Sådan skal 130 millioner GPS-registreringer forhindre ulykker på de danske veje

Danske forskere har indsamlet 130 millioner GPS-positioner og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger. Data skal beskrive vores adfærd i trafikken for at forebygge fremtidens uheld.

Artikel top billede

I dag hører det til sjældenhederne at uheld og farlige situationer i trafikken bliver registreret hos politiet. Men den situation vil danske forskere nu ændre på ved at indsamle informationer om, hvordan vi gebærder os bag rattet ude i trafikken.

Det skal ske med data fra GPS-sendere og accelerationsmålere i bilerne, der kan give et indblik i de farlige steder på vejene, hvor der tit er ved at ske et uheld.

"Fra 2012 til2014 lavede vi et forsøg, hvor vi havde 400 bilister til at køre rundt med små GPS-bokse og accelerometre i deres biler. Med over 130 millioner GPS-positioneringer og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger fik vi et meget præcist billede af, hvordan trafikken flyder," fortæller lektor Kristian Hegner Reinau, der forsker i big data i fra Aalborg Universitets trafikforskningsgruppe.

Teknikken er faktisk ganske simpel.

Ved at se på, hvornår bilisterne foretager en uventet hård opbremsning, og sammenholde det med GPS-lokationen, kan forskerne finde frem til farlige steder i trafikken og sætte ind med trafikregulerende indsatser, der gør risikoen for uheld mindre.

"Det er klart, at tallene skal renses for ting som huller i vejen eller vejbump, hvor folk ofte bremser op - ligesom vi skal tage højde for, at nogen kører mere aggressivt end andre. Det gør vi ved at fokusere på de meget bratte opbremsninger det, man kunne kalde for 'ryk', hvor man virkelig er oppe at stå på bremsen. Det er de færreste, der gør det til daglig."

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Bilerne sladrer (ikke)

I undersøgelsen havde deltagerne fået indbygget særlige bokse i deres biler. Og selv om tallene udgør datagrundlaget for forskernes tanker, skal dataindsamlingen ikke foregå på den måde i fremtiden.

Folk vil nemlig ikke registreres i trafikken, erkender forskerne.

"Vi får aldrig alle bilister til at køre rundt med en lille boks bygget ind i bilen. Det er simpelthen ikke vejen frem. Det spændende er derimod, hvilke data vi kan få i fremtiden fra andre kilder," siger Kristian Hegner Reinau.

Mange nye biler er udstyret med et SIM-kort, der sender information tilbage til bilproducenten om, hvor og hvordan bilen kører.

Læs også: Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Det er ikke noget, bilens ejer eller chauffør har noget med at gøre, men dataene bliver sendt tilbage til eksempelvis producenter som BMW, der primært skal bruge dem til at gøre deres næste model endnu bedre.

"Dataene er ude hos virksomhederne. Vi skal bare have adgang til dem, og det kræver et større fokus på samarbejde mellem virksomheder og forskere fremover i projekter, der kan skabe win-win-situationer for begge parter."

Disse bil-data skal så kombineres med informationer fra telefonen.

"Da vi engang for længe siden trykkede 'accepter' på vores smartphones uden at nærlæse, hvad vi egentlig sagde ja til, gav vi Apple og Google og alle de andre producenter lov til at indsamle data om, hvor vi er, og hvad vi foretager os," lyder det fra Kristian Hegner Reinau, der fortsætter:

"Hver gang vi taler, sms'er eller bruger data på vores mobil, bliver vores position logget, og hvis vi kan få adgang til den data, har vi et fantastisk grundlag at lave trafikforskning ud fra."

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Overvågningschef: "Når folk tror, de er overvågede, er der en tendens til, at de opfører sig pænere"

Galleri: Her er politiets nye it-system - sådan genkender det din nummerplade

Læses lige nu

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Senior Network Engineer

    Københavnsområdet

    Styrelsen for Danmarks Fængsler

    IT-driftskonsulent med fokus på forretningsnære løsninger

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS