5G-slagsmål under opsejling: Uenighed om vilkår for 5G-frekvenserne

Milliarder er på spil, når de attraktive frekvensblokke til 5G kommer på auktion rundt omkring i alle EU-landene. Der er dog langt fra enighed om, hvor lang tid en licens skal gælde.

Artikel top billede

Milliarder og atter af milliarder er på spil i teleindustrien, hver gang en ny generation af mobilnetværk bliver født, og teleselskaber og andre aktører skal forsøge at få fingrene i de nødvendige licenser til at kunne anvende frekvenserne.

5G bliver absolut ingen undtagelse.

Det er formentlig også baggrunden for, at en række EU-lande i øjeblikket forsøger at presse Europa-Kommissionen.

Her er de gyldne forretningsmuligheder med 5G: Det er nu, du skal investere dine penge

Konkret er der dyb uenighed om, hvor lang tid licenserne til frekvensspektrum skal gælde.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at en stribe EU-lande protesterer over et forslag om, at der skal være en minimumsgrænse på 25 år på nye licenser. 

Forslaget bunder i, at Europa-Kommissionen ønsker mere ensartede vilkår på tværs af EU-landene, hvor de enkelte lande ellers historisk i høj grad selv har styret frekvens-auktionerne og de konkrete vilkår for licenserne.

Ifølge Reuters ønsker mange teleselskaber også en stærkere stryring fra EU's side, da det vil gøre det lettere at drive forretning på tværs af landene.

En række medlemslande ønsker det dog ikke - blandt andet fordi licenserne har det med at være en god forretning for de enkelte lande, når der afholdes auktioner.

EU har foreslået, at licenserne skal gælde i minimum 25 år, men striben af lande, der nu protesterer, mener, at den tidsgrænse er ""ude af proportioner og ikke fleksibel nok til, at man kan reagere på markedsudviklingen."

Licensen gælder længere end teknologien lever

Protesten er ifølge Reuters underskrevet af Østrig, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Holland, Polen, Spanien og England - mens Danmark altså ikke ser ud til at være med.

I protesten fremføres det også, at 25-års-kravet vil hindre innovation, da frekvensbånd vil blive tildelt aktører over en længere tidsperiode, end selve teknologien kan forventes at leve.

En talsperson for en stribe teleselskaber udtaler dog samtidig, at netop 5G vil kræve længerevarende licenser, end vi tidligere har haft på mobilområdet.

Læs også:

Her er de gyldne forretningsmuligheder med 5G: Det er nu, du skal investere dine penge

Overraskende udmelding: De første 5G-smartphones er klar til dig allerede om to år

Nye bredbåndsløsninger buldrer frem: Trådløst 5G kan snart levere det samme som fiber

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg