TDC Group barberer 300 millioner kroner af omkostningerne i 2017: Reducerer medarbejderstaben med 600 personer

Alene i år skal TDC Group skære 300 millioner kroner af omkostningerne. Det betyder, at antallet af medarbejdere reduceres med 600.

Artikel top billede

Tekniker fra TDC. Foto: Jørgen True.

Der bliver i løbet af 2017 samlet set 600 færre ansatte i TDC Group. 

Det oplyser telekoncernen i forbindelse med dagens halvårsregnskab. TDC Group budgetter med omkostningsbesparelser på omkring 300 millioner kroner i 2017.

Læs også: Nyt regnskab fra TDC: Kæmper hårdt for at stoppe nedturen - men mister omsætning og kunder

Omkostningsbesparelsen på 300 millioner betyder også, at antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere alene i år vil blive reduceret med otte procent. Det svarer til 600 ansatte.

“Vi har tilpasset vores omkostninger, og i det her regnskab melder vi ud, at vi for det samlede år forventer at spare omkring 300 millioner kroner på vores omkostninger i forhold til sidste år,” siger koncerndirektør og CFO i TDC Group og Yousee, Stig Pastwa, til Computerworld.

Hvor kommer de penge fra?

“Det er en kombination af flere ting, men den største post er færre ansatte.”

“De 300 millioner kroner er omkring 400 medarbejdere, som har forladt os i første halvår, og så er det omkring 200 medarbejdere, som allerede på nuværende tidspunkt er i en opsigelsesperiode. Det er ikke nye opsigelser, men de skal forlade os her i løbet af andet halvår,” siger Stig Pastwa.

Få overblik over antallet af ansatte i TDC: Tusindvis af job er forsvundet fra TDC

Her er regnskabet

TDC Groups omsætning i andet kvartal i år er faldet med 2,9 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år til nu 5,1 milliarder kroner. Driftsresultatet er gået tilbage med 2,8 procent til 2,1 milliarder.

Ser man på første halvår 2017 sammenlignet med første halvår 2016, er omsætningen faldet med 1,1 procent og driftsresulatet med 1,9 procent.

I regnskabet kan man også se, at TDC Groups driftsresultat er faldet med 4,4 procent her i Danmark, mens Norge med en vækst på 7,7 procent igen varmer godt i koncernens regnskab.

TDC Group ender ud med et samlet overskud på 440 millioner kroner i kvartalet, hvilket er et fald på hele 22,1 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Ser man på halvårsregnskabet, er der tale om et fald på 11,5 procent i resultatet.

Sådan skal tilbagegangen stoppes

Samtidig taber TDC Group kunder på stort set alle forretningsområder - blandt andet er der forsvundet 10.000 mobilkunder fra første til andet kvartal, mens tv-forretningen taber omkring 23.000 kunder.

I siger, at I indfrier forventningerne, men der er stadig tilbagegang på de fleste parametre. Hvordan får I vendt den udvikling?

“Vi er i gang med at vende en supertanker. Når vi sidste år tabte vi knap 11 procent på vores driftsindtjening, og vi så i dette kvartal taber omkring 2,8 procent i forhold til sidste år, så er det et spørgsmål om, at vi er ved at vende,“ siger Stig Pastwa.

“Vi har en lidt bedre indtjening i et super konkurrencepræget marked på mobilsiden, og selvom vi også i dette kvartal taber i erhvervsforretningen, er det mindre,” siger CFO’en videre.

Læs også:

Nyt regnskab fra TDC: Kæmper hårdt for at stoppe nedturen - men mister omsætning og kunder

Yousee-kunderne fik dyrere abonnementer -
nu syvdobler de dataforbruget i udlandet

Nye roamingregler medfører vildt boom i dataforbruget hos TDC's kunder

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S