Artikel top billede

Jacob Wandt solgte e-conomic for 761 millioner kroner - nu er han æbleavler i Frankrig

Dit liv forandres markant, når du pludselig får mange penge, fortæller Jacob Wandt, der i 2013 solgte økonomisystemet e-conomic for 761 millioner kroner. " Min kone og jeg stillede os selv spørgsmålet: Hvor i verden har vi lyst til at bo? Det er både en skræmmende og en fantastisk følelse, at alle muligheder pludselig står åbne."

En god æblecider skal have balance, og den skal produceres med æbler, der er blevet avlet med samme kærlighed og nidkærhed, som en vinbonde giver sine druer.

Ja, ofte er cider mere kompliceret at producere end vin. Det er ikke unormalt, at det er nødvendigt at anvende op mod 15 forskellige æblesorter for at opnå den balance, der sikrer, at cideren ikke bare har sødme, men også den syre, der giver den kant.

Det er alt sammen noget, den danske it-iværksætter Jacob Wandt har lært, efter at han i 2013 solgte sit livsværk, E-conomic, til kapitalfonden Hg­Capital for 761 millioner kroner.

Skabelsen af E-conomic er uden tvivl en af nyere tids mest succesrige danske iværksætterhistorier, og allerede i 2015 blev E-conomic solgt igen. Denne gang til den norske koncern Visma for lige knap halvanden milliard danske kroner.

Pengene fra salget til kapitalfonden har i dag gjort det muligt for Jacob Wandt at starte et nyt liv i Normandiet i Frankrig, hvor han har opkøbt et større landsted i nærheden af den franske by Bernay. Her bor han sammen med sin kone og fire børn.

"Det forandrer jo dit liv enormt meget, når du får så stor en pose penge. Min kone og jeg stillede os selv spørgsmålet: Hvor i verden har vi lyst til at bo? Det er både en skræmmende og en fantastisk følelse, at alle muligheder pludselig står åbne," fortæller han.

Landstedet ligger klos op ad Frankrigs største privatejede skov, og det er her, han har stiftet bekendtskab med cider-produktionen. Han forklarer, at landstedet tidligere har været brugt til ciderproduktion og var derfor allerede udstyret med gamle ciderpressere og en kværn, og derudover har Jacob Wandt selv plantet 400 æbletræer.

I øjeblikket er han i gang med at opbygge en ciderproduktion sammen med en anerkendt fransk ciderbonde, mens hans kone har startet et opdræt af dressurheste.

"Jeg har brugt en del kræfter på at lære håndværket i cider-produktionen. Jeg har altid været meget produktorienteret, og det var også tilfældet, da jeg startede E-conomic. For mig er ciderproduktionen både passion og business. Det er ikke big business, men jeg vil omvendt heller ikke kaste mig ud i det, hvis det var et stort sort hul," fortæller Jacob Wandt.

Læs også: Danske Unity er blevet en global softwaresucces: Her er hele historien om en af de største danske it-succeser

Red på dotcom-krisens chokbølger

Jacob Wandt er uddannet revisor. Han har ikke en it-baggrund og kan ikke programmere. 

Men han fik idéen til E-conomic i 2001, netop da dotcom-krisen sendte chokbølger gennem den globale it-branche. For mange var det en katastrofe, men for ham var det en enestående chance, der gjorde det muligt at sikre en særdeles lukrativ aftale med et dansk softwareudviklingshus, som tilbød at kode hele den første version af E-conomic for under én million kroner.

"Jeg havde hele idéen inde i mit hoved og vidste præcis, hvordan det skulle udvikles. Det eneste, jeg havde brug for, var nogen, der kunne bygge det," fortæller han. 

Jacob Wandt er dog ifølge egne ord ikke som revisorer er flest. Han er en revisor af den mere risikovillige slags. 

"Dengang fortalte jeg partnerne i det revisionshus, hvor jeg arbejdede, om min idé, og jeg spurgte, om de havde mod på at være med. Det havde de ikke," fortæller han. 

I stedet finansierede han selv udviklingen af E-conomic helt uden brug af venturekapital. Noget der i dagens iværksættermiljø nærmest er uhørt.

"Jeg fik også lån fra familie, og så tog jeg et banklån, hvor Vækstfonden kautionerede for 75 procent af lånet," fortæller han. 

Det var et langt sejt træk, og efter det første år havde E-conomic stadig blot 100 kunder, der hver især betalte 149 kroner om måneden. 

"Der er ingen tvivl om, at det var en hård start. På det her tidspunkt havde Navision stor succes, og samtidig var der en del skepsis om sikkerheden ved at lave sine regnskaber på internettet. Desuden havde folk dengang stadig dial-up-forbindelser og ISDN, så vi skulle nærmest også overbevise folk om, at de skulle investere i en bredbåndsforbindelse," siger han. 
Men alligevel tvivlede Jacob Wandt ikke på sin idé.

"Allerede her i den spæde start kunne jeg mærke, at vi havde fat i noget. Det krævede bare tid," siger han. 

Samtidig blev E-conomic hjulpet på vej af den stigende udbredelse af netbanksløsninger, som de fleste borgere efterhånden var ved at vænne sig til at bruge. 

"Når folk var nervøse for sikkerheden, kunne vi altid henvise til, at de fleste allerede brugte netbank, og det her ikke var meget anderledes," siger han.

Gennembruddet

Men én ting er, at du som iværksætter selv tror på din idé, noget andet er at få andre til at tro på den. Den tro begyndte for alvor at sprede sig en aften i 2004 på den danske stjernekok Bo Bechs restaurant Paustian på Østerbro i København. 

Her samlede Jacob Wandt samtlige 10 ansatte i E-conomic for at fejre en tidlig, men meget vigtig milepæl. Knap tre år efter lanceringen havde E-conomic netop fået sin kunde nummer 1.000.

Når Jacob Wandt ser tilbage, står det som det endelige gennembrud for virksomheden. 

"Herfra begyndte det at gå stærkt, for så kom den virale effekt, hvor det begynder at sprede sig. Efter vi rundede de første 1.000 kunder, har vi ikke været i en situation, hvor vi har følt, at vi ikke har haft fuld kontrol," forklarer han. 

Alene i Danmark bruges E-conomic i dag af flere end 100.000 personer, og virksomhedens abonnementsmodel er ifølge Jacob Wandt en væsent-lig del af forklaringen på succesen. 

Abonnementsmodellens faste månedlige betalinger sikrede, at virksomheden havde en stabilitet, fordi det var relativt let at forudse omsætningen. Samtidig tilbød det også kunderne en sikkerhed, fordi de havde et overblik over deres udgift og fik en sikkerhed for, at der ikke kom en masse ekstraudgifter.

Eksempelvis var en ydelse som telefonsupport også inkluderet i abonnementet.

Salget

Nogle skaber virksomheder med henblik på et hurtigt salg og en hurtig fortjeneste. For andre bliver virksomhederne monumenter, der skal går i arv til de kommende generationer. Ingen af delene var tilfældet med E-conomic, fortæller Jacob Wandt.

"Jeg havde brugt 12 år på at opbygge E-conomic, da salget var en realitet. Det hele blev planlagt to år tidligere, da jeg valgte at trække mig fra den daglige drift. 

Hvordan har det været at give slip og efterfølgende sidde udefra og se andre forvalte det, som man selv har skabt? 

"Det var selvfølgelige lidt overvældende i starten, men jeg har bevidst prøvet ikke at reflektere for meget over det. Hvis man gør det, kan der netop godt opstå situationer, hvor man tænker, at ‘det ville jeg have gjort anderledes'. Men i dag føler jeg først og fremmest en stolthed over det, jeg har skabt. Ikke mindst, når jeg kan se, at det går godt for E-conomic, og der stadig er vækst i virksomheden," siger han.

Læs også: Efter opkøbet af e-conomic: Visma klar til dansk offensiv

Smartphonens ankomst

E-conomics succes byggede på den teknologiske revolution, som internettet og udbredelsen af lynhurtige bredbåndsforbindelser skabte. Pludselig var det muligt at afvikle og distribuere software via nettet i stedet for via fysiske medier. 

Blot otte år inde i virksomhedens levetid dukkede en ny revolution op af den slags, der har potentiale til at tage livet af virksomheder, som ikke formår at spotte nye tendenser i tide - introduktionen af smartphonen. 

Da Jacob Wandt efter introduktionen af iPhonen stiftede bekendtskab med de første smartphones, var han overbevist om, at de ville få stor indflydelse på E-conomic. 

"Men vi har måttet sande, at når det gælder økonomi-systemer, tager det lang tid, før nye teknologier bliver modnet. Smartphonen står i dag for mig som et eksempel på, at du nogle gange ser noget, hvor du tænker, at det kommer til at revolutionere alt for os med det samme, men hvor det viser sig, at adoptionen går meget langsommere end forventet," siger Jacob Wandt. 

Han forklarer, at det først er i løbet af de seneste år, at smartphonen har vundet indpas, når det gælder regnskabsføring.

Selv i dag bliver den stadig fortrinsvis brugt af sælgere og konsulenter, der bruger telefonen til tidsregistrering og afsendelse af fakturaer, når de er på farten. 

Den almindelige bogføring bliver i langt de fleste tilfælde fortsat udført på en traditionel computer.

Fremkomsten af kunstig intelligens betyder dog, at det i de kommende år bliver muligt at automatisere en større del af regnskabsføringen, og dermed bliver det også mere realistisk at folk vil bogføre direkte fra en smartphone. 

"Det ville jo give god mening, hvis vi en dag kunne lave bogføringen på vores smartphones, men jeg tror også, at det er en af de ting, hvor vi må erkende, at selvom det giver mening, så bevæger verden sig bare ikke så hurtigt. Der er nogle indgroede vaner, der betyder, at de fleste i dag foretrækker at lave bogføring på en computer," siger han.

Kaster sig over nyt iværksættereventyr

Interviewet med Jacob Wandt foregår på Hotel Nyhavn i det indre København. I øjeblikket rejser Jacob Wandt med jævne mellemrum til Danmark, hvor han barsler med et nyt stykke økonomisoftware.

Denne gang er det lønsystemet Zenegy, der er skabt af den tidligere forretningsdirektør i E-conomic, Jes Tækker Stemann Brinch, men sidste år valgte Jacob Wandt også at træde ind i virksomheden som partner og medstifter. 

Zenegy har i dag fem fuldtidsansatte på virksomhedens kontor i Hørsholm samt 10 udviklere i Makedonien og Indien.

Jacob Wandt forklarer, at han længe har fulgt med i skabelsen af Zenergy fra sidelinjen, men på grund af en konkurrence-klausul var han indtil sidste år forhindret i at træde ind i virksomheden.

Ifølge Børsen har Jacob Wandt skudt fem millioner kroner ind i firmaet og fået en ejerandel på 48 procent. Målet er at udvikle det første lønsystem, der kan skaleres internationalt. Som regel er lønsystemerne hæmmet af, at de skal tilpasses de ofte meget komplekse lokale skatteregler på de enkelte markeder. 

"Folk siger altid, at du ikke kan globalisere et lønsystem, fordi løn fungerer på mange forskellige måder rundt om i verden. Men vi har rent soft-warearkitektonisk opbygget systemet på en måde, der gør, at vi hurtigt kan udskifte et dansk skattemodul med eksempelvis et norsk skattemodul. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre," siger han. 

Skal udbredes internationalt

Det er endnu uvist, hvilke andre markeder ud over det danske, Zenegy planlægger at gå ind på. Jacob Wandt forklarer, at markederne skal have en vis teknologisk modenhed. 

"Det er eksempelvis et krav, at det er lande, hvor det er muligt at indberette skat elektronisk ligesom i Danmark. Vi skal ikke ind på markeder, hvor vi risikerer at blive stoppet af nogle manuelle processer, for så forsvinder hele konceptet."

Du bor jo selv i Frankrig. Kan man forestille sig, at I vælger at gå ind på det franske marked, som du så kan få ansvaret for? 

"Vi har allerede lavet noget research, der viser, at Frankrig godt kan være et marked, men det bliver ikke det første. Tyskland, England, Norden og Beneluxlandene er også interessante," siger han. 

På det danske marked er Zenergys største konkurrent det danskstiftede Bluegaarden, og her kan man kan få det indtryk, at skæbnen spiller Jacob Wandt et puds. Tidligere på året blev Bluegaarden solgt til norske Visma, der også op-købte E-conomic, og i dag hedder Visma E-conomic.

Jacob Wandt erkender, at det er en speciel situation, men han er fast besluttet på at tage kampen op mod sine tidligere kolleger.

Læs også: Jacob Wandt stiftede E-conomic, men i dag er virksomheden hans konkurrent: Der er brug for nytænkning på markedet