Indsigt: Det har vi lært i løbet af de første tre dage i den store Atea-retssag

Indsigt: De første tre retsdage i den store Atea-bestikkelses har budt på forklaringer og ny viden. Computerworlds reportere Morten Sahl Madsen og Steffen Villadsen har siddet på tilhørerpladserne under retsmøderne og fulgt sagen fra nærmeste hold. Dette har de lært indtil nu.

Artikel top billede

Fredag blev dagen, hvor afhøringerne af de tiltalte i den store Atea-bestikkelsessag tog sin begyndelse i Retten i Glostrup.

Her sidder syv it-folk fra den absolutte top i den danske it-industri på anklagebænken.

Tre tidligere topfolk fra Region Sjælland er tiltalt for underslæb samt for at have modtaget bestikkelse, mens fire tidligere topfolk fra Atea - herunder de to øverste chefer - er tiltalt for bestikkelse og underslæb.

Computerworlds reportere Morten Sahl Madsen og Steffen Villadsen har siddet på tilhørerpladserne under retsmøderne og fulgt sagen fra nærmeste hold.

Hvad er jeres indtryk af sagens omfang - og de tiltalte - efter de første tre retsmøder?

Sagen om Region Sjælland og Atea er en af de største sager om bestikkelse af offentligt ansatte i dansk retshistorie, uanset hvor meget forsvarsadvokaterne forsøger at tale sagen ned med, at det blot omhandler nogle middage til et par tusinder kroner.

Ligeledes har anklageren en bevissamling på 2.100 sider fyldt med interne Atea-mails, resumeer af aflytninger, rejser, invitationer og lignende, så det er en meget omfangsrig sag med en lang række vidner, heriblandt Ateas nuværende danske direktør, Morten Felding, der skal vidne på et senere tidspunkt.

Det er desuden vores indtryk, at Per Juul Andersen så presset ud, da han var i vidneskranken fredag, hvor han blandt andet havde svært ved at huske forskellige detaljer.

Omvendt var Ateas tidligere koncern-chef, Claus Hougesen, i hopla og på fornavn med anklageren under sin afhøring, hvor han talte med både humor og ro i stemmen.

Det virker desuden som om, at forsvaret har ret stor tiltro til, at det nok skal få de tiltalte frikendt.

Der er en stemning blandt forsvarene, hvor de virker til at bakke hinanden op og sammen forsøge at vanskeliggøre arbejdet for de to anklagere. Nogle gange har det nærmest virket som om, at de har grinet lidt af anklagerne.

Dog virker de tre tiltalte fra Region Sjælland markant mere ramte af situationen end de tiltalte fra Atea, hvilket giver god mening: Der er meget tydelige og klare rammer for, hvad offentligt ansatte må modtage eller ej, og rejser til Dubai på businessclass er ikke inden for de rammer.

Hvad er de vigtigste oplysninger, som er kommet for dagens lys under retsmøderne i forhold til de informationer, som vi har haft tidligere? 

Det er uden tvivl de mange detaljer om den såkaldte kontor 2840.

Vi har i løbet af retsmøderne fået konkret indsigt i, hvordan kontoen er blevet brugt, og vi har fået de første Atea.folks forklaring på, hvordan den her konto fungerede.

Det bliver spændende at høre fra den anden side, når Region Sjælland skal fortælle om brugen af kontoen - særligt da den ikke optræder nogen steder i regionens registre.

Alligevel er alle tilsyneladende enige om, at indholdet af kontoen delvist tilhører regionen.

Dertil kommer aftalen om, at der ved hvert it-indkøb af regionen hos Atea blev overført en mindre procentsats til kontoen. Denne aftale er ikke beskrevet nogen steder, hverken hos Atea eller regionen.

Da Ateas tidligere koncerndirektør, Claus Hougesen, blev afhørt, fik vi også indsigt i - set fra hans side - hvordan 3A-it opstod.

Beslutningen om at etablere en konkurrent til Atea blev taget i et sommerhus sammen med Carsten Ritzau og Peter Trans, og ifølge ham var der på intet tidspunkt spekuleret i at få fingre i udbuddet hos Region Sjælland, der blev vurderet til at have en værdi på en halv milliard kroner. 

“Det ville være som at sætte en VVS’er fra Amager til at bygge Storebæltsbroen,” forklarede Claus Hougesen i retten.

Han pointerede, at ideen om at gå efter den store regions-aftale blev taget efter et samarbejde med tysk-østriske Also og TDC blev sat i værk.

Dette skete ifølge Hougesen efter 3A-it’s fødsel.

Hvad kommer der til at ske nu?

De første par dage i retsal F4 i Glostrup har omhandlet advokaters tovtrækkeri, og det var først torsdag, at der endelig blev prikket hul på bylden og igangsat afhøringer af de tiltalte.

Først var det den tidligere Atea-salgschef, Per Juul Andersen, der sad foran dommer og anklager og svarede på spørgsmål vedrørende Atea, rejser og middage til regionens topfolk og konto 2840.

Derefter var det den tidligere koncerndirektør i Atea, Claus Hougesen, der satte sig i stolen.

Næste retsdag bliver på onsdag 1. november, hvor Claus Hougesen skal svare på spørgsmål fra sin forsvarsadvokat, hvorefter det er de to øvrige tidligere Atea-topfolk Peter Trans og Carsten Ritzau, der skal i stolen.

Til sidsrt skal de tre tiltalte fra Region Sjælland og Rigspolitiet: Michael Steen Hansen, Rene Clausen og Michael Mølkær Jensen, afhøres.

I første omgang bliver de tiltalte afhørt omkring generelle forhold i sagen, og først derefter går anklager ned i de enkelte forhold med start i forhold 34 og 35:

Den 400.000 kroner dyre rejse til Dubai, der ifølge anklager førte til, at selskabet 3A-it oprettet af Hougesen, Ritzau og Trans, efterfølgende vandt et udbud hos regionen.

Navneforbuddet blev ophævet for en uges tid siden. Har det haft nogen konsekvenser for de tiltalte?

Navneforbuddet blev ophævet til stor modstand fra de tiltaltes advokater, men landsretten stedfastede byrettens afgørelse.

Læs også: Retten ophæver navneforbuddet i Atea-sagen: Her er de syv tiltalte

Blandt andet var Rene Clausens forsvarsadvokat ude og melde, at det ville få afgørende betydning for sin klients jobsituation, hvis det kom frem.

Om det har haft betydning er uvist, men der bliver formodentligt en større opmærksomhed på de enkelte personer, når vi nærmer os forholdene med de dyre rejser, middage og indkøbt hardware.

Læs også: Det står klart nu: Atea-sagens hovedtiltalte er fra den absolutte top af den danske it-branche

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S