ComputerViews: I dag er løn - og måske en bonusordning - den mest almindelige form for aflønning på det danske arbejdsmarked.
Men gennem de seneste år er medarbejdere begyndt at stille nye krav. De vil have aktiekapital, og dermed del i den fremtidige værdiskabelse i virksomheden.
Det forsøger regeringen at efterkomme med sit nye erhvervs- og iværksætterudspil.
I udspillet bliver det foreslået at hæve grænsen for tildeling af skattefri aktieaflønning fra 10 procent til 20 procent af medarbejderens løn. Samtidig vil regeringen også give mindre virksomheder mulighed for at udbetale hele medarbejderens løn som medarbejderaktier.
Muligheder som længe har været efterspurgt i det danske iværksættermiljø.
Her har man længe beklaget sig over, at deres mulighed for at tiltrække den bedste arbejdskraft er hæmmet, fordi det i Danmark er dyrt og komplekst at lave aktieprogrammer.
Facebooks børsnotering skabte boom i huspriserne
Hvis du er i tvivl om, hvor attraktive aktieprogrammer kan være, behøver du blot vende blikket mod Silicon Valley.
Hos eksempelvis Facebook blev mange ansatte med et slag gjort til millionærer, da virksomheden blev børsnoteret i 2012.
Effekten af børsnoteringen var så kraftig, at den efterfølgende kunne mærkes på huspriserne i nærheden af Facebooks hovedkvarter.
Samtidig har drømmen om at komme ombord på den næste store vækst-raket fået medarbejdere i Silicon Valley til at søge til de virksomheder, der har det største vækstpotentiale og som tilbyder de mest lukrative aktieprogrammer.
Men regeringens forslag har mødt kritik fra it-fagforeningerne Prosa og Sam-Data.
Prosa påpeger eksempelvis, at ikke alle har råd til at få deres løn udbetalt i aktier i stedet for kolde kontanter, mens Sam-Datas formand udtrykker en mere grundlæggende modstand mod aktieordninger.
Computerworld spurgte ham tidligere på ugen, om han også er modstander af aktieprogrammer i de situationer, hvor de tildeles som supplement til en god løn.
"I det tilfælde synes vi stadigvæk, at det er en bedre ide, hvis medarbejderne får en endnu bedre løn i stedet for aktier," sagde han.
Iværksætter-kultur skaber kulturkløft
Det vi ser her her en klassisk kultur-kløft.
På den ene side har vi fagforeninger med rødder i industrisamfundet.
Og på den anden side den entreprenante iværksætterkultur, der ofte tiltrækker medarbejdere, som også selv er risikovillige, entreprenante og udstyret med it-kundskaber, der sætter dem i en særdeles priviligeret situation på arbejdsmarkedet.
Iværksætterkulturen udfordrer helt grundlæggende det verdenssyn, der er rodfæstet i dele af fagbevægelsen.
I fagbevægelsen er man ofte tilbøjelig til at se et skarpt modsætningsforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerens interesser.
De potientielle konflikter og modstridende interesser forsvinder naturligvis ikke som dug for solen, fordi medarbejderne får aktier. Men det skarpe modsætningsforhold udviskes, når medarbejderne ikke blot er lønslaver, men pludselig selv er medejere af virksomhederne.
Læs også:
Skal din løn virkelig kunne udbetales i aktier? Ja, siger Tine Thygesen. Nej, siger fagforbund. Hvad mener du?
Danmark har alle muligheder for at blive en rede for store internationale it-virksomheder - men vi bliver nødt til at fjerne nogle barrierer først
