Sådan skal 130 millioner GPS-registreringer forhindre ulykker på de danske veje

Danske forskere har indsamlet 130 millioner GPS-positioner og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger. Data skal beskrive vores adfærd i trafikken for at forebygge fremtidens uheld.

Artikel top billede

I dag hører det til sjældenhederne at uheld og farlige situationer i trafikken bliver registreret hos politiet. Men den situation vil danske forskere nu ændre på ved at indsamle informationer om, hvordan vi gebærder os bag rattet ude i trafikken.

Det skal ske med data fra GPS-sendere og accelerationsmålere i bilerne, der kan give et indblik i de farlige steder på vejene, hvor der tit er ved at ske et uheld.

"Fra 2012 til2014 lavede vi et forsøg, hvor vi havde 400 bilister til at køre rundt med små GPS-bokse og accelerometre i deres biler. Med over 130 millioner GPS-positioneringer og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger fik vi et meget præcist billede af, hvordan trafikken flyder," fortæller lektor Kristian Hegner Reinau, der forsker i big data i fra Aalborg Universitets trafikforskningsgruppe.

Teknikken er faktisk ganske simpel.

Ved at se på, hvornår bilisterne foretager en uventet hård opbremsning, og sammenholde det med GPS-lokationen, kan forskerne finde frem til farlige steder i trafikken og sætte ind med trafikregulerende indsatser, der gør risikoen for uheld mindre.

"Det er klart, at tallene skal renses for ting som huller i vejen eller vejbump, hvor folk ofte bremser op - ligesom vi skal tage højde for, at nogen kører mere aggressivt end andre. Det gør vi ved at fokusere på de meget bratte opbremsninger det, man kunne kalde for 'ryk', hvor man virkelig er oppe at stå på bremsen. Det er de færreste, der gør det til daglig."

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Bilerne sladrer (ikke)

I undersøgelsen havde deltagerne fået indbygget særlige bokse i deres biler. Og selv om tallene udgør datagrundlaget for forskernes tanker, skal dataindsamlingen ikke foregå på den måde i fremtiden.

Folk vil nemlig ikke registreres i trafikken, erkender forskerne.

"Vi får aldrig alle bilister til at køre rundt med en lille boks bygget ind i bilen. Det er simpelthen ikke vejen frem. Det spændende er derimod, hvilke data vi kan få i fremtiden fra andre kilder," siger Kristian Hegner Reinau.

Mange nye biler er udstyret med et SIM-kort, der sender information tilbage til bilproducenten om, hvor og hvordan bilen kører.

Læs også: Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Det er ikke noget, bilens ejer eller chauffør har noget med at gøre, men dataene bliver sendt tilbage til eksempelvis producenter som BMW, der primært skal bruge dem til at gøre deres næste model endnu bedre.

"Dataene er ude hos virksomhederne. Vi skal bare have adgang til dem, og det kræver et større fokus på samarbejde mellem virksomheder og forskere fremover i projekter, der kan skabe win-win-situationer for begge parter."

Disse bil-data skal så kombineres med informationer fra telefonen.

"Da vi engang for længe siden trykkede 'accepter' på vores smartphones uden at nærlæse, hvad vi egentlig sagde ja til, gav vi Apple og Google og alle de andre producenter lov til at indsamle data om, hvor vi er, og hvad vi foretager os," lyder det fra Kristian Hegner Reinau, der fortsætter:

"Hver gang vi taler, sms'er eller bruger data på vores mobil, bliver vores position logget, og hvis vi kan få adgang til den data, har vi et fantastisk grundlag at lave trafikforskning ud fra."

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Overvågningschef: "Når folk tror, de er overvågede, er der en tendens til, at de opfører sig pænere"

Galleri: Her er politiets nye it-system - sådan genkender det din nummerplade

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S