Sådan skal 130 millioner GPS-registreringer forhindre ulykker på de danske veje

Danske forskere har indsamlet 130 millioner GPS-positioner og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger. Data skal beskrive vores adfærd i trafikken for at forebygge fremtidens uheld.

Artikel top billede

I dag hører det til sjældenhederne at uheld og farlige situationer i trafikken bliver registreret hos politiet. Men den situation vil danske forskere nu ændre på ved at indsamle informationer om, hvordan vi gebærder os bag rattet ude i trafikken.

Det skal ske med data fra GPS-sendere og accelerationsmålere i bilerne, der kan give et indblik i de farlige steder på vejene, hvor der tit er ved at ske et uheld.

"Fra 2012 til2014 lavede vi et forsøg, hvor vi havde 400 bilister til at køre rundt med små GPS-bokse og accelerometre i deres biler. Med over 130 millioner GPS-positioneringer og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger fik vi et meget præcist billede af, hvordan trafikken flyder," fortæller lektor Kristian Hegner Reinau, der forsker i big data i fra Aalborg Universitets trafikforskningsgruppe.

Teknikken er faktisk ganske simpel.

Ved at se på, hvornår bilisterne foretager en uventet hård opbremsning, og sammenholde det med GPS-lokationen, kan forskerne finde frem til farlige steder i trafikken og sætte ind med trafikregulerende indsatser, der gør risikoen for uheld mindre.

"Det er klart, at tallene skal renses for ting som huller i vejen eller vejbump, hvor folk ofte bremser op - ligesom vi skal tage højde for, at nogen kører mere aggressivt end andre. Det gør vi ved at fokusere på de meget bratte opbremsninger det, man kunne kalde for 'ryk', hvor man virkelig er oppe at stå på bremsen. Det er de færreste, der gør det til daglig."

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Bilerne sladrer (ikke)

I undersøgelsen havde deltagerne fået indbygget særlige bokse i deres biler. Og selv om tallene udgør datagrundlaget for forskernes tanker, skal dataindsamlingen ikke foregå på den måde i fremtiden.

Folk vil nemlig ikke registreres i trafikken, erkender forskerne.

"Vi får aldrig alle bilister til at køre rundt med en lille boks bygget ind i bilen. Det er simpelthen ikke vejen frem. Det spændende er derimod, hvilke data vi kan få i fremtiden fra andre kilder," siger Kristian Hegner Reinau.

Mange nye biler er udstyret med et SIM-kort, der sender information tilbage til bilproducenten om, hvor og hvordan bilen kører.

Læs også: Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Det er ikke noget, bilens ejer eller chauffør har noget med at gøre, men dataene bliver sendt tilbage til eksempelvis producenter som BMW, der primært skal bruge dem til at gøre deres næste model endnu bedre.

"Dataene er ude hos virksomhederne. Vi skal bare have adgang til dem, og det kræver et større fokus på samarbejde mellem virksomheder og forskere fremover i projekter, der kan skabe win-win-situationer for begge parter."

Disse bil-data skal så kombineres med informationer fra telefonen.

"Da vi engang for længe siden trykkede 'accepter' på vores smartphones uden at nærlæse, hvad vi egentlig sagde ja til, gav vi Apple og Google og alle de andre producenter lov til at indsamle data om, hvor vi er, og hvad vi foretager os," lyder det fra Kristian Hegner Reinau, der fortsætter:

"Hver gang vi taler, sms'er eller bruger data på vores mobil, bliver vores position logget, og hvis vi kan få adgang til den data, har vi et fantastisk grundlag at lave trafikforskning ud fra."

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Overvågningschef: "Når folk tror, de er overvågede, er der en tendens til, at de opfører sig pænere"

Galleri: Her er politiets nye it-system - sådan genkender det din nummerplade

Shure Scandinavia A/S

Senior DevOps Developer

Københavnsområdet

KMD A/S

SAP-arkitekt

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til Lokal IT Servicecenter i Region Hovedstaden

Københavnsområdet

KMD A/S

AI Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra NetNordic

De danske virksomheders kritiske infrastruktur er under pres

Geopolitiske spændinger og NIS2-direktivet gør det stigende nødvendigt at have styr på sikkerheden omkring sin IT-infrastruktur.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension