Sådan skal 130 millioner GPS-registreringer forhindre ulykker på de danske veje

Danske forskere har indsamlet 130 millioner GPS-positioner og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger. Data skal beskrive vores adfærd i trafikken for at forebygge fremtidens uheld.

Artikel top billede

I dag hører det til sjældenhederne at uheld og farlige situationer i trafikken bliver registreret hos politiet. Men den situation vil danske forskere nu ændre på ved at indsamle informationer om, hvordan vi gebærder os bag rattet ude i trafikken.

Det skal ske med data fra GPS-sendere og accelerationsmålere i bilerne, der kan give et indblik i de farlige steder på vejene, hvor der tit er ved at ske et uheld.

"Fra 2012 til2014 lavede vi et forsøg, hvor vi havde 400 bilister til at køre rundt med små GPS-bokse og accelerometre i deres biler. Med over 130 millioner GPS-positioneringer og flere end en milliard registreringer af acceleration og nedbremsninger fik vi et meget præcist billede af, hvordan trafikken flyder," fortæller lektor Kristian Hegner Reinau, der forsker i big data i fra Aalborg Universitets trafikforskningsgruppe.

Teknikken er faktisk ganske simpel.

Ved at se på, hvornår bilisterne foretager en uventet hård opbremsning, og sammenholde det med GPS-lokationen, kan forskerne finde frem til farlige steder i trafikken og sætte ind med trafikregulerende indsatser, der gør risikoen for uheld mindre.

"Det er klart, at tallene skal renses for ting som huller i vejen eller vejbump, hvor folk ofte bremser op - ligesom vi skal tage højde for, at nogen kører mere aggressivt end andre. Det gør vi ved at fokusere på de meget bratte opbremsninger det, man kunne kalde for 'ryk', hvor man virkelig er oppe at stå på bremsen. Det er de færreste, der gør det til daglig."

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Bilerne sladrer (ikke)

I undersøgelsen havde deltagerne fået indbygget særlige bokse i deres biler. Og selv om tallene udgør datagrundlaget for forskernes tanker, skal dataindsamlingen ikke foregå på den måde i fremtiden.

Folk vil nemlig ikke registreres i trafikken, erkender forskerne.

"Vi får aldrig alle bilister til at køre rundt med en lille boks bygget ind i bilen. Det er simpelthen ikke vejen frem. Det spændende er derimod, hvilke data vi kan få i fremtiden fra andre kilder," siger Kristian Hegner Reinau.

Mange nye biler er udstyret med et SIM-kort, der sender information tilbage til bilproducenten om, hvor og hvordan bilen kører.

Læs også: Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Det er ikke noget, bilens ejer eller chauffør har noget med at gøre, men dataene bliver sendt tilbage til eksempelvis producenter som BMW, der primært skal bruge dem til at gøre deres næste model endnu bedre.

"Dataene er ude hos virksomhederne. Vi skal bare have adgang til dem, og det kræver et større fokus på samarbejde mellem virksomheder og forskere fremover i projekter, der kan skabe win-win-situationer for begge parter."

Disse bil-data skal så kombineres med informationer fra telefonen.

"Da vi engang for længe siden trykkede 'accepter' på vores smartphones uden at nærlæse, hvad vi egentlig sagde ja til, gav vi Apple og Google og alle de andre producenter lov til at indsamle data om, hvor vi er, og hvad vi foretager os," lyder det fra Kristian Hegner Reinau, der fortsætter:

"Hver gang vi taler, sms'er eller bruger data på vores mobil, bliver vores position logget, og hvis vi kan få adgang til den data, har vi et fantastisk grundlag at lave trafikforskning ud fra."

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Overvågningschef: "Når folk tror, de er overvågede, er der en tendens til, at de opfører sig pænere"

Galleri: Her er politiets nye it-system - sådan genkender det din nummerplade

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

    Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura