Google har i de seneste tre år modtaget 2,4 millioner anmodninger om at få slettet søgedata og lignende på søgetjenesten, skriver Financial Times.
Google har dog kun fulgt anmodningerne i 43 procent af tilfældene og altså fjernet personhenførbare data fra sine søgeresultaterne i godt og vel en million tilfælde.
Anmodningerne fra de mange brugere sker med henvisning til EU’s regler om ‘retten til at blive glemt,’ som står til at blive skærpet yderligere, når EU-persondataforordningen træder i kraft om tre måneder.
Borgere i EU-lande har siden en dom fra EU-domstolen i 2014 kunnet kræve, at søge-selskaber - som de facto er Google - helt fjerner søgeresultater, der indeholder deres navne.
Ifølge nye tal fra Google stammer langt de fleste af anmodningerne - faktisk næsten 90 procent - fra private borgere, der ikke vil have deres navne til at florere i søgemaskinerne.
Virksomheder, organisationer og lignende - både private og offentlige - står kun bag syv procent af anmodningerne, hedder det.
Mere end halvdelen af anmodningerne kommer fra franskmænd, tyskere og briter.
To kategorier
Ifølge selskabet er størstedelen af anmodningerne delt op i to kategorier.
“Nemlig fjernelse af personlige informationer fundet på sociale medier og directory sites samt fjernelse af juridisk historik og professionel information fra nyhedssites og offentlige sider,” lyder det fra Google.
Netop ‘retten til at blive glemt’ er en vigtig del af den kommende persondataforordning fra EU, der træder kraft om tre måneder - 25. maj.
Her vil retten til at få fjernet personhenførbare data blive udvidet en del i forhold til de gældende regler i dag, ligesom virksomheder og organisationer bliver stillet over for øgede krav om dokumentation og lignende for, at de følger reglerne.
Du kan læse mere om ‘retten til at blive glemt’ i den nye persondatafordning her: Ingen vej uden om "Retten til at blive glemt": Sådan skal du forholde dig
Læs også:
Skal din virksomhed have en 'data protection officer'?... og kan indkøbschefen bruges?
