Nye EU-regler kan blive revolution på betalingsområdet: Lavere priser og ophævelse af bank-monopol på vej

Et nyt banebrydende EU-direktiv tvinger bankerne til at åbne for kundernes bankdata. Det kan betyde, at bankerne bliver ramt af øget konkurrence fra it-virksomheder. Men du skal passe på med, hvem du giver adgang til dine bankdata, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Artikel top billede

Photo by Olu Eletu on Unsplash (Foto: Photo by Olu Eletu on Unsplash)

Det er formodentligt de færreste forbrugere, der endnu har bemærket det.

Men her i årets første dage er EU-direktivet PSD2 trådt i kraft.

Direktivet tvinger bankerne til at åbne for deres API og dermed
give andre virksomheder adgang til kundernes bankdata, såfremt den enkelte kunde giver tilsagn til det.  

Det betyder i praksis, at du som bankkunde får større magt over dine bankdata.

Hos Forbrugerrådet Tænk er det derfor forhåbningen, at direktivet kan føre til øget konkurrence og lavere priser, fordi bankerne ikke længere har eneret på adgangen til kontoinformation og retten til at foretage betalinger.

”Vi oplever det som et klart fremskridt, der kan føre til øget konkurrence. Og øget konkurrence fører som bekendt normalt også til lavere priser,” siger Vang Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet.

Læs også: Nu eksploderer bombe under det danske betalingsmarked: Slagsmål mellem banker, start-ups og internetgiganter kommer kunderne til gavn

Vagn Jelsøe forklarer, at han forventer at direktivet vil resultere i en fremvækst af nye apps og digitale tjenester, der eksempelvis kan hjælpe forbrugerne med at lægge budgetter, foretage betalinger og tilbyde brugerflader, der på helt nye måder kan give forbrugerne overblik over deres finansielle situation.

”Vi mener at PSD2-direktivet er et fremskridt, fordi det ophæver bankernes monopol på at tilbyde adgang til eksempelvis budget-værktøjer. Det betyder jo helt konkret, at hvis der er et iværksætter-firma, der har opfundet et nyt budgetværktøj, så har bankerne pligt til at åbne op for det,” siger han.

Iværksættere står på spring

Mange mindre it-iværksættere står på spring for at udnytte de muligheder, som direktivet tilbyder.

Men det er ikke svært at forestille sig, at også data-tørstige it-giganter som Google og Facebook kan have interesse i at udnytte dataerne.

”Det er klart, at når du åbner op for bedre konkurrencevilkår, vil de store i mange tilfælde have bedre forudsætninger for at udnytte muligheden end de små spillere. Vi så jo allerede sidste år, at Apple Pay kom til Danmark. Det kan give grund til bekymring, men jeg tror bare ikke, at svaret på den udfordring er, at vi fortsat skal lade det være op til bankerne at bestemme, hvem de ønsker at lege med,” siger Vagn Jelsøe.

Ikke ubetinget glæde

Direktivet er da heller ikke blevet mødt med ubetinget glæde hos bankerne.

Eksempelvis advarede Jyske Bank sidste år mod konsekvenserne af lovgivningen.

Læs også: Jyske Bank om it-virksomheders adgang til bankdata: "Der er god grund til at være bekymret på kundernes vegne"

Her påpegede Peer Roer Pedersen, der er direktør for it-udvikling hos Jyske Bank, at man som bankkunde bør være ekstremt opmærksom på, hvem man giver adgang til sine bankdata.

"Jeg ønsker ikke at male fanden på væggen, men jeg synes, at der er god grund til at være bekymret på kundernes vegne,” sagde Peer Roer Pedersen til Computerworld.

Vagn Jelsøe deler bekymringen, men vurderer dog, at der i implementeringen af direktivet er taget højde for problematikken.

Han fremhæver eksempelvis, at det fremgår klart af lovgivningen, at de nye datatjenester skal have indbygget "privacy by design", der sikrer, at det kun er forbrugeren selv, der kan se resultatet af databehandlingen.

Det vil sige, at det kun er de nødvendige data der må indhentes, de må ikke videregives til tredjepart og de skal cirkulere i et lukket kredsløb og må kun bruges til præcis de formål som forbrugerne har anmodet om.

”Men du skal naturligvis være på vagt som forbruger, og samtidig skal vi som samfund holde øje med at reglerne ikke brydes eller misbruges,” siger han.

Læs også Bill Gates forudså en bank-revolution for 20 år siden - nu er den endelig på vej  

Finansverdenens forsvar kollapser - nu udfordres bankerne af helt nye modstandere, der har data som våben

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest