Der er særligt én scene fra den populære 90'er-tv-serie The West Wing, som i dag fremstår nærmest profetisk.
I en ophedet diskussion i den Ovale Værelse i Det Hvide Hus kommer præsidentens talentfulde taleskriver Sam Seaborn med følgende spådom:
"I 20'erne og 30'erne handlede politik om statens rolle, i 50'erne og 60'erne handlede det om borgerrettighedsbevægelsen. De næste to årtier kommer til at handle om privacy. Jeg taler om internettet, jeg taler om mobiltelefoner og vores sundhedsdata (...) hvad kan være mere fundamentalt end dette i et land, der er bygget på retten til være fri," lød det i seriens vanligt højstemte tonefald.
Isoleret set kan det i dag virke som en banal betragtning.
Men det pågældende afsnit af serien er fra 1999. Altså to år før, at to fly bragede ind i The World Trade Center i New York og startede et af verdenshistoriens største overvågningsprogrammer.
På daværende tidspunkt var Edward Snowden stadig blot teenager. Men i dag 17 år senere står Edward Snowden som den person, der mere end nogen anden har fået os til at indse i hvilken grad statslige overvågningsprogrammer udfordrer vores privatliv.
Det er den historie, som vi får fortalt i den amerikanske filminstruktør Oliver Stones seneste film, Snowden, der netop har haft dansk premiere.
Portætteret som en af vor tids helte
I filmen bliver Snowden uden tøven portrætteret som privacy-tidsalderens helt, og i de første scener bliver vi taget med tilbage til dagene umiddelbart efter angrebet den 11. september 2001, da en ung Edward Snowden melder sig til frivillig militærtjeneste.
Herefter følger vi ham frem til historiens kulmination i 2013, hvor han stjæler og lækker enorme mængder fortrolige dokumenter, der afslører omfanget af de amerikanske myndigheders overvågningsprogrammer.
Undervejs følger vi hans personlige udvikling fra systemtro patriot, der uden tvivl i stemmen kan bekendtgøre, at "USA er det bedste land i verden."
Men i takt med, at han får indblik i overvågningsstatens omfang, indser han langsomt, at du godt kan være patriot uden ukritisk at leve og spille efter systemets regler.
Selvom filmen er fiktion, så er der næppe nogen tvivl om, at den virkelige Snowden har gennemgået en lignende udvikling.
Eksempelvis ved vi, at Edward Snowden i mange år var aktiv debattør på den populære techside Ars Technica, hvor han skrev under navnet TheTrueHOOHA.
Her kritiserede han så sent som i 2009 WikiLeaks og skrev, at folk der lækker fortrolige oplysninger "fortjener at blive skudt i nosserne".
Læs også: Se trailer for den kommende Edward Snowden-film
Snowden og hans ofre
Helte defineres blandt andet på omfanget af det offer, som de bringer, og i filmen får vi fortalt, hvordan Snowden må forlade sin kæreste og familie, et vellønnet job og en eksotisk bopæl på Hawaii.
Samtidig måtte han løbe risikoen for at skulle tilbringe resten af sit liv bag tremmer.
Det store og interessante spørgsmål er - hvorfor vælger et menneske at bringe sådan et offer?
Ifølge Oliver Stone lader svaret til at være: Fordi Snowden er en patriot. En sand 'American hero', der er villig til at ofre sit liv på frihedens alter.
Men det er også et meget simpelt svar, og som biografgænger sidder man tilbage med følelsen af at blive præsenteret for et glansbillede. For udover at være en helt er han også super intelligent og befinder sig tilsyneladende på grænsen til at være et geni.
Med andre ord er Snowden næsten for perfekt. Den eneste fejl, han begår, er at være en dårlig kæreste, og det er han kun, fordi han konsekvent vægter sit job og sit land højere end sin egen personlige lykke.
Men det er svært ikke at ønske at komme et spadestyk dybere. Denne anmelder savner i hvert fald, at Oliver Stone - om ikke andet bare momentvis - har modet til tvivle på Snowdens heltestatus og vise en mere kompleks udgave af hovedpersonen, hvor vi også får indblik i hans fejl, frygt og dæmoner.
Eksempelvis bliver det ikke problematiseret, at Snowden i dag opholder sig i Rusland på Vladimirs Putins nåde. Noget som han formodentligt vil gøre indtil den dag, hvor Putin har udtømt hans propagandaværdi.
Ganske vist har Snowden ikke aktivt tilvalgt Rusland som opholdssted, men blev stoppet på sin vej til enten Cuba eller Ecuador. Lande, hvis forhold til demokrati og frihedsrettigheder ligeledes efterlader meget at ønske.
Ikke desto mindre er Snowden en yderst vellykket og underholdende film, der sætter fokus på en af de mest betydningsfulde personer, som internettet har fostret.
Læs også:
