Morgen-briefing: Tidligere Mærsk-folk bag ny kryptovaluta / Amazon åbner personale-fri butikker i nye byer / Vodafones topchef trækker sig

Tidligere Mærsk-folk bag ny kryptovaluta. Amazon åbner personale-fri butikker i nye byer. Vodafones topchef trækker sig. Danske Bank investerer 25 millioner kroner i Spiir. SAS satser millioner på wifi i fly.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Tidligere Mærsk-folk bag ny kryptovaluta

Den danske iværksættervirksomhed Blockshipping er klar med sin egen kryptovaluta med navnet ‘container crypto currency,’ skriver Børsen.

Håbet er at rejse 150 millioner kroner.

“Nu er butikken åben, og det er et stort bjerg at kravle hen over. Vi har oplevet stor interesse fra hele verden, og der er kommet bud fra potentielle kunder og folk i kryptoverden. Derudover er vi af forskellige hjemmesider blevet vurderet til at være en af de bedste ICO’s baseret på vores forretningsmodel," siger stifter og direktør Peter Ludvigsen til avisen.

Amazon åbner personale-fri butikker i nye byer

Amazon er på vej med flere mandskabs-fri butikker, efter selskabet i en periode har testet teknologien af i sin prototype-butik, Amazon Go, i hjembyen Seattle.

I første omgang vil selskabet åbne Amazon Go-butikker i Chicago og San Francisco og søger lige nu efter butikschefer.

Computerworld var fornylig på besøg i Amazon Go i Seattle.

Dette besøg kan du læse mere om her: Test: Så skræmmende nemt og effektivt er det at handle i Amazons fuldautomatiske Go-supermarked

Vodafones topchef trækker sig

Det amerikanske tele-firma Vodafones topchef, Vittorio Colao, trækker sig fra posten til oktober, hvor han bliver afløst af selskabets nuværende finansdirektør, Nick Read.

56-årige Vittorio Colao har stået i spidsen for tele-kæmpen, der er verdens næststørste mobilselskab, i de seneste 10 år.

Under hans ledelse er kundebasen blevet fordoblet til 536 millioner kunder i 25 lande, og selskabet har gennemgået store forandringer.

Du kan læse Vodafones meddelelse om direktørens exit her..

Danske Bank investerer 25 millioner kroner i Spiir

Danske Bank investerer 25 millioner kroner i den aarhusianske budget-app Spiir, som omkring 200.000 danskere anvender, skriver Børsen.

Med investeringen får Danske Bank adgang til Spiirs teknologiske platform, som blandt andet anvendes til at trække data fra en række nordiske platforme

Spiir vil blandt andet bruge pengene på at ansætte flere medarbejdere. Det er således målet, at selskabet skal have 50 ansatte ved udgangen af 2019.

SAS satser millioner på wifi i fly

SAS gør efter en investering på anslået et trecifret millionbeløb klar til at indføre wifi på de korte og mellemlange distancer, skriver Børsen.

Inden september skal 43 SAS-fly være udstyret med trådløst internet.

"Vores kunder vil gerne have mulighed for at arbejde om bord, streame tv-serier eller være online på sociale medier, og der har den tilgængelige løsning indtil nu ikke været god nok. Højhastigheds-wifi er en vigtig investering," siger koncerndirektør i SAS, Lars Sandahl Sørensen, til avisen.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank