Tirsdagens liveblog: Sådan forløb bestikkelsessagen i retten

Opdateret: Den første retssag omkring den store bestikkelsessag begyndte i dag, tirsdag. Vi var med live fra retten i Glostrup dagen igennem. Få det fulde overblik her.

Der bliver taget hul på det retslige efterspil i en af Danmarks største sager vedrørende bestikkelse tirsdag morgen i retten i Glostrup.  

I første omgang handler det om seks offentligt ansatte, der anklages for at have modtaget bestikkelse.

26 ansatte fra blandt andet DSB, Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og FE er sigtet i sagen.

Ifølge Bagmandspolitiet har de 26 it-folk modtaget elektronik for mellem 4.000 kroner og 50.000 kroner - ofte i forbindelse med handler med den pågældende it-virksomhed.

Læs også: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Region Sjælland.


Fra klokken 09.00 dækker Computerworld retssagen live fra retten i Glostrup. For at følge med skal du trykke F5 for at opdatere artiklen. 

Du kan læse en kort opsummering af hele bestikkelsessagen under live-opdateringen i det grå felt. 

Der er nedlagt navneforbud i sagen, og derfor kan vi ikke nævne navne på de sigtede.

Artiklen opdateres løbende (tryk F5 for at opdatere)
Kl 15.00
Retssagen er slut for i dag. I morgen fortsætter sagen med vidner mod de tre tiltalte. De sidste tre tiltalte ud af seks skal for retten den 6. december. 

Der forventes dog ikke at blive afsagt dom i morgen. 

kl. 14.51 
Lisbeth Ravn fortæller, at det ikke var tilladt at indkøbe til privat via leverandørerne. 

"Vi havde en politik, der hed at man ikke måtte bruge material fra kommunen til privat, og derfor forventede jeg også, at man ikke købte ind via leverandørerne," forklarer Lisbeth Ravn. 

kl 14.45
Herefter kommer Lisbeth Ravn til vidneskranken. Hun var afdelingschef i Københavns kommune på det tidspunkt de to sigtede fra Københavns kommune var ansat.

Hun bekræfter, at anklagede 2 var indblandet i indkøb af iPads og telefoner..

"Vi brugte som udgangspunkt SKI- og rammeaftaler, og der var flere at vælge imellem," forklarer Lisbeth Ravn. 

"Når kommunen skulle teste noget, var der ingen gængs procedure. Der var mulighed for at låne udstyr hos leverandørerne, for at se om vi kunne bruge det. Når den periode var overstået, gik det udstyr så ind i aftalen," fortæller Lisbeth Ravn. 

kl 14.34
Forsvarer Peter Trudsø spørger anklagede 3, om han kendte til de interne regler omkring gaver og ligende som offentlig ansat. 

"Der var ingen regler udleveret. Det kom først efter, at jeg ikke længere var ansat hos virksomheden, udtaler anklagede 3.

kl. 14.20
Der afholdes en pause til 14.30

kl. 14.17
Anklagede 3 har ligeledes efterspurgt en iPad 3, som han aldrig fik en faktura på. 

"Jeg spurgte gentagende gange på en faktura. det brød jeg mig ikke om, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så den blev lagt i en skuffe på arbejdet, indtil jeg ikke længere arbejder hos DSB - ni måneder senere," siger anklagede 3. 

Han tager den med hjem derefter, men lader den i første omgang ligge. Først efter noget tid tog han den i brug.

"Jeg ved, at jeg har spurgt om en faktura gentagende gange, og jeg ligeledes aldrig blevet spurgt efter at betale den.

"Jeg har det som person dårligt ved ikke at have betalt den og taget den i brug. Derfor lå den også i skuffen så længe," siger anklagede 3.  

I en mailkorrespondance internt i Atea snakkes der om at give iPad'en til anklagede 3. Også denne gang godkendes det af den ledende Atea-chef, der har godkendt mange af de andre testsprodukter, gaver eller rabatter. 

kl 14.10
Dernæst omhandler det iPads. 

Anklagede 3 spurgte sin kontakt i Atea, om han kunne købe en iPad 2 igennem Atea. Der blev ikke talt om pris. 

iPad'en blev leveret sammen med en faktura. Anklagen lyder, at anklagede 3 som offentlig ansat havde fået en rabat, der ikke var mulig at tilgå som almindelig forbruger. 

"Sælg den til 1.000 kroner altså til mega rabat", lød det ifølge anklager Jørn Thostrup i en intern mail hos Atea. Den samlede pris lød på 1.250 kroner. 

"Det var billigere, end hvad jeg skulle give i butikkerne - cirka en tredjedel af markedsprisen - men det var der ikke noget usædvanligt i. Jeg har været ansat i it-branchen i mange år, og jeg ved godt, hvordan priserne hænger sammen," siger anklagede 3.

kl 13.55
Dernæst handler det om en Samsung-telefon X Cover, der var vandtæt og modstandsdygtig. 

"Den fik jeg til testformål. Jeg gav den til min søn og forklarede, at den skulle kunne holde den til hvadsomhelst. Hvis nogen skulle kunne teste den, var det en søn. Der er ikke kommet nogen rapport til DSB på den, og det er ikke en telefon, som DSB efterfølgende købte," forklarer anklagede 3. Han havde desuden ikke snakket med sine kollegaer eller chef om det. 

Interne mails viser igen, at Atea har talt om at give telefonen til test-formål til anklagede 3.

Telefonen var 1.999 kroner værd. Det var en demo-model, ifølge anklagede 3, som ikke på noget tidspunkt har betalt for den. 

kl 13.50 
iPhone 4 ville dengang havde kostet 4.900 kroner ifølge Apple. 

Anklagede 3 har ikke betalt for iPhone 4-telefonen. 

"Jeg fik ikke nogen faktura for telefonen. Jeg tænkte, at den havde forbindelse til den Sony-telefon, som havde været defekt tidligere. Jeg kan godt se nu, at det lyder underligt, men dengang tænkte jeg ikke over det," siger anklagede 3. 

kl 13.45
Derefter omhandler det en iPhone 4, som anklagede 3 havde modtaget fra en Atea-sag som et "plaster på såret", efter Sony Ericsson-telefonen. Sony Ericsson-telefonen havde efter købet hos Atea været i stykker og havde givet problemer med reparationer. 

"Den(iPhonen) fik min datter. Jeg fik den af en af mine Atea-kontaktpersoner ved et statusmøde. Jeg kan ikke huske, om den var i ubrudt emballage," siger anklagede 3. 

Det bliver omtalt i en intern Atea-mail, som anklageren læser op. 

"Er det o.k. at give ham en? Jeg skal ind og møde ham senere på ugen," skriver den Atea-ansatte til sin chef. 

Anklagede 3 havde spurgt ind til et tilbud, inden han fik en iPhone 4 af Atea. 

"Det var nemt, mange af mine kollegaer havde købt privat hos eksempelvis Atea. Det foregik - også med andet end it. Jeg er sikker på, at min chef godt vidste det," siger anklagede 3.

kl. 13.34 
Anklagede 3 undrede sig ikke over, at telefonen var solgt til ham billigt. Produkter bliver nedskrevet hurtigt, forklarer han i retten, og det var en demo-model. Han betalte 1.200 kroner for telefoen. Det er mindre, end hvad den vejledende pris var. 

"En ting er vejledende priser. Den stod ikke til 2.999 kroner dengang, selvom den vejledende pris var til. Jeg googlede det ikke dengang, men det ved jeg, er en skæv pris," siger anklagede 3. 

kl. 13.20
Herefter gennemgår anklager anklageskriftet og de produkter, som anklagede 3 anklages for at have fået.  

Det er i første omgang en Sony Erricson E20I til sit barns fødselsdag tilbage i 2010. Den blev købt igennem en kontaktperson i Atea, som anklagede 3 havde talt med før. 

"Jeg var bekendt med, at det var der andre, der også havde gjort. Det anså jeg ikke var problematisk. Det var af ren privat karakter," siger anklagede 3. 

"Hvorfor valgte du at købe den hos Atea og ikke i eksempelvis i et teleselskab?" spørger anklager Jørn Thostrup. 

"Det var nemt, andre havde gjort det førm og det lød ikke til at være dyrere, end hvis jeg skulle købe den andre steder. Jeg havde dog ikke undersøgt prisen andre steder. Jeg var parat til at betale, den den kostede, og derfor tjekkede jeg ikke op på prisen," siger anklagede 3. 

kl. 13.17 
Den sidste tiltalte i dag sætter sig i stolen. 

Han var ansat hos DSB, hvor han arbejdede med indkøb.  

Han fortæller, at han ikke selv var beslutningstager i DSB og derfor ikke havde direkte indflydelse på indkøb. Han foretog indkøbene på bestillinger og var med til at opstille udbudsaftaler. 

Atea var en af DSB's største samarbejdspartnere. 

kl. 13.08 
"Så når testen var slut, så blev iPads'ne givet til dine børn?"

"Mine børn fik dem, når jeg havde fået en anden," fortæller Anklagede 2. 

Den anklagede fortæller desuden, at det er normal praksis, at kommunen altid fik produkter af leverandørerne, hvis det skulle testes.

"I min periode hos kommunen var det altid sådan, at det foregik: Vi fik et produkt hos producenterne/forhandlerne, og vi betalte ikke for det," siger anklagede 2.  

kl. 13.02 
Så er vi igang igen. Anklager Jørn Thostrup forklarer, at der ikke er blevet redigeret i mai-bilagene. Det blev der stillet spørgsmål til tidligere.

Anklager begynder ligeledes at spørge ind til, hvordan Anklagede 2 (der igen sidder i stolen), testede produkterne.

"Det handlede om at se, hvad de kunne, hvordan de kunne bruges i kommunen, hvor sikre de var og så videre. Det samme med iPads. Hvordan kunne vi bruge den ude på marken, og og kunne vi gøre byrådet papirløst med tablets," forklarer anklagede 2. 

"Jeg tog selv kontakt til Atea, eller det var en tanke i KS (Koncernservice). Der var ingen testperiode aftalt, men telefonen røg jo ud til andre i virksomheden ud over mig. Til tider fik min chef af vide, at jeg lånte produkter fra Atea. Andre gange blev det ikke fortalt," siger Anklagede 2.

"Fik din chef af vide, at det skulle foregå sådan?"

"ja," svarer anklagede 2. 

"Jeg forklarede min chef, at vi havde fået dem fra Atea, og at de blev brugt privat," svarer anklagede 2. 

kl 12.01
Nu er der pause til klokken 13.00

kl 12.00
Det sidste på anklageskriftet er en iPad 3, der skulle være leveret 2012. 

Anklagede 2 erkender at have modtaget den under samme vilkår som andre produkter: At den skulle testes og at der ikke var aftale om at levere den tilbage. iPad'en blev stadig benyttet af anklagede indtil sigtelsen. Anklagede 2 indleverede den selv til politiet. 

Sønnen havde haft den.

kl. 11.57
Ifølge interne mail var computeren forsøgt bestilt. "Den skal ikke faktureres eller koste noget. Jeg tager DP (?) på min regning," skriver Atea-kontakten ind til en kollega i Atea. 

Anklager læser derefter op ad en faktura på en HP Envy-notebook. Prisen var 16.999 kroner ifølge HP. Computeren blev ikke fundet i forbindelse med ransagningen. 

kl. 11.49
Næste punkt er en HP Notebook fra 2011. 

Anklagede benægter at have modtaget en Notebook. 

"Har du tilkendegivet, at du gerne ville låne en hos din Atea-kontakt?"

"Ja, det har jeg, men det blev ikke til noget," siger anklagede 2. 

"Var det meningen, at det var under samme forhold som tidligere? 

"Ja, men det var ikke mig, der skulle bruge den. Det var andre i kommunen, der arbejder med BI, men det var jo stadig mig, som havde taget kontakten," siger anklagede 2. 

kl. 11.47
"Han er super vigtig", bliver anklagede 2 kaldt i en mailkorrespondance mellem ham og sin leder i Atea, der omhandler to iPads.

Forsvarer Peter Trudsø stiller spørgsmål til, om der mangler mails i maikorrespondancen i bilagene, da en af cheferne kaldes "Hej Søde" uden tilløb til det.

"Jeg skal selvfølgelig ikke bestemme, om de skal sige søde til hinanden, men det virker ikke naturligt i sammenhængen her," siger Peter Trudsø.

Anklager Jørn Thostrup lover at se på det i pausen. 

kl. 11.39
Herefter fortsætter anklager til næste punkt: En iPad, som anklagede 2 skulle have modtaget.

"Jeg har modtaget flere iPads igennem tiden. Jeg kan ikke huske, om det lige var i 2011, men jeg modtog en deromkring til tests, ja," siger Anklagede 2. 

"Det var samme aftale som tidligere: At den ikke skulle afleveres tilbage, og jeg betalte heller ikke for den. Den blev brugt på arbejde. Det handelde om at finde ud af, om vi kunne bruge den i decentrale arbejdspladser og byrådet."

"Blev den brugt privat?"

"Ja, det er svært at undgå."

Anklager spørger: "Var det den måde, man gjorde det, hvis kommunen gerne vil teste det?"

"Nu har jeg arbejdet andre steder, og og det er normal procedure. Man skriver til virksomhederne for at høre, om man kan låne til at teste et givent produkt i virksomheden. Det skal ikke afleveres tilbage. Det kan jo ikke sælges igen," siger anklagede 2. 

kl. 11.36 
Prisen på routeren estimeres til at være 999 kroner, hvilket anklagede 2 erkender ikke at have betalt. 

kl 11.33
Anklagede 2 har også modtaget en router, der blev fjernet ved ransagelsen af anklagedes bolig tidligere i år. 

"Det var en router, som vi skulle teste, da det vi havde før ikke var sikkert nok i kommunen," siger anklagede 2. 

Kl. 11.27
"Da jeg var færdig med at bruge den, blev den lagt til side. Senere fik min kone den," siger anklagede. 

Den blev aldrig bedt om at blive sendt tilbage til Atea.

Efterfølgende går anklager i gang med at dokumentere for telefonen.

kl. 11.25
Anklager fortsætter til 2010, hvor anklagede 2 modtog en iPhone 4.

"Det var en, som jeg igen fik som testmodel af min Atea-kontakt. Jeg skulle teste, om det virkede, og om vi kunne bruge den. Jeg betalte ikke for den," siger anklagede 2. 

Ingen kvittering eller dokumentering. 

kl. 11.19
Anklager Jørn Thostrup tilknytter telefonerne til anklagede. Anklagede 2.

Det er svært at finde ud af prisen på de to telefoner. Prisen på Desire-telefonen anslås fra en artikel fra Komputer for alle. Prisen lå på 3.500 kroner. 

kl 11.14
"Det er vel meget naturligt, at hvis man kender nogle i branchen, så spørger man efter en god pris," siger anklagede 2. 

"Fik du en kvittering?" spørger anklager Jørn Thostrup.

"Nej," siger anklagede 2. 

kl 11.11
Herefter fortsætter anklager Jørn Thostrup med at tale om en Nokia 3710 og en HTC Desire, som Anklagede 2 erkender at have haft. 

"Jeg havde henvendt mig til kontaktpersonen i Atea til at købe til min kone og min søn. Det kunne vi godt finde ud af. Kontaktpersonen leverede det på mit arbejde, men jeg modtog aldrig en faktura på det. Jeg bad ellers om det, da det var til privat," siger anklagede 2.

"Har du rykket for det," spørger Jørn Thostrup.

"Ja," siger anklagede 2. 

"Så du har aldrig betalt?"

"Nej."

kl 11.09
iPhone 3GS (8GB-model) kostede dengang (hos TDC uden abonnement) cirka 4.093 kroner. Anklagede 2 havde fået en 32 Gb-model, ifølge anklager Jørn Thostrup. 

kl 11.04
Anklager begynder at dokumentere hændelserne iPhone 3-telefonen. En ledende medarbejder, der i dag ikke længere arbejder hos Atea, godkender en ordre i en intern Atea-mail, at Anklagede 2 skal have telefonen.

Atea-lederen svarer i mail-korrespondancen: "Det er en godkendt kundegave."

Anklager tilknytter desuden IMEI-nummer samt AppleID til anklagede 2.  

kl 11.01
Anklagede 2 fik en iPhone 3GS tilbage, da den udkom. Det var den første, der udkom i Danmark. Anklagede 2 ville teste den for at se, om den kunne bruges i kommunen. 

"Vi fik den af en person i Atea for at teste den. "Testmodel" blev den kaldt. 

Der var ikke nogen kontrakt på den eller udtryk for, at den skulle afleveres tilbage. 

"Et år senere kom Atea-manden med en anden, som jeg skulle teste. Den gamle lå bare i en skuffe, som jeg efterfølgende gav til mine børn," forklarer anklager 2. 

kl 10.58
Anklagede 2 så en af hovedpersonerne i bestikkelsessagen i Atea privat i forbindelse med fodbold-arrangementer og fodboldkampe tilbage i 2011. 

Han bliver spurgt, om han har læst det cirkulære, der omhandler gaver fra private firmaer. Han svarer "af navn". Han har ikke læst den. 

kl 10.54
Vi starter igen med afhøringen af anklagede nummer to. Han ønsker at svare på spørgsmål.

Der stilles i første omgang spørgsmål, hvad anklagede 2 laver.

Han arbejdede først som kontorchef - igen også hos Københavns kommune og koncernservice. Han sad blandt andet med SKI-aftaler og indkøb af it- til væresteder.

"Havde du beslutningskompetencer?"

"Nej ikke alene - andre besluttede de ønskede varer, men jeg var inde over for at tjekke budget. Jeg har skrevet under på kontrakter, men der var andre ind over.

En af de største kontrakter, som jeg har skrevet under på, var på fem millioner kroner."  

kl 10.41
I salen sidder også advokat for en af de it-direktører, der menes at være indblandet i sagen.

Kl 10.40
Forsvarer Peter Trudsø stiller spørgsmål til den anklagede.

"Hvordan opfattede du Atea?"

"Det var det mest velrenomerede firma i Københavns kommune, og fordi jeg havde haft at gøre med Ateas jurister tidligere, anså jeg dem som nogle, der havde styr på det," forklarer anklagede. 

"Det virker sådan lidt hektisk, og du er nok ikke den første, der har glemt en gave til sin kone." 

"Ja, jeg er ikke god til at håndtere flere bolde i luften efter sygdommen (havde haft et hjertestop et år forinden)." 

"Tænkte du, at du gjorde noget ulovligt?"

"Nej slet ikke. Jeg købte en vare, fik en faktura, og betalte hvad Københavns Kommunes bedste samarbejdspartner krævede. Jeg tænkte ikke yderligere over det," siger anklagede. 

"Din kone betaler for iPad'en?"

"Ja vi har fælles økonomi, og da den skulle bruges i hendes firma, blev den bogholdt der," siger anklagede. 

Dermed er det slut med afhøringen af den første anklagede. 10 minutters pause. 

Kl 10.27
iPad'en havde først været en tur forbi en anden kunde. En demo-vare. Den bliver efterfølgende solgt til anklagede. iPad'en og telefon blev faktureret til anklagedes kone. 

Kl 10.19 
Anklager kommer med en prisliste fra Apple fra 2014, der viser, at en iPad Air 64 GB står til at koste 6.099 kroner hos Apple. 

Det samme står der om iPhonen: iPhone 5S 32GB - 6.199.

Det er 12.298 kroner. Og det er kun for en iPhone 5S med 32 GB.

Derefter dokumenteres det, at IMEI-nummeret på anklagedes daværende iPhone og faktura stemmer.

I dag tilhører telefonen (spores via IMEI-nummeret) nu anklagedes søn.  

Kl 10.14
I en intern mail tales der mellem to Atea-ansatte, heriblandt en af Ateas chefer, om handlen om de to Apple-produkter. Blandt andet om prisen er høj nok.

"Nu kan jeg jo se i mailen (anklagede kigger i bilagene foran sig), at de snakkede om, hvorvidt prisen var høj nok. Jeg ville da ønske, at han havde sat den højere op, for så havde jeg ikke siddet her," siger anklagede. 

Kl 10.11
"Er Københavns kommune en stor kunde hos Atea?" spørger anklager. 

"Alle steder, hvor Københavns kommune handler, er vi en stor kunde."

Kl 10.08
"Jeg fik af vide, at det var demo-varer, hvor jeg fik et par tomme æsker med. Der var en lille ridse på den ene, men ellers fungerede de, som de skulle."

Jeg kontaktede Atea, fordi det var sent torsdag aften, og jeg havde glemt morgengaven. Det er en dårlig ide efter at have været sammen med sin bedre halvdel i 20 år."
Kl 10.01
Anklager spørger: 

"Kan du selv forklare med egne ord, hvordan en iPad 5S og en iPad Air blev købt? "

"Jeg skulle giftes og havde glemt at købe en gave og skulle skynde mig at finde noget. Jeg havde ikke lige tid til at køre i Elgiganten. Atea kunne godt levere til mig privat, og det kunne de godt. Heldigvis. 

Han nævnte, at det kunne være en demo-vare. Sidst på dagen hentede jeg en telefon og en iPad hos Atea i Ballerup. Jeg betalte ikke for den, da jeg hentede den. Jeg fik heller ikke en faktura. Jeg gjorde dog det meget tydeligt, at det var en privathandel. 

Prisen var lige meget - så derfor spurgte jeg ikke. 

Der kom en regning, som jeg betalte derhjemme. Men dengang ved jeg faktisk ikke, hvad de kostede. Det blev faktureret igennem min kone, og derfor så jeg det ikke. 

Jeg har ikke glemt en regning i 25 år, så jeg er sikker på, at jeg også har betalt den."

"Der er en faktura, der viser, at du har betalt 2.000 kroner for både iPad (64 gigabyte) og iPhone 5S Space Grey. Er det korrekt?" spørger anklager.

"Ja," siger anklagede.  

Kl 09.57
"Man må ikke modtage gaver over et vist beløb, men normen var, at man ikke modtog gaver overhovedet," svarer anklagede til spørgsmålet, om hvorvidt man må modtage gaver i kommunen. 

Derefter læses der op af cirkulære fra kommunen, der dikterer, at der ikke må modtages gaver, hvad end gavegiver er, har eller er på vej til at skulle sælge produkter til kommunen. 

"Et eksempel er eksempelvis fodboldbilletter, som man skal sende tilbage," udpeger anklager fra cirkulæret. 

"Ja selvfølgelig er det sådan. Det er almen kendskab i kommunen, at man rettede sig efter det," siger anklagede. 

kl 09.50
Der stilles spørgsmål til, om den anklagede har haft ansvar til at bestille produkter i Københavns kommune. 

"Du fortæller, at du var afdelingsleder. Havde du beslutningskompetencer?"

"Jaeh, det er et tricky spørgsmål. Alle i institutionen kan bestille hos Atea, men det må de ikke. Det skulle ske igennem den givne afdeling. Men under projektopgaver kunne vi fra tid til anden godt ende med at bestille it-udstyr, for at komme videre. Men det kræver mange chef-ja'er. Pengene sidder jo ikke løst i kommunen," siger anklagede. 

"Det var ikke muligt at indgå aftaler uden om min chef. Hun er jo chefen."

kl 09.40
Den første anklagede bliver afhørt. 

Personen var afdelingsleder i en Københavns kommune. 

"Min arbejdsopgave var at tage af de opgaver, som min chef gav mig. Lidt af det hele. Jeg skulle løse problemer i it-afdelingen," forklarer den anklagede.

Anklagede havde kontakt til flere ansatte hos Atea igennem sin tid hos Københavns kommune. 
  
"Jeg havde oftest kun kontakt til Atea, når der var indkøbt til kommunen. Jeg var kun i kontakt med Ateas jurister for at være sikre på, at vi overhold SKI-aftaler og udbudsregler."

kl 09.37
Forsvarer Peter Trudsø undrer sig over, at man i dag sigter de, der har modtaget gaver, men at man endnu ikke har efterforsket sagen færdig omkring, hvem der har givet gaverne. 

kl 09.35
"Der har desuden været mails, hvor ansatte i Atea har skrevet til sin chef og spurgt, om man må give en mobiltelefon til en offentlig ansat. Da politiet efterfølgende rensagede adressen, fandt man ingen bevis på, at det er forekommet," siger anklager.  

kl 09.32
"Nogle sager er vi ikke færdige med endnu. Det burde ske inden for et par måneder, hvorefter vi kan tage stilling til sigtelse. Der er en forskel på Dubai-sagen(2015-sagen), hvor der også er tale om markant større beløb, end i dagens sag om bestikkelse," siger Jørn Thostrup.

"Vi regner med at være færdige med sagen inden sommeren 2017." 

kl 09.29
Forsvarer Peter Trudsø stiller spørgsmål ved sammenligningen fra anklager vedrørende Region Sjælland-sagen (rejser til Dubai), og de nye sager. 

"hvorfor er alle sager ikke færdige på en gang?" 

kl 09.28
Vi starter med en afhøring af den første anklagede.

kl 09.22
"Det er anklagerens opgave i dag blandt andet at bevise, at de rabatter, som de anklagede har modtaget, er højere end hvad man ellers kunne finde. Da varerne er af en vis alder, har vi måtte søge på nettet og snakke med forhandlere for at finde en så rigtig pris," siger anklager. 

"En af måderne man kan identificere, om de sigtede har modtaget gaver fra Atea, er IMEI-nummeret på enheden. Det kan føres tilbage til en faktura," siger anklager Jørn Thostrup. 

kl 09.21
Sagen er en større aktion, der startede med en række rejser og events tilbage i 2015, heriblandt en rejse i Dubai. 
I sagen omkring rejsen til Dubai, beslaglægges der en stor mængde it-udstyr hos Atea.

"I de udstyr finder politiet mails til og fra offentlige institutioner, der peger på at 31 personer nu mistænkes for at have modtaget gaver i forbindelse med handler med Atea," forklarer anklager Jørn Thostrup. 

kl 09.18
Offentlig ansatte må som udgangspunkt ikke modtage gaver, og offentlige ansatte må heller ikke modtage rabatter, som andre forbrugere ikke vil have adgang til, forklarer anklager fra bagmandspolitiet, Jørn Thostrup.  

"Man må dog gerne modtage gaver, hvis det er en beskeden gave, som for eksempel en pakke chokolade i forbindelse med et jubilæum."

kl 09.02
Godmorgen. Vi sidder klar i retten i Glostrup.

Dagens retssag omhandler seks anklagede, der ifølge anklager har modtaget bestikkelse - i flere omgange i forbindelse med handler. 

Anklagen lyder: 

Den første anklagede skal have modtaget Apple-udstyr for over 10.000 kroner tilbage i 2012.

Det samme gælder den anden sigtede: Anklagede har modtaget en iPhone 3, Nokia 3710, HTC Desire, iPhone 4, Cisco Router, 2 x iPad, en Notebook, for i alt 53.000 kroner siden 2010. 

Den sidste har modtaget gaver: - Sony Erricson-telefon, iphone 4, Samsung Galaxy, Apple iPad 2, iPad 3, modtaget for 18.000 kroner. 

Alle har modtaget gaverne fra Atea. Enten ved en mindre egenbetaling eller som en gave. Alle tre sigtede har siddet i positioner med beslutninger ved indkøb af it. 

Alle nægter sig skyldige.


Læs også: Tidligere Atea-boss Claus Hougesen er færdig som direktør i 3A-it: Her er årsagen

Læs også: Højtprofilerede sælgere stoppede i Atea under stor mystik: Nu bliver de sigtet i bestikkelsessag





Premium
Finanstilsynet kritiserer Nets og udsteder tre påbud: Selskabet lever ikke op til sine forpligtelser i betalingsloven
Nets får tildelt tre påbud af Finanstilsynet, der kritiserer selskabet i stærke vendinger for ikke at leve op til sine forpligtelser i betalingsloven.
Computerworld
YouSee lancerer ny streamingtjeneste i Danmark
Efter sommerferien går YouSee i luften med et nyt streamingtilbud til danskerne, der beskrives som et af verdens mest streamende folkefærd.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Mængden af skyggedata stiger voldsomt – få tips til hvordan du bekæmpe det
Moderne virksomheder er drevet af data. Men for at udnytte de data, skal de være tilgængelige for medarbejderne, kunderne og samarbejdspartnere – og det er bare de data, som it og virksomheden kender. For den eksplosive udvikling i cloud og data betyder også, at de fleste organisationer generer store mængder af ”skyggedata”, data som bliver delt, opbevaret og ofte glemt et sted i virksomhedens mange systemer. I dette whitepaper kan du derfor læse om omfanget af problemet med skyggedata i skyen samt få ideer til, hvordan du kan begrænse og beskytte det.