke den sidste.
Læs også: Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?
Se også Computerworlds interview med forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen om hvad disruption-begrebet egentlig dækker over i videoen herunder:
