Aktiekursen stiger efter opkøbsrygte: Er Microsoft ved at købe Citrix?

Citrix er ifølge anonyme kilder i gang med at finde en køber. Flere iagttagere peger på, at det er Microsoft, som ender med endeligt at købe Citrix efter flere årtiers tæt kinddans.

Artikel top billede

Foto: Dan Jensen (Foto: Dan Jensen)

Citrix-aktien har i det seneste døgns tid oplevet et hop på omkring otte procentpoints opad, efter erhvervsmediet Bloomberg kunne berette om en igangværende salgsproces af Citrix.

Oven på opkøbsrygtet steg Citrix-aktien med det samme, og faldt så lidt igen mandag eftermiddag i denne uge.

Aktieværdien ligger tirsdag eftermiddag dansk tid stadig pænt over sit normale niveau, hvilket i skrivende stund værdisætter Citrix til omkring 93 milliarder kroner.

Hele aktievæksten blev sat i gang ved, at Bloomberg rapporterede, at Citrix skulle have hyret investeringsbanken Goldman Sachs til at hjælpe med at finde en passende køber for app-leveringsselskabet.

Passende købere er i denne sammenhæng også investeringsselskaber, forklarer unavngivne kilder tæt på salgsforløbet til Bloomberg.

Hverken Goldman Sachs eller Citrix har kommenteret på opkøbshistorien.

Er Microsoft køberen?

Det er dog ingen hemmelighed, at Citrix igennem det seneste halvandet år har været igennem en tumultarisk periode.

Flere medarbejdere er blevet fyret, selskabet er splittet op i to, og der er kommet ny direktør foroven i form af den tidligere Microsoft-direktør Kirill Tatarinov.

Den udvikling kan du læse mere om her: Efter massefyring og direktør-exit: Her er det nye Citrix

Netop valget af Kirill Tatarinov som øverste direktør satte allerede ved indsættelsen i januar 2016 gang i rygtemøllen om, at Microsoft skulle have placeret en trojansk hest hos Citrix.

En retorik, der også blev benyttet, da Nokia hyrede den tidligere Microsoft-boss Stephen Elop som øverste chef for den skrantende, nu tidligere mobilgigant fra Finland, hvilket endte med, at Microsoft sidenhen købte Nokia.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Dell, Microsoft eller en tredje køber

Teorien om en trojansk hest fik for alvor ben at gå på, da Citrix ved sin seneste store konference, Synergy 2016 i forsommeren, bekendtgjorde, at selskabet knyttede sig tættere til Microsoft-skyen Azure end nogensinde før.

Computerworld har for nyligt spurgt Citrix-boss Kirill Tatarinov om generelle opkøbsrygter og specifikt Microsoft-opkøbsrygter samt teorien om den trojanske hest, hvilket han i alle tilfælde afviste blankt.

Kirill Tatarinov fortalte i stedet, at han i stedet var ankommet til Citrix for at vende skuden, som han har gjort flere gange før i Microsoft-regi.

Det kan du læse mere om her: Nu går vi aggressivt til konkurrenterne med vores nye "war room"

Flere it-medier spekulerer i disse timer i, om Citrix reelt er sat til salg, og hos blandt andre ZDNet udpeges Microsoft som favoritten til at sætte tænderne i Citrix, efter de to selskaber har danset tæt i flere årtier.

Det var dog Dell, der ifølge ZDNet i 2015 senest blev opfordret til at købe Citrix, hvilket dog aldrig blev til noget.

Hvem der står som mulig køber af Citrix denne gang, må derfor stå hen i det uvisse. I hvert fald lidt endnu.

Citrix under kæmpe forvandling - to ud af tre ansatte fyret i Danmark


Citrix presser danske partnere med nye krav

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    IT-direktør til Forsvarets Efterretningstjeneste

    Københavnsområdet

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Løsningsarkitekt til Kontoret Udviklingsprojekter i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S