Panikken breder sig: Samsung vil have kunder til at slukke for farlig smartphone - og SAS og Norwegian forbyder den

Samsungs nye top-smartphone, Galaxy Note 7, der risikerer at eksplodere, forbydes af flere flyselskaber, blandt andre SAS og Norwegian. Og nu beder Samsung selv kunderne om at droppe telefonen hurtigst muligt.

Artikel top billede

Siden verdens største smartphoneproducent, Samsung, for et par uger siden måtte gå den tunge gang og meddele markedet, at Galaxy Note 7-smartphonen skulle trækkes tilbage på grund af farlige batterier, er problemerne ekskaleret.

Det er nemlig ikke nok, at Samsung må stoppe salget og bytte allerede solgte telefoner - selskabet uheldige smartphone er i de seneste dage også ligefrem blevet forbudt af en række flyselskaber.

Læs også: Samsung stopper brat salget af ny top-smartphone: Risikerer at bryde i brand

Flyselskaberne frygter ganske enkelt, at Galaxy Note 7-telefoner kan bryde i brand eller eksplodere og dermed bringe flysikkerheden i fare.

Både SAS og Norwegian har således i løbet af weekenden meddelt, at det er forbudt at benytte og at oplade Note 7-telefoner på flyene.

Det sker, efter at de amerikanske luftfartsmyndigheder i sidste uge var ude med lignende meldinger.

Samsung: Sluk for den hurtigst muligt

Her stopper Samsungs hovedpine dog ikke, for selskabet har nu udsendt endnu en meddelelse om Note 7, hvor kunderne direkte bliver bedt om at slukke for telefonen:

"Galaxy Note 7 kunder i Europa rådes til at slukke for deres enhed og hurtigst muligt returnere den til salgsstedet," lyder det dramatiske melding fra Samsung.

"Vores allerstørste prioritet er vores kunders sikkerhed. Vi beder brugerne om at slukke deres Galaxy Note 7 enheder og få dem ombyttet hurtigst muligt," udtaler DJ Koh, der er en af topcheferne hos Samsung.

"Vi ekspederer erstatningsprodukter, så de er tilgængelige i ombytningsprogrammet så hurtigt som muligt og i overensstemmelse med de gældende regler. Vi takker inderligt vores kunder for deres forståelse og tålmodighed."

Læs også: Farlige batterier i Samsungs top-smartphone kan komme til at koste kassen

Når Samsung nu ligefrem opfordrer kunderne til at slukke for Note 7 hurtigst muligt, skyldes det formentlig også, at der begynder at florere historier om Note 7-ofre på nettet.

Blandt andet skriver New York Post om en blot seksårig dreng fra Brooklyn, der er blevet forbrændt, efter at en Galaxy Note 7 eksploderede i hans hænder.

Så meget kan det koste Samsung

Samsung valgte for to uger siden at stoppe salget af den nye top-smartphone omgående og at tilbagekalde allerede solgte telefoner.

Det skete, fordi batterierne i Note 7 risikerer at bryde i brand eller ligefrem eksplodere. Der har været i hvert fald 35 tilfælde med de farlige batterier, har Samsung erkendt.

Læs om det her: Samsung stopper brat salget af ny top-smartphone: Risikerer at bryde i brand

Note 7-smartphonen blev lanceret i sidste måned, og forventningerne til salget har været høje - hvilket også betyder, at batteri-fadæsen og Samsungs dramatiske melding til markedet gør ekstra ondt på selskabet.

Analytikere har vurderet, at omkostningerne ved tilbagekaldelsen og det missede salg kan betyde et fald på op til fem milliarder dollars - omkring 32 milliarder kroner - i Samsung smartphone-omsætning og et fald på 1,5 procent i indtjeningen i selskabets smartphone-forretning. Læs mer eom det her.

Ifølge Gartners seneste opgørelse over salget af smartphones, er Samsung fortsat den største producent i verden med en markedsandel på 22,3 procent i andet kvartal i år på det globale marked. 

Apple ligger på andenpladsen med 12,9 procent, mens Huawei som nummer tre på markedet har 8,9 procent. 

Læs også:

Farlige batterier i Samsungs top-smartphone kan komme til at koste kassen

Samsung stopper brat salget af ny top-smartphone: Risikerer at bryde i brand

Ikke bare en stor smartphone med stylus: Samsungs Note 7 får afgørende betydning

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S