Taxi-branchen har været bagud på teknologi i årevis: Nu blæser dansk taxi-selskab til app-krig mod Uber

Interview: Taxiloven betyder, at den danske taxibranche har været Uber teknologisk underlegen i længere tid. Men det skal en ny app ændre på, lyder det fra en dansk taxi-direktør .

Artikel top billede

Det danske taxi-selskab 4x48 TaxiNord tager nu kampen op mod Uber, og lancerer en ny taxi-app med navnet Moove, der har næsten samme funktionalitet som den amerikanske konkurrent. 

"Vores app har været undervejs i to år, og vores mål har været at lave en app, der som minimum er på niveau med Ubers - og gerne lidt mere lækker," siger Carsten Aastrup, der er administrerende direktør hos taxaselskaberne 4x48 Taxinord og DanTaxi, der tidligere på året slog sig sammen. 

Ligesom det længe har været muligt med Uber, kan Moove-brugerne få oplysninger om chaufførens identitet, få rute-udregninger via gps og automatisk betaling direkte via appen.

Derudover er det også muligt for brugerne at give chaufføren karakterer.

Men er det her ikke en åbenlys erkendelse af, at Uber hele tiden har haft et teknologi-produkt, der har været jeres overlegent?

"Jo, det er det helt sikkert," siger Carsten Aarestrup og uddyber:

"Men vi har sådan set været interesseret at kunne tilbyde de her muligheder, allerede før Uber kom til Danmark. Jeg kørte selv med Uber for første gang i London for fire år siden og kom hjem med mange af de her ideer. Vi begyndte så at designe appen for to år siden, og det er udelukkende på grund af reguleringen af taxamarkedet, at den først er blevet klar nu. Appen har mere eller mindre været færdig det seneste år, men vi har været forhindret i at lancere den, fordi den skulle leve op til nogle reguleringskrav," siger han.

Hvad er det helt præcis for nogle reguleringskrav?

"Det har handlet om både nogle tekniske og organisatoriske ting. Helt generelt handler det bare om, at lovgivningen er forældet," siger han.

Læs også: Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Krav om taxameter

Et af kravene i taxiloven er blandt andet, at taxaerne skal være udstyret med et taxameter.

Det vil sige, at selvom ruten udregnes via Google Maps bliver turen også registreret via et taxameter.

Derfor har det ifølge Carsten Aarestrup også været nødvendigt, at den nye app har kunne spille sammen med taxameteret i vognene. 

Uber har jo længe virket uden brug af taxameter. Vil det på den baggrund være en fordel, hvis lovkravet om et taxameter helt blev fjernet og I bare kunne erstatte taxameteret med en app, der bruger telefonens gps? 

"Der er både fordele og ulemper ved et taxameter. Lige nu fungerer taxameteret sådan set bare som et kontrolapparat, der sikrer, at vi ved at en chauffør ikke slukker for gps'en og selv stikker pengene i lommen. I øjeblikket er taxameteret efter vores mening den teknologi, der bedst sikrer, at den slags ikke sker, " siger han. 

Med Moove gør I det muligt at give chaufførerne karakterer. Hos Uber bliver chaufførerne udelukket, hvis de har et dårligt karaktersnit. Hvad er konsekvensen for chaufførerne med dårlige karakterer på Moove? 

"Der er konsekvensen helt den samme. Vi har en algortime, der sørger for at chauffører, der har et karaktergennemsnit under et givent niveau bliver smidt af appen. De kan fortsat godt køre taxa for os, men de kan ikke længere få ture via Moove-appen. "

Læs også: DF afviser al snak om at lovliggøre Uber: "Hør nu her. Jeg har ikke tænkt mig at lave en lov, der rummer Uber eller andre pirat-taxifirmaer."

Så det vil sige, at konsekvensen kan blive, at jeg får en bedre service, hvis jeg bruger appen, fremfor hvis jeg prajer en taxa eller bestiller en taxa ved at ringe til centralen? 

"Ja, det er sådan set en del af tanken bag. Det handler om, at vi skal fjerne alle elementer af utrygheder, der kan være forbundet ved at bruge en taxa," siger han. 

Udover muligheden for at udelukke dårlige chauffører, nævner Carsten Aarestrup også muligheden for at få en kvittering, der indeholder et kort med ruten samt oplysninger om bil og chauffør som andre tiltag, der kan være med til at gøre taxaoplevelsen mere tryg. 

Moove-appen er i denne uge blevet lanceret i Aarhus, og på mandag bliver det muligt at bruge den i København.

I løbet af den næste måned bliver den udrullet i de andre byer i Danmark, hvor DanTaxi og 4x48 er tilstede.

Udover forbedret teknologi byder den nye Moove-app også på lavere priser, der ligger mellem 5 og 15 procent under de normale taxi-priser. 

Læs også: 
Årets vigtigste it-personlighed: Her er manden i Ubers førersæde

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen