Lars Frelle om sine fem år i Digitaliseringsstyrelsen: "Jeg synes, jeg har nået mange ting" - her er det største

Interview. Borgerne kommunikerer i dag hovedsageligt digitalt med det offentlige. Og selvom nogle grupper i samfundet bøvler med deres NemID og de digitale systemer, så er det noget, der gør den afgåede direktør for Digitaliseringsstyrelsen stolt

Artikel top billede

Foto: Finansministeriet (Foto: Finansministeriet)

For mange danskere har det lille sammenfoldede NemID-papkort indtaget en fremtrædende plads i pungen.

Det laminerede papkort spiller mange dage en langt mere centralt rolle end det ellers ikoniske gule sygesikringsbevis gør. Det er et af beviserne på, at vi som borgere i langt højere grad varetager kommunikationen med det offentlige på digital vis.

Det vækker stolthed hos Lars Frelle-Petersen, der igennem de seneste fem år har siddet som direktør i Digitaliseringsstyrelsen og blandt andet har ledt slaget mod rudekuverter og offentlige breve. 

"Jeg synes, jeg har nået mange ting. Det største er, at vi i høj grad har nået 80-procents-målsætningen om at få digitaliseret kommunikationen mellem borgerne, virksomhederne og den offentlige sektor," siger han. 

Mandag fratrådte Lars Frelle så sin stilling som direktør i Digitaliseringsstyrelsen, som han indtog for knap fem år siden. 

I stedet indtrådte han i går som afdelingschef i Finansminsteriet, hvor han blandt andet skal bistå innovationsminister Sophie Løhde (V) i hendes daglige arbejde.  
Læs mere om det her: Lars Frelle om sit nye job i Finansministeriet: Her er mine første opgaver

Store ændringer

I de fem år, hvor Lars Frelle-Petersen har siddet i toppen af Digitaliseringsstyrelsen, har man fra det offentliges side i høj grad forsøgt at få digitaliseret kommunikationen med borgerne, og det er i høj grad lykkedes.

I 2011 satsede det offentlige stort på netop dette tiltag. Og sidste år kiggede man så på, hvordan det var gået. Undersøgelsen viste, at ambitionen om, at digitalisere 80 procent af kommunikationen mellem borgerne of den offentlige sektor gennem foreksempel digital post viste sig at være kommet så godt som i mål.

Læs mere om det her: Efter flere års hårdt arbejde: Så mange danskere er nu med på digital post

"Det har betydet en afgørende ændring i den offentlige sektor, samt for borgerne og virksomheder. Vi har omlagt den offentlige post til en digtal kanal, vi har fået en masse borgere til at betjene sig selv på nettet og vi er kun i begyndelsen af den udvikling, vi har sat igang," siger Lars Frelle-Petersen og fortsætter:  

"Nu har vi fået flyttet papirerne over på en digital kanal, og det rummer et enormt perspektiv for at gøre tingene smart og let for borgerne."

Mandag havde havde Lars Frelle-Petersen første arbejdsdag på Slotsholmen, men det betyder ikke, at efterfølgeren til stillingen som direktør i Digitaliseringsstyrelsen ikke har nogle opgaver foran sig. 

I efteråret forventes det, at der lanceres en række væsentlige udbud blandt anden omkring den digitale post og en efterfølger til NemID ved navn MitID.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS