Her er verdens mest innovative it-virksomheder - som også kan tænke i forretningsmodeller

Disse virksomheder er bedst i verden til at kombinere innovativ teknologi med en effektiv forretningsmodel.

Artikel top billede

Vi ser i disse år den store digitale transformation tage fat for alvor: Industrier og markeder kappes om at indsamle, læse og udnytte data bedst muligt til at forstå og servicere brugere og kunder.

Nogen mener, at den digitale transformation står til at blive så skelsættende for vores måde at drive forretning og produktion på, som det var tilfældet, da (damp)-motoren i løbet af få år erstattede heste-kræfter som drivkraft eller da masseproduktionen afløste håndbyggede produkter.

Først og fremmest kræver denne kappestrid dyb forståelse for både forretning og teknologi.

Og det er noget, der kræver innovation.

Verdens bedste

Det verdensberømte teknologi-universitet MIT (Massachussets Institute of Technology) har udarbejdet en liste over de 50 selskaber, der i verden er bedst til at kombinere innovativ teknologi med en effektiv forretningsmodel.

Ikke mindst det sidste - den effektive forretningsmodel - er uhyre vigtig, lyder det fra MIT.

For gennem årene har vi set mange fantastiske innovationer, som er floppet, fordi der ikke har været formuleret en forretningsmodel. Det har kostet produktivitet og fremgang.

"Virkeligheden er, at de nye digitale teknologier - selv så imponerende teknologier som kunstig intelligens - ikke af sig selv vil kunne genoplive økonomien eller løse problemerne med klima-ændringerne," skriver MIT.

Problemet er ifølge universitetet, at der i innovations-kredse ofte slet ikke er interesse for de kommercielle sider af sagen.

Allerede i 2010 skrev Intel-medstifter Andy Grove et essay, hvor han pegede på, at Silicon Valley var stoppet med at producere de ting, der blev opfundet.

Du kan læse dette essay her.

Både innovation og forretning

For de 50 virksomheder på listen forholder det sig anderledes: De er i stand til tænke innovativt både når det gælder teknologi og forretningsmodeller.

På den måde kan det (måske) blive muligt både at opfinde nye spændende ting og skabe vækst og økonomisk fremgang og produktion.

Her kommer de 10 bedste i verden:

1: Amazon (USA)
Førstepladsen skyldes ikke mindst lanceringen af Alexa Voice Service, som Computerworld testede fornylig.

Læs mere om det her: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om

2: Baidu (Kina)
Kinas største søgemaskine-selskab har kastet sig for omfattende udviklingsarbejde inden for blandt selvkørende biler samt tale-genkendelse under navnet Deep Speech 2.

3: Illumina (USA)
Selskabet arbejder med DNA-forskning og står blandt andet bag selskabet Grail, der arbejder på at udvikle en ny form for blod-analyse, der kan føre til afsløring af forskellige kræftformer.

4: Tesla Motors (USA)
Selskabet kommer på listen ikke mindst på grund af selskabets Autopilot-teknologi, der integrerer feedback fra kameraer, radar, sensorer og GPS, ligesom selskabet har lanceret Model 3 til en pris, hvor mange brugere kan være med.

5: Aquion Energy (USA)
Aquion Energy arbejder på at udvikle en ny type batteri-system, der er baseret på ikke-giftige materialer og energi fra sol, vind eller andre vedvarende kilder.

6: Mobileye (Israel)
Mobileye har haft enorm succes med selskabets såkalte machine vision-systemer og bevægelsessensorer, som man bilselskaber har kastet sig over.

Selskabet arbejder tæt sammen med blandt andre Audi, BMW, Nissan, Tesla, VW og Volvo.

7: 23andMe (USA)
Dette selskab forsøger med sin teknologi at få kunderne til at dele deres data med sundhedssektorens forskere.

Indtil videre har selskabet indsamlet DNA fra mere end en million mennesker.

8: Alphabet (Google, USA)
MIT belønner Google-ejeren, det hovedrige Alphabet, for dets initativer inden for udvikling af kunstig intelligens og selvkørende biler.

9: Spark Therapeutics (USA)
Selskabet arbejder på en løsning, der skal kunne fjerne genetisk betingede sygdomme.

10: Huawei (Kina)
Mobil-producenten Huawei får ros for selskabets innovative investeringer.

Der er ingen danske virksomheder med på listen, hvis eneste europæiske selskaber er fra Storbritannien, Tyskland og Schweiz.

Det drejer sig om britiske Oxford Nanopore (nummer 22), tyske Sonnen (nummer 28), britiske Improbable (nummer 29), tyske Bosch (nummer 33), schweiziske Nestlé (nummer 36), britiske TransferWise (39)

Du finder hele listen fra MIT Technology Review her: 50 smartest companies 2016.

Læses lige nu

    Annonce

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job