“Vi kunne få adgang til alle dokumenter i systemet udelukkende ved hjælp af en almindelig brugerkonto uden særlige rettigheder. Det er ret alvorligt.”
Sådan beskriver sikkerhedsekspert Claus Vesthammer den sårbarhed, hans virksomhed, Improsec, i august fandt i den udbredte Sharepoint-løsning Public 360.
Systemet bruges af mere end 250.000 mennesker i norden til sagsbehandling og dokumenthåndtering primært i den offentlige sektor, og ifølge Claus Vesthammer var der ingen grænser for, hvad man kunne bruge sårbarheden til.
“Når man logger ind som helt almindelig bruger uden administrative rettigheder, så kan man uploade filer. Det giver god mening i et system til dokumenthåndtering. Men problemet var bare, at når man uploadede filer i formatet ASHX, så blev koden eksekveret af den bagvedliggende server,” siger Claus Vesthammer, der er COO i sikkerhedsfirmaet Improsec.
“Det betyder, at man kan manipulere systemet til stort set hvad som helst. Man kan installere en bagdør, eller man kan gøre sig selv til administrator.”
Svært at få leverandører i tale
Claus Vesthammer og hans kollegaer er det, man kalder white-hat-hackere, og det betyder, at virksomheder ikke skal være nervøse for, at de finder sårbarheder i deres software.
De henvender sig altid i fortrolighed og gør producenterne opmærksom på, at de sælger et usikkert produkt, der skal patches. Men ifølge Claus Vesthammer er det ikke altid lige let at få en positiv dialog med software-leverandørerne.
Da Improsec kontaktede Tieto, der står bag Public 360, om den alvorlige sårbarhed i produktet, var der for eksempel ikke nogen der vidste, hvem der havde ansvaret for den slags.
“Hos Tieto løb vi ind i det problem, at vi ikke kunne finde ud af, hvem vi skulle fortælle det til. Vi prøvede at skrive til den danske info-mail og fik ikke noget svar, vi ringede til virksomheden, men ingen vidste hvem, vi skulle stilles videre til,” siger Claus Vesthammer og tilføjer, at Tieto alligevel reagerede bedre end de fleste andre producenter.
“Da vi først fik hul igennem, var de uhyggeligt effektive. De havde en patch ude i løbet af to dage.”
Skrappe metoder
Det er ikke første gang, Improsec finder sårbarheder i populære software-produkter, ifølge Claus Vesthammer varierer det kraftigt, hvordan leverandørerne reagerer. Nogle reagerer slet ikke, mens andre er meget tilbageholdende med at anerkende, at sikkerhedshullerne eksisterer.
“Vi har ofte haft svært ved at få dem i tale overhovedet, og derfor har vi anlagt os en lidt skrappere stil,” siger Claus Vesthammer.
Tidligere på året valgte KMD at politianmelde en dansk it-ekspert, fordi han havde demonstreret og indberettet et hul i et KMD-system. Den sag var dog lettere kompliceret, fordi manden arbejder for KMDs konkurrent Netcompany og desuden sendte dokumentation for sårbarheden til Danmarks Radio allerede dagen efter, at han havde opdaget den.
Det kan du læse mere om her: Sikkerhedseksperter kritiserer KMDs politianmeldelse: "Det er grotesk, at man skal være bange for at indrapportere usikre systemer"
Improsec giver nu virksomheder en uge til at anerkende en sårbarhed, og derefter 60 dage til at få den patchet.
“Hvis virksomhederne ikke anerkender det inden for de syv dage, så truer vi som regel med at offentliggøre sårbarheden. Brugerne har krav på at få at vide, at de kører usikker software.”
Flere amerikanske virksomheder er anderledes modtagelige over for indberetning af sårbarheder, og blandt udbetaler både Google og Facebook såkaldt “bug bounty”.
Ifølge Claus Vesthammer er bug bounty ikke udbredt i Danmark.
