Det er nu, du skal slå til: Disse to 'fremtids-teknologier' er pludselig blevet til gyldne forretningsmuligheder for dig

ComputerViews: Virtual reality og augmented reality er alt andet end digitalt tant og fjas. Faktisk kan det være de to mest interessante teknologiske muligheder for din virksomhed netop nu.

Artikel top billede

ComputerViews: Vi har set det før: At en ny teknologi buldrer ind på verdensscenen. Alle taler om den, alle mener noget om den, forventningerne er tårnhøje - og til sidst er man næsten ved at brække sig ud over tastaturet, hvis man hører teknologien blive nævnt bare én gang til.

Uden at sige for meget var det for år tilbage det, der skete med cloud computing, og vi har også set det med både big data, internet of things og kunstig intelligens i de senere år.

Men netop som brækfornemmelsen er begyndt at aftage lidt igen i takt med, at snakken om den konkrete teknologi-trend løjer af, sker der ofte noget interessant:

Pludselig er teknologien og markedet modnet, løsningerne er konkrete og kan levere værdi, og det er ikke bare en masse snak, men faktisk helt konkrete forretningsmuligheder, det handler om.

Det er der, vi nu er ved at være med virtual reality og til dels også augmented reality.

Der er nemlig flere ting, der indikerer, at virtual reality - efter først at blive udråbt til at være FREMTIDEN og blive hypet helt op i de tyndeste luftlag, for så at forsvinde lidt fra den øverste del af tech-agendaen i et stykke tid - nu lægger an til det helt store gennembrud i erhvervslivet.

Virtual reality er modnet

Denne situation er illustreret i Gartners hype cycle for 2017, som vi skrev om for nogle uger siden:

Her er Gartners nye hype cycle: Få styr på alle de hotte teknologier og vigtige it-megatrends

Gartner vurderer med hype cyclen, at virtual reality nu som teknologi har bevæget sig videre fra 'skuffelsens dal', og at VR-løsningerne inden for to til fem år vil indfri det potentiale, der ligger i dem.

Augmented reality er også godt på vej, men her vurderer Gartner dog, at der trods alt vil gå fem år eller mere, før løsningerne for alvor er der, hvor de bør være.

Her taler vi ikke (kun) om, at du kan glæde dig til en endnu mere overbevisende VR-oplevelse, næste gang du besøger en forlystelsespark, eller om mere fascinerende VR-baserede spil til dagligstuen.

Både virtual reality og augmented reality er top-relevante teknologier i rigtig mange virksomheder og industrier.

Om det så er i produktionsvirksomheder, i ingeniørens arbejde, i sundhedssektoren eller til træning af fremtidens piloter, så kan de her teknologier levere reel forretningsværdi.

Udsigt til masser af vækst

Det understreges også af, at flere analysefirmaer nu vurderer, at markedet for virtual reality og augmented reality vil være præget af ekstremt høje vækstrater i de kommende år.

Ifølge IDC vil i 2017 bliver investeret omkring 11,4 milliarder dollars i AR/VR-produkter. Det tal vil stige til omkring 215 milliarder dollars - cirka 1.350 milliarder danske kroner - i 2021. Der er dermed udsigt til, at den årlige vækst vil være på over 100 procent.

Læs mere om den rapport her: To gyldne it-markeder er klar til vildt vækst-ræs: Nu kommer det store boom

Med den slags vækstprognoser har producenterne af VR- og AR-udstyr god grund til at trykke speederen i bund med innovationen og udviklingen - og det er præcis, hvad de gør netop nu.

Mange er i gang med at undersøge mulighederne

Det mest synlige eksempel på det er nok selve de VR- og AR-briller, der danner udgangspunkt for løsningen.

Her handler kapløbet ikke mindst om at kunne levere den højeste opløsning, og som vi har fortalt, betyder det, at brillerne nu får 4K/Ultra HD-opløsning - og på sigt også en 8K-opløsning.

Læs mere om det her: Afgørende skærm-kapløb er gået i gang: Snart ser du den virtuelle verden i en helt utrolig opløsning

Samtidig sker der betydelige forbedringer inden for strømforbrug, størrelse og pris i forhold til selve brillerne.

Det er blot den teknologiske platform, og selve løsnings-elementet er måske det mest interessante. Det er her, at din it-organisation, softwareleverandørerne og konsulenthusene skal på banen og komme på med de gyldne idéer til, hvordan brillerne kan anvendes af dine medarbejdere.

Virtual reality og augmented reality er alt andet end digitalt tant og fjas. Faktisk kan det være de to mest interessante teknologiske muligheder for din virksomhed netop nu.

Den erkendelse er mange virksomheder allerede nået frem til.

I en ny analyse blandt 455 amerianske virksomheder, som ABI Research står bag, kan man eksempelvis læse, at mens kun fire procent i dag anvender VR-løsninger, så er 85 procent af virksomhederne i gang med at undersøge mulighederne.

Læs også:

To gyldne it-markeder er klar til vildt vækst-ræs: Nu kommer det store boom

Her er Gartners nye hype cycle: Få styr på alle de hotte teknologier og vigtige it-megatrends

Afgørende skærm-kapløb er gået i gang: Snart ser du den virtuelle verden i en helt utrolig opløsning

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S