ComputerViews: Det er på alle måder et godt data-tiltag, regeringen denne weekend har bragt på banen:
Som en del af af udspillet ”Strategi for Danmarks digitale vækst” vil regeringen afsætte 82 millioner kroner til, at “alle kvit og frit kan få adgang til DMI’s værdifulde meteorologiske data.”
Det er en relativ lille udgift til at frikøbe data, der potentielt kan skabe langt mere værdi, når de bliver frit tilgængelige.
Deloitte har eksempelvis vurderet, at gratis meteorologiske data har et uforløst effektiviseringspotentiale på op mod 135 millioner kroner årligt alene i el-, fjernvarme- og landbrugssektorerne.
Samtidig vurderer Rambøll, at der er et uopdyrket markedspotentiale for gratis data i vandrelaterede ydelser på op mod 106 milloner kroner årligt.
Men i virkeligheden er de klima- og vejrdata, der her er tale om, blot et eksempel på, at åbne data er vejen frem, og at det er helt essentielt, at åbne data, åbne standarder og åbne API’er prioriteres i det offentlige.
Det er nemlig ikke længere bare en floskel, når man taler om, at data er guld.
Helt afgørende med adgang til data
For nylig har Boston Consulting Group interviewet topledere fra en række af de mest innovative virksomheder i verden.
Virksomhedslederne er i undersøgelsen blandt andet blevet spurgt til, hvilke områder inden for innovation og produktudvikling, de forventer, vil have den største indflydelse på deres industri over de næste tre til fem år.
Her fremhæves ikke mindst 'teknologi-platforme' og 'big data-analyser' af topcheferne.
Læs mere om det her: Topchefer udpeger vejen til innovation og vækst: Disse teknologi-områder skal der fokus på
Det er med god grund, for der viser sig i disse år en stribe nye muligheder for at skabe nye væksteventyr og for at gentænke processer og produkter i allerede eksisterende virksomheder.
Det hele udspringer af brugen af data.
Data til big data-analyser, til kunstig intelligens, til automatisering, til smart cities, til selvkørende biler, til fremtidens sundhedsvæsen og til alle mulige andre formål: Data er nøglen til det hele.
I dag er regnekraften ikke længere nogen begrænsning for at realisere kreative idéer, og nye og langt mere brugervenlige teknologier til eksempelvis business intelligens self service gør det muligt at realisere nye analyser og at handle derefter på ganske kort tid.
Hvis man altså har adgang til de nødvendige data.
For det er det, der er på spil i øjeblikket: At vi som nation skal blive langt bedre til at stille data frit til rådighed, så dataene reelt kan blive til det 'guld', alle taler om.
Kan kun gå for langsomt
Hidtil har DMI taget betaling for data om vejr, klima og hav. Det står nu til at blive lavet om med regeringens nye tiltag.
“Det betyder, at innovative virksomheder kan lave værktøjer baseret på gratis meteorologiske data, så fx entreprenører kan planlægge arbejdet efter vejr, vind og klima, eller landmanden kan optimere sin gødning af markene eller høste på det helt rigtige tidspunkt,” forklares det i udmeldingen fra regeringen.
Det er ikke svært at få øje på, at der er store perspektiver i at bygge løsninger oven på de åbne data, der her er tale om - præcis som vi også så for år tilbage, da geodata blev stillet frit til rådighed her i Danmark.
Det kan med andre ord kun gå for langsomt med at få åbnet op for data. Hvis man skal pege på noget negativt ved regeringens udspil, er hastigheden da også det største minus:
Der lægges nemlig op til, at de vigtige data frigives i to faser, hvor første portion kommer ultimo 2019 (rå observationsdata) og i første halvdel af 2020 (data om vandstand og lyn), mens anden fase først finder sted i løbet af 2021 og 2022 (klimadata, radardata og prognosedata).
Det er en relativ lang ventetid, når vi taler teknologi og data, og en lang række danske virksomheder allerede nu står på spring for at udnytte de nye muligheder.
Og det bør slet ikke stoppe her, for som Digitaliseringsstyrelsen skriver blandt andet om offentlige data:
”Offentlige data kan bruges som råstof i udvikling af innovative digitale tjenester i den private sektor, og adgang til offentlige data kan skabe mere transparens i den offentlige forvaltning.”
Læs også:
