Robotterne kommer - og du kan godt glæde dig

Klumme: Vi står på tærsklen til digitaliseringens guldalder. Mulighederne kan gøre os mærkbart mere effektive og gøre Danmark væsentligt mere konkurrencedygtig

Artikel top billede

I den seneste tid har mange spekuleret på, hvornår vi kan forvente robotternes indtog på kontorerne på den moderne arbejdsplads - og med god grund.

Kunstig intelligens (AI) fylder mere og mere på dagsordenen hos verdens førende tech-virksomheder, og teknologien bliver stadigt mere imponerende.

Robotterne er på vej, og det kan naturligvis medføre en utryghed i forhold til at blive gjort overflødig.

Ifølge en undersøgelse fra Epinions Danmarkspanel frygter mere end hver fjerde dansker at miste sit arbejde til en robot.

Ængstelsen er forståelig, men den er dybest set ubegrundet, for der er en lang række grunde til, at vi i virkeligheden alle burde se frem til robotternes indtog.

Kan en maskine varetage dit job?

Robotternes indtog bliver kaldt den fjerde industrielle revolution, og vi kan forvente en fremtid med hovedsageligt sorte fabrikker - produktionsvirksomheder opereret udelukkende af robotter.

Der vil dog fortsat gå mange år, før robotter for alvor overtager hele jobfunktioner.

Ifølge en McKinsey-undersøgelse vil kun ganske få jobfunktioner blive overtaget af robotter i det kommende årti, men de vil til gengæld få indflydelse på stort set alle jobtyper.

Listen over funktioner, hvor maskiner i dag kan afløse mennesker er stadig kort - og du kan selv undersøge, hvor langt robotterne er fra dit job eller branche her.

Robotterne kommer

Den oplagte anvendelse for robotter har hidtil været i den industrielle verden, hvor vi kan bruge robotter til at producere langt hurtigere, end menneskehænder kan. Der ligger dog også et enormt potentiale uden for produktionshallerne.

Selvom mange virksomheder lige nu konkurrerer om at bygge den mest avancerede og funktionsdygtige menneskelignende robot - og der allerede findes imponerende eksempler - så skal vi ikke forvente at få en androide som sidemand på kontoret foreløbigt.

Robotternes indtog kommer derimod via Robotic Process Automation - RPA - og mulighederne er nær endeløse.

RPA er en direkte anvendelse af AI, og RPA's domæne er primært processer og data bag kulisserne.

Der ligger et enormt potentiale i forhold til at optimere tidskrævende processer og behandle data, så menneskehænder kan frigøres til andre opgaver - oftest til alles fordel.

Da prisscannere eksempelvis blev indført i kasserne i amerikanske supermarkeder i 1980'erne reducerede det butikkernes lønomkostninger med 4,5 procenter og gjorde varerne 1,4 procent billigere.

På trods af større effektivitet, var der fortsat brug for kassemedarbejdere, og mellem 1980 og 2013 er beskæftigelsen steget med to procent.

Nu er et af de seneste og mest udbredte eksempler på RPA scan-selv-køer i supermarkeder, der effektiviserer personalefunktionen ved kassen.

Der findes generelt utallige eksempler på RPA på arbejdsmarkedet, og langt størstedelen af virksomheder benytter allerede RPA i mindre grad.

Et af de tidligste eksempler på RPA er for eksempel hæveautomaten, der kom på markedet i 1960'erne.

Før hæveautomaten var det kun muligt at hæve penge inden for bankens åbningstider, og processen krævede, at en person med pen og papir udfyldte og indrapporterede en lang række data.

Robotter på kontoret

RPA har nær uanede perspektiver på den moderne arbejdsplads, og i takt med, at teknologien udvikler sig, bliver anvendelsesmulighederne kun større.

Særligt spændende er chatrobotter - såkaldte chatbots - der kan føre en samtale over en chat, når en kunde eksempelvis besøger et website og har spørgsmål.

Virksomheder som IBM, Facebook og Google vurderes at være lige på nippet til at udvikle chatbots, der kan bestå Turing-testen og dermed gå for at være mennesker.

Næste naturlige skridt er selvfølgelig kundeservice via telefon, når teknologien tillader det - og derfra måske en personlig assistent, der fungerer som en digital butler, der taler med dig og forudser dine behov.

Et imponerende og morsomt eksempel på, hvor langt chatbots allerede er nået, blev for nylig demonstreret på spilstreaming-tjenesten Twitch.

Her kunne brugerne følge med i en liveudsendelse af to Google Home-apparater, der både både jokede med hinanden og diskuterede alt lige fra Guds eksistens til deres egen menneskelighed. Store spørgsmål for et par robotter, der er udviklet som led i en smart home-suite.

IBM har med supercomputeren Watson været med til at skubbe kraftigt til udviklingen af RPA og de processer, hvor menneskehænder kan afløses af software.

Generelt vil udbredelsen af RPA helt naturligt overflødiggøre opgaver eller hele jobfunktioner, men maskiner har trods alt overtaget jobs lige siden den gryende industrialisering - og endda også før. Og vi har hver gang skabt nye job og muligheder på baggrund af udviklingerne.

Digitaliseringens guldalder

Jeg tror, vi står på tærsklen til digitaliseringens guldalder.

Mulighederne kan gøre os mærkbart mere effektive og gøre Danmark væsentligt mere konkurrencedygtigt.

Det er spændende tider, og perspektiverne er mange.

Hvis vi skal udnytte alle mulighederne ved RPA og automation generelt, skal vi gøre dem til noget positivt i virksomhederne og sørge for at lære vores medarbejdere at bruge værktøjerne - og naturligvis omskole de personer, hvis job bliver overlødiggjort af maskiner.

Det er muligt, at vi i dag ikke kan konkurrere med priserne i Kina, men ved at udnytte mulighederne i eksempelvis RPA kan vi med al sandsynlighed blive mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at vores job bliver mere spændende, når rugbrødsarbejdet kan klares af en digital assistent.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Banedanmark

Software Asset Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | København

Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg