ComputerViews: Efter et langt tilløb begynder retssagerne nu mod en række af de mindst 40 it-folk, der efterhånden er blevet sigtet i det, der tegner til at blive en af Danmarks-historiens største bestikkelsessager.
Den første retssag fandt sted tirsdag, hvor tre af de tiltalte var på anklagebænken i prøvesagen.
Politiet kræver fængselsstraf til i alt seks tiltalte.
Du kan hele vores reportage fra første retsdag tirsdag med de tre tiltaltes vidneforklaringer her: Tirsdagens liveblog: Sådan forløb bestikkelsessagen i retten
De sigtede har haft indflydelsesrige stillinger med indkøbsansvar i prominente organisationer som Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Københavns Kommune og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Sagen tog sin begyndelse i november 2014 i Region Sjælland, og den strækker sig helt til den absolutte top i den danske it-branche - både på kunde- og leverandørside.
Denne del af sagen har en helt anden størrelsesorden end den, som nu ser udfolde sig i retssalen.
Siden Region Sjælland-sagen tog fart, har politiet nemlig bredt sagen ud til en lang række offentlige ansatte, som er blevet sigtet for at have modtaget forskellige former for elektronik-produkter i forbindelse med ordrer eller tilbud fra Atea.
Bøde eller fængsel
De offentligt ansatte er sigtede efter Straffelovens §144, der (i sin fulde ordlyd) fastslår:
"Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil seks år."
Hertil kommer, at de tiltalte har haft "beslutningskompetence angående køb af IT-anskaffelser eller IT-ydelser eller har haft mulighed for at påvirke beslutningstagere desangående," som det hedder.
De tiltalte risikerer altså at skulle tilbringe op til seks år i skyggen, og Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til dem.
De nuværende retsdage skal netop anvendes som prøvesag for at se, hvor høj en straf, domstolen vil taksere brøden til.
De tre it-ansvarlige på anklagebænken er tiltalt for at have modtaget udstyr for henholdsvis 12.000 kroner, 53.000 kroner og 18.000 kroner i form af forskellige produkter, der antalsmæssigt tæller mellem et par og otte produkter.
Hvor går grænsen?
Retssagen og de mange sigtelser bør give stof til eftertanke for både it-branchen, lovgivere og forvaltning: For skal man virkelig risikere at blive stillet for en domstol og måske endda dømt for at have modtaget en iPad eller en smartphone af en leverandør?
Der er ingen entydige svar i dag.
Der er ingen tvivl om, at det i forhold til §144 er ulovligt som offentligt ansat at modtage bestikkelse i form af gaver eller 'anden fordel,' og det er en væsentligt forudsætning for en fair og nuanceret og retfærdig behandling i alle sammenhænge.
På den måde er en skrap håndhævelse af §144 noget, der beskytter os alle mod alle de dårlige følgevirkninger af korruption og eventuelle tilløb til kleptokratiske tendenser i den offentlige forvaltning.
Foran domstolen tirsdag forklarede de tre tiltalte, at der var tale om prøveeksemplarer, rabatter og lignende fra Atea, der aldrig var sen til at udlevere de ønskede varer til spotpris eller gratis.
En af de åbenlyse problematikker er, at det (tilsyneladende) kan være svært at skelne mellem de værdier og policies, der gælder i henholdsvis det offentlige og det private erhvervsliv.
I det private erhvervsliv er der altid blevet uddelt gaver, fordele og lignende til højre og venstre til partnere, kunder og forretningsforbindelser, som man ønsker at stå på god fod med: En invitation til en fodboldkamp eller en middag, en vennetjeneste her, en fordel der.
Forretning og business drives et langt stykke frem af personlige relationer, og dem kan man fremme med tjenester, networking og ved at være en flink fyr. Som er gavmild.
Sådan spiller klaveret imidlertid ikke i det offentlige, der jo som bekendt ikke drives for egne midler. Her er reglerne ofte entydige: Man må ikke handle sig til personlige fordele af nogen slags. Punktum.
Det understreges af, at Statens Indkøb under Modeniseringsstyrelsen for nolge måneder siden skærpede muligheden for helt at udelukke selskaber, der er anklaget eller sigtet for bestikkelse, fra at byde på de lukrative statslige it-kontrakter.
I et nyt statsligt udbud af en to-årig rammeaftale for køb af netværksudstyr har Statens Indkøb for første gang således gjort det muligt at udelukke firmaer, der er sigtet for bestikkelse - også før en sag er afgjort ved en domstol.
Det kan du læse mere om her: Staten strammer op på krav ved it-udbud: Mistanke om bestikkelse kan føre til udelukkelse
Har det været med bagtanker?
De åbne spørgsmål er, om Atea har haft bagtanker med at udlevere de pågældende produkter.
Man siger ganske vist, at 'there's no such thing as a free lunch.'
På den anden side udgør en iPad eller en smartphone til nogle få tusind kroner en ret lille værdi i forhold til de impliceredes økonomiske ansvar, budgetter og (sikkert også) løn-forhold.
For Atea med en omsætning i milliardklassen er værdien af en iPad eller en smartphone endda nærmest umærkelig.
Den betyder (nærmest) intet, og derfor må vi formode, at det ikke har krævet nogen videre omtanke, inden selskabet har besluttet at lade et par maskiner flyde ud uden beregning 'til test'- ganske som det har været kutyme i andre sammenhænge.
I vidneskranken hørte vi tirsdag, at Atea-maskinerne kunne blive leveret som testmaskiner i forbindelse med kommende indkøb til hele afdelinger - og at de så ikke blev forlangt tilbageleveret af Atea efter endt test.
For Ateas store produktionsapparat kan vi formode, at alene omkostningerne ved at tage en testet iPad tilbage igen hurtigt kan blive større end maskinens reelle værdi (som jo er meget lille). Så hvorfor bøvle med engagement, henvendelse, logistik, registrering, bogføring og lagerføring for en maskine, der reelt ikke er noget værd?
Hertil kommer, at vi må forvente, at en ansvarlig indkøber må kunne teste et produkt, inden han køber stort ind til en afdeling. Det er hans ret og hans pligt og en del af jobbet.
Hvor går grænsen? Hvad med test af software-pakker? Hvad med test af pc'er? Må man teste (og beholde) en maskine til 1.000 kroner, men ikke en til 3.000 kroner?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi nu venter på, at Retten i Glostrup skal komme med svar på i sagen.
Imens venter vi stadig på de 'store' fisk i Region Sjælland-sagen, hvor det er helt andre beløb og helt andre former for 'smørelse,' som de sigtede er sigtet for.
Det kan du læse mere om her: Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning - Atea spiller central rolle
Hvor går grænsen? Er det rimeligt, at de pågældende it-ansvarlige bliver stillet for en dommer i den nuværende sag? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
Den store bestikkelsessag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.
Atea sigtet i stor bestikkelsessag: Kan komme til at koste selskabet dyrt
Rigspolitiet har fyret endnu en chef i Atea-sagen
Højtprofilerede sælgere stoppede i Atea under stor mystik: Nu bliver de sigtet i bestikkelsessag
Dansk it-bestikkelsessag griber om sig - nu inddrages også PostNord
